Annonce
Ugeavisen Struer

Borgmester ser i den grad frem til ny skøjtebane

At man som borgmester kan risikere at komme på glatis en gang imellem, er vist en del af jobbeskrivelsen, men Niels Viggo Lynghøj (S) har faktisk stået på skøjter som barn, så når den nye skøjtebane åbner, vil han ikke afvise, at man kan komme til at se ham på den. Arkivfoto: Johan Gadegaard
Et eventuelt overskud i forbindelse med udlejning af skøjter til den kommende skøjtebane vil blive brugt til yderligere aktiviteter i byen
Annonce

Struer: - Vi asfalterer, mens vi kører.

Sådan lyder meldingen fra chef for Lydens By, Peter Kjeldbjerg, når man spørger til den skøjtebane, som - hvis alt går vel - skal åbne i den sidste weekend i november.

- Den ser faktisk lidt lille ud på tegningen i forhold til, når man står deroppe, lyder det fra Peter Kjeldbjerg, som forklarer, at den nye skøjtebane kommer til at ligge i rådhusenden.

Og her taler vi selvfølgelig rådhusenden af den nye T.W. Jensens Plads, som ligger lige midt i Struer by.


Jeg tror, det vil trække mange struerboer til og også folk udefra, som kommer for at løbe på skøjter i Struer.

Niels Viggo Lynghøj (S), borgmester i Struer


- Banen kommer til at gå fra mur til mur med passage i begge sider, så man kan løbe rundt om den første bølgemur (med bænk, red.), forklarer Peter Kjeldbjerg.

Der bliver mulighed for at leje skøjter i forbindelse med banen, men man må selvfølgelig også gerne tage sine egne med.

- Vi arbejder med en model for, at hvis skøjteudlejningen nu skulle give et afkast, så vil de penge blive brugt til at skabe nye aktiviteter og events i byen, siger Peter Kjeldbjerg.

Annonce

Aktivitet i midtbyen

Pengene ryger ikke tilbage i Struer Kommunes kasse, selv om det er kommunen, der står for alle udgifter ved banen inklusiv vedligehold.

- Hvis vi kigger på de naboskøjtebaner, der er, så kan det måske kaste et par 100.000 kroner af sig på en god sæson, men det har jeg ingen forventninger om, sker i år, siger Peter Kjeldbjerg.

Den nye skøjtebane, som er mobil i den forstand, at den bliver sat op for så at blive taget ned igen, skal efter planen være på plads i december, januar og februar.

Muligheden for at forlænge med marts er til stede, hvis vejret ellers er til det.

Spørger man borgmester Niels Viggo Lynghøj (S), så er skøjtebanen endnu et tiltag med det formål at skabe aktivitet i midtbyen.

- Det er noget, jeg ser meget frem til. Det bliver rigtig godt og er jo en mulighed for også at få brugt T.W. Jensens Plads i vintermånederne, siger han:

- Jeg tror, det vil trække mange struerboer til og også folk udefra, som kommer for at løbe på skøjter i Struer.

Og herfra er der som sådan ikke langt til engang at kunne udbygge med nogle boder og måske et decideret julemarked, lyder det fra borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Nyt fitness-tiltag for unge

Annonce