Annonce
Ugeavisen Struer

Danske musikere hylder Chuck Berry

Chuck Berry hyldes på Gazzværket.
Billy Cross, Ester Brohus og Mek Pek er med på scenen, når Gazzværket er med til at hylde Chuck Berry og hans musik.
Annonce

Aabenraa: Torsdag 23. januar kl. 20 kan man i Gazzværket opleve Mike Andersen, Billy Cross, Ester Brohus, Michelle Birkballe og Mek Pek, når de hylder og fortolker deres store idol Chuck Berry. Han er én af rockmusikkens mest betydningsfulde sangskrivere og performere. Koncerten er inspireret af den legendariske koncertfilm "Hail, hail rock’n’roll", hvor Keith Richards havde samlet et hold af musikere og solister for at hylde mesteren.

Med sig har de fem solister det store backingband "The Hail, hail rock’n’roll Band", som også spiller under navnet "Shaky Ground" – kendt som backing band for bl.a. Henning Stærk, Henning Kvitnes, Link Wray og Dan Baird.

Chuck Berry døde 18. marts 2017 90 år gammel i sit hjem i Wentzville, Missouri. Ingen kunstner har været vigtigere for udviklingen af rockmusikken end Chuck Berry, og han er efter manges mening den bedste sangskriver og performer inden for genren. Antallet af musikalske signaturer og riffs fra Chuck Berry er enestående. Langt de fleste musikere har spillet hans sange, og hvor ville bands som The Beatles og The Rolling Stones have været, hvis det ikke havde været for Chuck Berry?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restauration undrer sig over annonceret generalforsamling: Vi har ikke lavet en aftale med LA

Annonce