Annonce
Ugeavisen Struer

De bliver ikke danmarksmestre for syvende gang i træk

DM-guldet har i de seneste seks sæsoner tilhørt Børge Holm og Jørn Mørup fra henholdsvis Thy Motor Sport og Struer & Omegns Motor Sport. I år misser de muligheden for at forsvare mesterskabet. Pressebillede
Annonce

Struer: Selvom der mangler en afdeling, kan de forsvarende danmarksmestre i bilorientering Børge Holm og Jørn Mørup - fra henholdsvis Thy Motor Sport og Struer & Omegns Motor Sport - ikke længere nå guldet.

Det står klart, efter lørdagens tredje af i alt fire DM-afdelinger i bilorientering på Møn.

For Børge Holm og Jørn Mørup lå det fast inden løbet, at der skulle en sejr på kontoen, hvis de ville tilbage i guldkampen. Det gik faktisk også ganske godt for det nordvestjyske mandskab, der gennemførte løbet med kun én fejlkørsel.

Det skulle dog vise sig at være én fejl for meget, fremgår det af en pressemeddelelse.

Fejlkørslen skete i sjette etape, hvor Frederikssund-mandskabet, Bjarne Hansen og Jan Johansen, fortsatte sin fejlfrie kørsel og sluttede løbet som en sikker vinder.

Det nordsjællandske mandskab har nu så mange point, at Børge Holm og Jørn Mørup ikke længere kan nå at forsvare sit mesterskab i den samlede stilling.

På Møn var også et andet Struer-mandskab i aktion. Morten Jäger og Bent Mikkelsen havde fem fejlkørsler, der hver udløste 25 strafpoint. De sluttede på en sjetteplads i mesterklassen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce