Annonce
Ugeavisen Struer

De bruger gerne deres fritid på det gamle bumletog

De frivillige på jernbanemuseet bruger gerne deres fritid på at bevare nogle af de mange klenodier fra Struers lange historie som jernbaneby. Foto: Johan Gadegaard

De frivillige på jernbanemuseet i Struer har indtil videre brugt 650 timer på fronten af et af de gamle bumletog og forventer at bruge mindst 1000

Annonce

Struer: Jernbanemuseets Venner i Struer har fået endnu et klenodie i samlingen.

- I april fik vi lov til at skære fronten af MRD 4226 hos en ophugger i Esbjerg, fortæller formanden, Kaj Rasmussen.

Et af de mange MR-tog, som DSB udfaser, så der nu kun er otte togsæt i drift ud af de oprindelige 98, som kom på skinnerne først i 1980'erne.

- DSB lånte de første af tyskerne, fortæller Kaj Rasmussen, men købte så selv, da de viste sig at fungere fint.

Nu er det så snart historie, og de frivillige, som hver mandag formiddag mødes for at være med til at værne om jernbanehistorien i Struer, fik lov til at hente fronten af et af de mange tog, som skal skrottes i Esbjerg.

- Men vi kunne ikke bare skære fronten af og så fragte den helt intakt hjem til Struer, konstaterer Kaj Rasmussen.

Alle instrumenter i førerkabinen blev pillet ud, og væggene måtte de også pille ned og bygge op på ny.

- De var jo fyldte med isolering og alle mulige ledninger. Det var helt umuligt at skære fronten fra uden at ødelægge det meste af inventaret, konstaterer Kaj Rasmussen.

De var jo fyldte med isolering og alle mulige ledninger. Det var helt umuligt at skære fronten fra uden at ødelægge det meste af inventaret.

Kaj Rasmussen, formand, Jernbanemuseets Venner, Struer

MR-tog

Første tog blev leveret i 1978, og derefter blev de løbende leveret.Der blev i alt leveret 99 togsæt.

Togfabrikken Scandia i Randers har leveret størstedelen.

De blev købt til at betjene de jyske og fynske regionalstrækninger, men har også kørt mellem Roskilde og Næstved på det, der hedder Lille Syd.

De er løbende taget ud af drift over en længere årrække.

MR har 64 siddepladser og kan koble fem togsæt. Der er et stort flexrum til cykler og bagage. I de første år efter leverancen blev dette rum også brugt til banepakker, som var post sendt med DSB fra station til station.

Kilde: DSB

Instrumenterne i førerkabinen er ved at være på plads. Foto: Johan Gadegaard
Annonce

Bumletog til Fredericia

Nu begynder førerkabinen så for alvor at tage form i de nye omgivelser på jernbanemusset i Struer, hvor Niels Ove Stougaard, som selv har kørt med de gamle MR-tog, lige siden han blev udlært som lokofører ved DSB i 1982, og indtil han gik på efterløn i 2012, har været med til at få instrumenterne sat op og installeret.

- Jeg har kørt MR-tog med både passagerer og som godstog, og engang var det også med sovevogn til København, fortæller han, mens han hygger sig med at genskabe kabinen, som han kendte så godt i sin tid som lokofører.

Umiddelbart inde bag førerkabinen er der også afsat plads til et enkelt sæde, og væggene er også bygget op på ny omkring de to vinduer, som fulgte med, da jernbanemusseet i Struer fik lov til at hente, hvad de kunne bruge af det skrottede MR-togsæt i Esbjerg.

- Indtil videre har vi brugt cirka 650 timer på det, så vi kommer nok til at bruge mindst 1.000, inden vi bliver helt færdige engang i løbet af vinteren, fortæller Kaj Rasmussen, og hvis man stadigvæk kunne tænke sig en tur i de otte MR-togsæt, som stadigvæk er i drift, er det for øvrigt også med udgangspunkt fra Struer, det kan ske.

De resterende otte togsæt kører i øjeblikket på strækningen mellem Struer og Fredericia, hvor de er sat ind som afløsning for de IC4-tog, der normalt kører på strækningen.

Dem har DSB fået brug for på Sjælland, så passagererne mellem Struer og Fredericia altså får lov til at beholde de velkendte bumletog lidt endnu.

De resterende otte togsæt kører nu kun på strækningen mellem Struer og Fredericia. Her er to af dem klar til afgang. Foto: Johan Gadegaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restauration undrer sig over annonceret generalforsamling: Vi har ikke lavet en aftale med LA

Annonce