Annonce
Struer

- Det er mærkeligt, når man er vant til at kramme

Der er masser af sprit til hænder og maskiner i Struer Fitness, der åbnede for brugerne igen i tirsdags efter corona-nedlukningen.


Annonce
Struer: Hos Struer Fitness åbnede dørene tirsdag igen for, at medlemmerne kunne komme forbi og svede dagens kalorier ud. Og det var et glædeligt gensyn, ifølge medejer Frank Kristensen.
- Det føles sindssygt godt. Det er bare lidt mærkeligt, når man er vant til at kramme, at man ikke må det, siger han.
Struer Fitness har nemlig, ligesom alle andre fitnesscentre i landet, måttet tilpasse deres lokaler og tilbud til de gældende corona-retningslinjer. I Bredgade betyder det blandt andet, at der er blevet slukket for hverandet løbebånd og hveranden spinningcykel, så medlemmerne kan holde de påkrævede to meters afstand. Der er også blevet opsat spritautomater og berøringsfrie dispensere på toilettet, og på hjemmesiden er der kommet en tæller op, der viser, hvor mange, der bruger centret lige nu, så man kan overveje, om man vil tage derned.
Der må være op til 50 i Struer Fitness, baseret på deres kvadratmeter. Men lige nu er Frank Kristensen bare glad for, at medlemmerne begynder at komme tilbage stille og roligt.
- Vi troede, det ville vælte ind med udmeldelser, da vi måtte lukke, men alle de mange, der har valgt at beholde deres abonnement, har hjulpet os til at have et smil på læben igennem det hele. Nu glæder vi os bare til rigtig at komme i gang igen, siger han.
Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mange indbrud i varebiler

Ugeavisen Struer

Struer Fri Fagskole udvider

Annonce