Annonce
Ugeavisen Struer

En god morgenrutine er healing til hele din dag – del 4

Ugens yogaøvelse er Hunden. Privatfoto
Annonce

De sidste ugers skriv har været om at give dig selv og finde din egen morgenrutine med nogle simple yogaøvelser og som afslutning en meditation.

Sammensætter du de sidste ugers øvelser med denne uges og næste uges, en enkelt åndedrætsøvelse og som afslutning en meditation (kommer de næste uger), så tager det cirka 10 til 15 minutter hver morgen.

Og det har alle tid til, hvis du vælger at lave det til en prioritet i din morgen.

Inden du sætter dig på måtten, strækker du i stående position allerførst kroppen igennem i alle ryggens bevægeretninger.

Du strækker begge arme op over hovedet, samler hænderne oppe over hovedet og strækker langt og lige op, ruller ned med hagen først ned over nakken og ryggen til dine fødder og læner dig ind mod dine ben, slapper af i hele ryggen, skuldre, arme, lader hovedet dingle og slapper af her et øjeblik, ruller langsomt hele vejen op igen strækker armene op over hovedet og strækker dig nu langt tilbage, kommer tilbage til midten, strækker ud til siderne, langt ud til siderne og slutter med at lade armene falde ned langs siden og lade dem rotere rundt om kroppen.

Nu har du bevæget ryggen igennem i alle dens bevægeretninger - det er ren healing for den at lave denne lille serie af øvelser, som har stor effekt og kan gøres mange gange i løbet af dagen.

Herefter sætter du dig på din yogamåtte og laver øvelserne, som jeg har vist dig og viser dig her de næste uger også. Til allersidst slutter du af med en morgenmeditation.

Annonce

Morgenmeditation

Ville det ikke være skønt at starte hver eneste dag med at være klar i hovedet, velafbalanceret rent følelsesmæssigt, afslappet og helt i ro indeni?

Det er, hvad morgenmeditation kan gøre for dig. Meditation er workout for din hjerne.

Ordet meditation kommer fra det latinske ”meditatio”, som betyder at øve dig, fordybelse og være optaget af noget.

I al sin enkelhed handler det om at vende fokus indad og være nærværende. Vidste du, at Amygdala er en del af din hjerne, det er hjernens frygtcenter eller bodyguard?

Det er denne del af din hjerne, som aktiveres, når du er stresset, bange, bekymret, vred og de negative tanker tager over.

Når du mediterer, dæmper du aktiviteten i Amygdala, den del af hjernen bliver faktisk mindre og andre dele af hjernen, der fx har med glæde, latter, positivitet, nysgerrighed, spontanitet og kreativitet at gøre, vokser.

Du er ikke dine tanker, så ved at lære at kontrollere dem gennem meditation, forbliver de blot tanker, der passerer, og du vil mærke et større mentalt velvære.

Mere om meditation i næste uge.

Annonce

Ugens yogaøvelse = Hunden

Stil dig på alle fire med håndfladerne og knæene på måtten. Armene skal være strakte, hænderne på linje med skuldrene og knæene på linje med hofterne.

Fingrene peger fremad. Stræk dine knæ og pres hælene mod måtten. Skub fra med håndfladerne, så kroppen kommer lidt bagover, og bagdelen peger op i luften.

Nakken skal være strakt og en forlængelse af ryggen.

Hold stillingen i 5-10 dybe og rolige åndedræt.

Styrker og strækker muskulaturen i arme og ben, skuldre og ryg. Øger blodcirkulationen i øverste del af kroppen, hvilket giver en følelse af at blive helt vågen og øger din koncentrationsevne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Har du set Max?

Ugeavisen Struer

Venø Færgen fylder 10 år

Annonce