Annonce
Ugeavisen Struer

En høne er ikke bare en høne

Struer Fjerkræklub kan fejre 100 års jubilæum den 25. april. I dag er alle hønsehuse i fjerkrækolonien besatte, men der er stadig plads til nye medlemmer, forsikrer formanden. Foto: Stine Kjærside
Struer Fjerkræklub kan i år fejre 100 års jubilæum, og kærligheden til fjerkræene er lige så stærk som i 1921

Struer: Hvis man ikke ved præcist, hvor Struer Fjerkræklub befinder sig, så er det bare at gå efter lyden.

Den er ikke til at tage fejl af. 16 hønsehuse i forskellige størrelser, der alle er beboet af fjerkræ af forskellige racer kan godt høres.

For Finn Olsen er det en skøn lyd, som han har hørt på dagligt siden 2000, hvor han blev medlem af foreningen. I dag er han formand for klubben, der den 25. april kan fejre 100 års jubilæum.

Annonce

- Det, tror jeg ikke, der er mange foreninger i Danmark, der opnår, siger han.

Ikke bare en høne

Struer Fjerkræklub startede den 25. april 1921 som et sted, hvor fjerkræavlere kunne samles om deres racefjerkræ og tage dem på udstilling. Siden 1982 har den ligget i Voldgade 12C som en lille oase midt i byen, med udsigt ned til fjorden, og i dag er der 35-40 medlemmer. Modsat starten er der i dag tilknyttet 16 hønsehuse, hvor medlemmer kan have deres høns.

- Hvis man nu bor i et villakvarter, er det jo ikke sikkert, at ens nabo lige vil synes om, at man har høns i baghaven. Så kan de have dem her, siger formand Finn Olsen med et lille smil.

Det gør han selv, og hans egne høns, der er af racerne Danske Landhøns og den tyske race, Vorwerk, har selv plads ved Voldgade 12C. Klubben arrangerer udstillinger for deres egne medlemmer, og de deltager også i landsudstillingen. Her får de deres flotteste fjerkræ bedømt, som de bruger til videreavl.

Kom ned forbi

Struer Fjerkræklub ligger i Voldgade 12C, og hvis porten ind til hønsehusene står åbne, så er udefrakommende velkomne til at gå en lille tur ind og kigge. Ofte er fjerkræene ude, så man kan se de mange forskellige racer.

- Vi har især her under corona oplevet, at mange har kigget ned forbi, og alle er velkomne, hvis porten er åben, siger formand Finn Olsen.

Han fortæller, at daginstitutioner eller bedsteforældre med børnebørn oftest er dem, der kigger forbi, men at alle er velkomne. Så længe portene er åbne.

Der er ikke nogen specifikke åbningstider, da første mand åbner, og sidste mand lukker, men der er som regel åbent i formiddags- og eftermiddagstimerne.

Finn Olsen sidder i klublokalet, da han hiver en tyk bog frem. Den indeholder beskrivelser af alle fjerkræracer, og hvordan de skal se ud, hvis de skal have toppoint. Alle starter ud med 100 point, og så bliver der trukket fra. Det kan være, at fjerenes farve ikke er helt rigtig, at næbbets udformning er forkert, eller at størrelsen afviger.

Formand Finn Olsen har været med siden 2000. Han har selv racerne Danske Landhøns og Vorwerk. Foto: Stine Kjærside

- Det handler om at fremavle dyr, der har den rigtige kropsform. Det er ikke bare en høne eller en hane, forklarer Finn Olsen.

Annonce

Fejres senere

Hvert år kåres klubbens egen mester, og flere af medlemmerne har mange pokaler. Fjerkræene får da også godt med opmærksomhed af avlerne.


Man bliver bidt af det.

Finn Olsen, formand for Struer Fjerkræklub


For Finn Olsens vedkommende starter dagen med morgenkaffe. Derefter går turen ned til fjerkræklubben, hvor han gør rent i burene hos sine egne fjerkræ på daglig basis, og fodrer dem. Han kommer tilbage igen om eftermiddagen, og nogle gange også om aftenen, hvis han, som nu, lige har fået kyllinger. I alt 75 små pippende kyllinger er det blevet til i år. Dagligt bruger han tre til fire timer på avlsdyrene.

- Man bliver bidt af det, forklarer han.

- Jeg arbejdede på et slagteri, hvor jeg arbejdede 12-13 timer i døgnet, og da jeg fik et andet job, frigav det jo en masse tid. Den spekulerede jeg over, hvad jeg skulle bruge på, og min nabo var kasserer her i klubben, så han fik mig lokket med, siger Finn Olsen.

For Finn Olsen og de andre medlemmer er der en glæde i at passe og pleje dyrene.

Klubbens fjerkrækoloni ligger i Voldgade 12C, og hvis porten indtil hønsene er åben, er alle velkomne til at kigge ind. Foto: Stine Kjærside

- Det er en fornøjelse at se dem vokse op til store dyr, forklarer Finn Olsen.

De mange æg, som en sådan forening skaber, bliver udruget i klubhusets to store rugemaskiner, der hver kan indeholde 600-700 æg. De blev flittigt brugt, da ugeavisen var forbi.

100 års-jubilæet den 25. april bliver ikke fejret lige nu, på grund af corona. Faktisk har klubben grundet pandemien ikke haft deres sædvanlige arrangementer, som ugentlig kaffe om onsdagen eller bankospil om mandagen, siden marts sidste år.

- Men når det bliver muligt, så vil vi gerne invitere alle interesserede til et åbent hus-arrangement, siger Finn Olsen, der glæder sig til lidt mere normale tilstande.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Annonce