Annonce
Ugeavisen Struer

En klubnørd spekulerer; er tiden løbet fra Foreningsdanmark som vi kender det?

Ugens klummeskribent er Kristian Hedegaard, centerleder på Midtpunktet på Thyholm. Foto: Morten Stricker.

Foreningslivet er en del af danskernes DNA og en af de ”særlig danske” værdier, fastslog daværende kulturminister Bertel Haarder i 2016. Bertel har helt bestemt ret, men Foreningsdanmark er også under pres, ikke mindst i det nordvestjyske.

Næsten alle danskere har på et eller andet tidspunkt i deres liv været engageret i det organiserede foreningsliv, der i så mange år har været en af grundstenene i danskernes demokratiske dannelse. Diverse foreninger giver dagligt unge mennesker et fællesskab og et vigtigt tilhørsforhold. Samtidig skal vi ikke glemme at Foreningsdanmark har været med til at fostre store stjerner og individualister som Christian Eriksen, Mikkel Hansen & Viktor Axelsen. Som barn og ung gik nærmest al min fritid med fodbolden. Jeg skænkede ikke de mange frivillig en tanke, når jeg gang på gang snørede Puma King-støvlerne og gav den gas på boldbanerne. Men de mange frivillige timer andre lagde i min fodboldklub, uden at jeg nu eller dengang præcis vidste hvem de var eller hvilke opgaver de løste, gjorde at jeg havde et foreningsmæssigt tilhørsforhold, der siden har hængt ved i ekstrem grad.

Da jeg sidst i mine teenageår fandt ud af at talentet ikke rakte til at blive den nye Eric Cantona, så blev der i stedet betalt tilbage til foreningen med mange år som træner, leder og nu som bestyrelsesmedlem i min fodboldklub. Bevares jeg træner knægtens fodboldhold i en anden fodboldklub, men der er stadig kun en fodboldklub, som er min klub. Ja, jeg er en total klubnørd!

Annonce

Som forenings- og klubmand var det også trist at følge overlevelseskampen for en traditionsrig klub som Struer Boldklub, der for nyligt var ude i en ren overlevelseskamp fordi man ikke kan finde nye frivillige til bestyrelsesarbejdet. Også her på Thyholm, hvor der ellers hersker en stærk foreningstradition med mange ildsjæle, kan det mærkes at de frivillige ikke hænger på træerne, når der skal findes trænere og folk til bestyrelse- og udvalgsposter. I min klub i Holstebro bliver det da bestemt heller ikke nemmere at finde nye frivillige kræfter. Ikke alle har et så ekstremt tilhørsforhold til en forening som jeg, men mange har dog alligevel på et eller andet tidspunkt i deres liv været frivillig i forening.


Nuvel, det kan da godt være at tiden er kommet til at re-tænke det organiserede foreningsliv.


Faktisk bruger 40 % af danskerne timer i deres fritid på frivilligt arbejde, og hele 69 % har indenfor en femårig periode været frivillig, viser tal fra CFSA’s Frivilligrapport. Tallene har været stabile i de seneste 10 år. Derfor kan det også virke overraskende, at foreningerne er pressede og har svært ved at finde folk til bestyrelsesarbejdet og trænergerningen, når nu vi er så mange frivillige. Jeg tror mange frygter at ende som en af Tordenskjolds soldater, hvor man pludselig hænger på flere opgaver end man har sagt ja til. Derfor siger frivillige nu i højere grad ja til specifikke og periodeafgrænsede opgaver, der ofte kredser sig om egne børns hold og afdelinger. Det er en forståelig indgangsvinkel til foreningsarbejdet, men skal Foreningsdanmark bestå, som en organiseret del af danskerne fritidsliv, må vi fortsat deltage i de demokratiske udvalg, som vores foreninger juridisk ofte er bygget op om.

Nuvel, det kan da godt være at tiden er kommet til at re-tænke det organiserede foreningsliv. Skal alle fritidsaktiviteter virkelig organiseres omkring et fælles formål med vedtægter, generalforsamling og bestyrelse? I de senere år er der kommet mange nye frivillige tiltag - uden en formel forening. Fordi det vigtigste er at skabe forandring og at gøre en forskel. Nogle organiserer sig på Facebook og nogle steder sker store forandringer ofte, når de rigtige fem energiske mennesker stikker hovederne sammen, uanset om de er i en forening eller ej. Det kan også være at vi er for mange foreninger her i det nordvestjyske.

Struer Boldklub manglede en bestyrelse for ”blot” 200 medlemmer, og på Thyholm er der 4 forskellige foreninger, som dækker det indendørsidrætsforeningsliv i Midtpunktet. Skal der virkelig være en juridisk bindende almennyttig forening bag alle fritidstilbud, eller kan vi i endnu højere grad lægge foreningerne sammen? Kan fodbold, håndbold, spejdere, borgerforening, skytteforeningen, madklubben, e-sport og de andre være under sammen paraply, så bestyrelserne og udvalgene bliver færre? Jeg tror det kan være vejen frem, men hvad betyder det så i sidste ende for frivilligheden, demokratiet og tilhørsforholdet for klubnørder som jeg selv? Kan vi, som klubnørder, forlige os med at der er flere interesser i samme forening og udvalg? En ting er sikkert; som årene er gået er jeg blevet mere og mere taknemlig for de mange mennesker, der har lagt frivillige timer i min nu 100-årige klub til generalforsamlinger, møder og alt det andet, og jeg er nu klar over at vi ikke må tage Foreningsdanmark for givet, men i stedet må vi alle kæmpe for dens forsatte plads i danskernes DNA, om end det måske skal være i en ny form.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Det perfekte sabbatår

Annonce