Annonce
Ugeavisen Struer

En voldsom sygdom

Erik Bro Lavdal er sognepræst i Vejrum-Ølby-Asp-Fousing pastorat. Genrefoto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix
Annonce

Tro: Jeg hørte engang én sige, at det eneste, der er galt med morgener, er, at de ligger så frygtelig tidligt på dagen. Det udsagn kan jeg kun erklære mig enig i. Jeg er ikke morgenmenneske og har aldrig været det. Og med småbørn i huset starter de fleste dage for tidligt.

Mit hemmelige våben mod en dag, der er startet alt for tidligt, er musik. Og kaffe. Men i dag var det lige musikken, der bed sig fast i mig.

Sangen, der denne morgen bed sig fast, og som ikke helt har sluppet endnu, var en sang skrevet af brødrene Jon og Tim Foreman. Den fortæller om et menneske, der kæmper med en frygtelig sygdom, en sygdom uden kur eller lindring.

En sygdom med grumme udsigter og en dårlig prognose. En sygdom, der påvirker alle mennesker, vores dagligdag og vores relationer. Og det fik mig til at spidse ører, selvom jeg ikke engang var nået til morgenkaffen endnu.

For det må jo mildest talt kaldes en corona-aktuel sang. Men det er det ikke - og så alligevel.

Sigtet for sangen er ikke en hvilken som helst sygdom, men det er heller ikke corona. Målet er ikke at være corona-aktuel, men at være menneskelig aktuel. For der er noget, der er vigtigere end corona.

Vi skal stadig tage Covid-19 seriøst. Nu hvor mere og mere åbner, kan man nemt komme til at slække lidt på paraderne, og det duer ikke. Vi skal ikke glemme corona – men vi skal heller ikke lade den aflede os fra alt det andet vigtige.

Og vi er som mennesker ramt af en langt farligere sygdom. En sygdom til døden for at bruge Kirkegaards formulering.

Kirkegaard taler i sin bog "Sygdommen til Døden" om fortvivlelsen som et menneskeligt eksistensgrundlag. Vi er alle i os selv overladt til fortvivlelsen, så længe vi kredser om os selv. For mennesket er skabt til at leve i et forhold – en syntese. Mennesket er skabt til at leve i ét med Gud.

I os selv, løsrevet fra Gud, fortvivles vi. For i os selv er vi magtesløse og utilstrækkelige.

Og så er vi for øvrigt tilbage ved sangen fra før og tænk sig, at man uforvarende kan starte sin søvnige morgen med et stykke musikalsk Kirkegaard. For ifølge sangen (der hedder "Mess of me") er sygdommen, der så håbløst hærger i et, mennesket os selv.

Der er ingen kur eller lindring mod den grundlæggende sygdom, der påvirker mit liv og mine relationer, for sygdommen er mig selv.

Covid-19 har mindet os om, at livet er skrøbeligt, og at vi i bund og grund er magtesløse. Med al vores kunnen og viden er der endnu ingen kur. Der er noget større, vi er oppe imod, vi er oppe imod os selv.

Jeg kender mig selv, og jeg fortvivles ofte over, hvorfor jeg ikke gør alt det gode, jeg vil. Det er fordi, jeg er ikke skabt til at kunne selv, jeg er skabt til relation med Gud.

Således blev jeg en morgen – før den første kop kaffe – mindet om min egen utilstrækkelighed og synd og mindet om en kærlig Gud, der strækker sine arme ud imod enhver, der vil tage imod, til en stor coronafri krammer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Nyt fitness-tiltag for unge

Annonce