Annonce
Ugeavisen Struer

Endelig "hjemme"

15-årige Laurits Storgaard Klaaby glædede sig vildt til at komme tilbage på efterskolen. Naturligvis i en afsprittet udgave - klar til at kaste sig ud i de sidste seks uger af skoleåret 2019/2020. Foto: Johan Gadegaard
15-årige Laurits Storgaard Klaaby har arbejdet sig til at holde savnet af kammeraterne på efterskolen på afstand - nu er ventetiden så slut
Annonce

Venø: Så blev det endelig mandag 18. maj.

Dagen, hvor 15-årige Laurits Storgaard Klaaby kunne vende "hjem", som han siger. Til kammeraterne og lærerne på Venø Efterskole.

Det har han ventet på. Rigtig meget faktisk.

- Jeg glæder mig helt vildt til de næste seks uger, siger Laurits.

En følelse, som Laurits far, Henrik Storgaard, Vester Vedsted ved Ribe, kan skrive under på.

- Det bliver dejligt for ham. Han har glædet sig så meget til at komme tilbage og gøre opholdet færdigt på skolen, siger Henrik Storgaard.

Han forstår Laurits og kan fortælle om en god og konstruktiv coronapause derhjemme, som Laurits blandt andet har brugt til at arbejde i sin fritid.

- Så han har også tjent lidt penge til at købe udstyr for, siger Henrik Storgaard.

Udstyr, der nu skal bruges, når kitesurferen spændes på, og destinationen er Limfjordens vande ved Venø.

- Vi havde aftalt, at vi skulle mødes, hvis skolen måtte holde lukket, alle kammeraterne. Men heldigvis blev det ikke nødvendigt. Nu kan vi få lov at gøre skoleåret færdigt. Sammen, siger Laurits.

Og det er især samværet med kammeraterne på skolen, som har været savnet.

- Jeg glæder mig over at være tilbage.

Så kort kan den også beskrives, fornemmelsen af at være kommet "hjem" på efterskolen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce