Annonce
Ugeavisen Struer

Endelig tilbage! - elever blev modtaget med musik og flag

De ældste elever vendte mandag morgen tilbage på Struer Friskole til lidt af en velkomst. Foto: Morten Bang Larsen
Struer Friskole tog mandag morgen imod skolens sidste 28 elever, som nu igen er at finde i 6. til 9. klasse
Annonce

Struer: De yngste glædede sig. Skolens personale glædede sig, og det gjorde mandag morgens hovedpersoner også, forlød det senere.

Til fuld musik, flagren med flag og hujråb vendte de ældste elever på Struer Friskole tilbage. Tilbage til en verden, hvor man er i skole, når man går i skole.

28 elever alt i alt manglede friskolen for at nå op på fuldtallig, og det blev den så mandag, hvor 6. til 9. klasse vendte tilbage til blandt andet skilte på vinduerne med påskriften "Velkommen hjem".

- Det er skønt at få dem tilbage. Jeg tror, både voksne og børn har glædet sig, sagde leder af Struer Friskole, Morten Brøchner Povlsen.

Hjemmeundervisningen har for så vidt kørt fint, men det bliver aldrig det samme som at have eleverne på skolen.

- Det er jo ikke ordentlig skole, hvis børnene ikke er her, forklarede Morten Brøchner Povlsen.

Annonce

Fint med plads

De ældste elever udgør cirka en tredjedel af Struer Friskole, og der er fint plads til dem.

- Vi er meget tæt på at kunne være i de lokaler, vi plejer, fortalte Morten Brøchner Povlsen, som også hæfter sig ved, at skolerne nu selv må vurdere, hvor meget af tiden eleverne skal være udenfor.

Karoline Bang Mølgaard og Danna Klemmensen, som begge går i 7. klasse på Struer Friskole, beskrev det som både "dejligt og hyggeligt" at være tilbage. Og måske lidt overvældende.

- Det har været hårdt at være derhjemme i lidt mere end to måneder foran skærmen, sagde Karoline Bang Mølgaard, før Danna Klemmensen supplerede:

- Nu glæder jeg mig bare til at komme i gang igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce