Annonce
Ugeavisen Struer

Er der ikke længere plads til fejltrin?

I denne uge er klummeskribenten Sofie Engsig, der går i 3.g på Struer Statsgymnasium. Foto: Johan Gadegaard.
- Virkeligheden ligger utroligt langt væk fra denne perfekte illusion om tilværelsen, som mange forestiller sig. En illusion, der presser os til at stræbe efter topkarakterer i skolen, opretholde den perfekte facade, mens vi forsøger at finde meningen med livet, skriver gymnasieelev Sofie Engsig i sin klumme.

Struer: "Hvad vil du gerne være, når du bliver stor?".

Det er et spørgsmål, jeg er blevet stillet utallige gange i løbet af min opvækst. Og trods snart 14 år i uddannelsessysteme har jeg endnu ikke noget svar.

Faktisk så tror jeg, at det er de færreste, der ved, hvad de vil, for vi er alle bange for at fejle. Bange for at gøre noget forkert og for ikke at leve op til de høje krav om en lys fremtid med en god uddannelse, som vi selv og vores medmennesker forventer, at vi indfrier.

Annonce

Problemet er, at denne perfekthedskultur får unge til at frygte for at begå fejltrin. For det er netop, hvad perfekthedskulturen gør. Den omvender det gode til noget, som ikke er godt nok.

Derfor skal vi væk fra, at kun det perfekte er godt nok.

Virkeligheden ligger utroligt langt væk fra denne perfekte illusion om tilværelsen, som mange forestiller sig. En illusion, der presser os til at stræbe efter topkarakterer i skolen, opretholde den perfekte facade, mens vi forsøger at finde meningen med livet.

For selvom livet ligger foran vores fødder, er der et utal af uddannelsesmuligheder, som kan præge vores færden. Men hvilken bør man vælge?

Vi må ændre kulturen

Det kan virke skræmmende, når perfekthedskulturen ikke tillader et eneste fejltrin, og skuffelsen over den ene fiasko overskygger alt det, som man faktisk lykkes med. Sådan kan det i hvert fald nogle gange føles.

Hos nogen er snakken om perfekthedskulturen for længst aftaget. Derfor er nogen af den opfattelse, at perfekthedskulturen ikke længere eksisterer.


Vi må sammen bryde det perfekte tankemønster, og vi må gøre det nu, før endnu flere lider under perfekthedskulturens strenge krav, og før flere får ondt i livet, som det så populært hedder.

Sofie Engsig, gymnasieelev


Men det gør den, og den eksisterer i bedste velgående.

Problemet er langt fra forsvundet, og lige nu æder den sig længere og længere ind på livet af rigtigt mange.

Da jeg fortalte min veninde, at jeg ville skrive en klumme om perfekthedskulturen, blev jeg anerkendt men samtidig mødt med skepsis. For hvad er der egentlig at gøre?

"Skal vi ikke bare vænne os til presset?", spurgte hun.

Men jeg mener ikke, at vi blot kan lade tingene stå til. Vi må sammen bryde det perfekte tankemønster, og vi må gøre det nu, før endnu flere lider under perfekthedskulturens strenge krav, og før flere får ondt i livet, som det så populært hedder.

Det er noget af det, som gør det så svært at være ung i dag. For vi ved ikke, hvor vinden bærer os hen. Men vi ved, at vi bygger en båd, mens vi sejler den.

Derfor skal vi væk fra, at vi måler os på de ting, vi gør, og ikke på det, som vi i virkeligheden er. Sammen bør vi altså bryde perfekthedens overflade og finde frem til det, som virkelig tæller.

Og det er at gøre lige præcis det, som vi gerne vil gøre og det, der gør os glade frem for det, som vi burde gøre.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Annonce