Annonce
Ugeavisen Struer

FDF sløjfer julemarkedet - men tombolaen vil finde sted

Sådan så dekorationsboden ved et tidligere julemarked ud. Privatfoto
Det vil blive komplet umuligt for de mange deltagende at holde afstand til det årlige julemarked i Struer Kirke. Det er konklusionen, FDF Struer er nået frem til.
Annonce

Struer: FDF Struer har droppet at gennemføre julemarkedet i menighedslokalerne ved Struer Kirke.

Det skyldes, at der vil være for mange deltagende til arrangementet, og det ville være umuligt at holde afstand.

Det skriver FDF Struer i en pressemeddelelse.

En lille del af julemarkedet gennemføres dog. Tombolaen afholdes nemlig i forbindelse med Black Friday.

"Gevinsterne til den (tombolaen, red.) er skænket af byens handlende, og vi synes, det ville være forkert ikke at gennemføre denne del som en gestus i forhold til den støtte fra de handlende, som vi altid møder, når vi er rundt og samle gevinster sammen", lyder det fra FDF Struer i pressemeddelelsen.

Annonce

Sælger juledekorationer

Ved et møde kom der en idé på bordet, der muligvis kunne fylde noget af det hul i pengekassen, som det aflyste julemarked efterlader, ud.


Ved et møde kom der en idé på bordet, der muligvis kunne fylde noget af det hul i pengekassen, som det aflyste julemarked efterlader, ud.

FDF Struer


FDF Struer skulle sælge juledekorationer til byens erhvervs- og serviceliv.

Det er ifølge organisationen selv nu blevet en succes, og folk har taget utroligt godt imod idéen. FDF forventer, at der vil blive rigtigt travlt op til den første søndag i advent, hvor dekorationerne skal afleveres.

I meddelelsen skriver organisationen også, at det er lykkedes at afholde årsmødet på trods af corona-situationen.

Mødet blev afholdt i Voldhøj Kirke, hvor der grundet restriktionerne ikke blev sunget. Børnene optrådte heller ikke for forældrene, som de plejer at gøre ved en sådan lejlighed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce