Annonce
Ugeavisen Struer

Fod på livet

Jytte Sander klar til at give gratis fodpleje til brugerne på Værestedet Parasollen i Struer. Privatfoto
Struers Mobile Fodpleje ved Jytte Sander giver omsorg til socialt udsattes fødder
Annonce

Struer: Socialt udsatte på en række væresteder kan igen i år få ordnet deres fødder af lægeeksaminerede fodplejere, når Sammenslutning af Danske Fodplejere og Landsforeningen af VæreSteder for andet år i træk tilbyder gratis fodpleje.

Begivenheden "Fod på Livet" finder sted 9. november, og fodplejer Jytte Sander fra Struer deltager på Værestedet Parasollen i Struer.

Jytte Sander er medlem af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Fodplejere (SADF), som igen i år har taget initiativ til "Fod på Livet". Hun ser frem til at komme ud og bruge sin erfaring som fodplejer til at hjælpe socialt udsatte.

- Vi SADF-fodplejere ved jo, hvordan livskvaliteten kan blive påvirket af føddernes tilstand og efter at have set glæden hos sidste års deltagere, besluttede vi igen i år at holde Fod på Livet, siger formand for Sammenslutningen af Danske Fodplejere, Linda Dam Havmøller.

Fodplejerne tager ud på en række væresteder, hvor brugerne kan få en gratis fodbehandling. En behandling, som kan give de socialt udsatte et positivt skub til deres personlige velbefindende og overskud i hverdagen.

At det finder sted på værestederne gør, at brugerne bliver behandlet i trygge og rolige omgivelser. Det gælder også brugerne af Værestedet Parasollen, som i år får besøg af fodplejer Jytte Sander. - Vores erfaring fra sidste år viste, at den omsorg, som SADF-fodplejerne har for det hele menneske, er en omsorg, som brugerne på vores væresteder har stærkt brug for. Det er derfor med stor glæde, at vi igen i år byder SADF-fodplejerne indenfor til "Fod på Livet", siger sekretariatschef i Landsforeningen af VæreSteder, Cliff Kaltoft og uddyber:

- Livsstilssygdomme og fodproblemer er noget, vi ser hos vores brugere. Derfor er der uden tvivl et stort behov for det, som Sammenslutningen af Danske Fodplejere gør. Med Fod på Livet tager fodplejerne et samfundsansvar og drager ekstra omsorg for nogle af de fødder, som har mest brug for det, siger han i en pressemeddelelse om projektet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Børnefestival i Bulderby

Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce