Annonce
Ugeavisen Struer

Forening fejrer 75 års jubilæum

Borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) holder tale ved Foreningen Norden i Struers 75 års jubilæum. Arkivfoto: Johan Gadegaard
I 75 år har Foreningen Nordens lokalafdeling i Struer eksisteret. Tirsdag den 22. september markeres dagen med tale fra borgmester Niels Viggo Lynghøj og en mindre, nordisk udstilling.
Annonce

Struer: Corona-epidemien lægger en dæmper på så meget, og netop derfor er bestyrelsen i Foreningen Norden, Struer, glad for rigtigt at kunne fejre noget.

Sådan indledes en pressemeddelelse fra foreningen, hvis lokalafdeling i Struer kan fejre 75 års jubilæum.

Tirsdag den 22. september mindes Foreningen Norden sin fødsel i 1945. Det sker i Gimsing Menighedshus, hvor borgmester i Struer Niels Viggo Lynghøj (S) holder tale.

Struer Kommune har nemlig et samarbejde med nordiske byer. Venskabssamarbejdet, som det hedder.

Desuden har kommunen også Venskabsbyudvalget, og her sidder repræsentanter fra Foreningen Norden i Struer.

På dagen vil der også være en mindre udstilling med titlen "Nordens guld fra gemmerne", som Birgit Østergaard vil præsentere.

Lokalforeningen har i mange år savnet et islandsk flag, men i dagens anledning har man købt et. Det bliver indviet med maner i form af kaffebord, champagne og kransekage.

Tilmelding er nødvendigt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Oline ryster posen

Annonce