Annonce
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Det kan godt være, at Teis Gjervig ikke længere har fødderne plantet i den vestjyske muld, men hans rødder trækker fortsat tilbage til barn- og ungdommen i Struer. Pressebillede
37-årige Teis Gjervig, der er vokset op i Resenstad og Bremdal og har gået på gymnasiet i Struer, har skrevet en roman med inspiration fra sin opvækst.

Struer:  - Da jeg var yngre, gjorde jeg meget ud af at sige, at jeg var født i Aarhus. Især efter jeg flyttede væk. Men efterhånden som jeg er blevet ældre, er mit svar altid, at jeg er fra Struer, når folk spørger. Jeg er stolt over at være formet af de nære og trygge værdier. Og uanset hvor jeg har boet, eller hvad jeg skriver, så føler jeg, at det trækker tilbage til mine rødder.

Sådan siger 37-årige Teis Gjervig, der netop har udgivet sin debutroman med titlen: "Du kan drukne på mange måder" - en roman, som forfatteren med Struer-rødder har skrevet med inspiration fra sin opvækst.

- Selv om den ikke direkte handler om Struer, så tager den udgangspunkt i mig, og jeg tager en del af min virkelighed med mig ind i bogen, fortæller den nybagte forfatter.

Annonce

Teis er vokset op i Resen og Bremdal. Han gik i folkeskole først på Resen Skole, der i dag er nedlagt. Senere gik han på Struer Østre Skole og sluttede af med en studentereksamen på Struer Statsgymnasium.

Hans forældre, Elin Gjervig og Per Fischer, bor stadig i Resen i den lille by, hvor Teis tilbragte sin dejlige og trygge barndom, som han beskriver den.

Men som ung og nyudsprunget student havde han som så mange andre unge udlængsel og havde brug for at lægge en distance til det mindre bysamfund.

- Men nu kan jeg se, at min opvækst har givet mig en ballast, og at der er en identitet i at være fra Struer, siger Teis Gjervig, der flyttede til Aarhus for at uddanne sig til journalist.

Drømme om at blive journalist har spiret i ham, siden han var dreng, og det var blandt andet hans dansklærer, Ulla Jørgensen, der gav den lille journalistspire vand og næring.

- Hun gav mig på et tidspunkt 13 i en dansk stil, og det gav næring til troen på, at jeg skulle leve af at skrive, fortæller han.

Senere flyttede han til København, hvor det blev til en tv-karriere.

Tilbage til rødderne

I 2019  besluttede han sig for at gøre noget ved nogle af de drømme, han havde gået og drømt så længe. Jobbet blev sagt op, og sammen med sin kone og to børn - en søn, der nu er ni år og en datter på seks - rejste han ud i verden.

Familien kom hjem, lige da coronapandemi vendte op og ned på det hele.

- Under coronaen fandt jeg ud af, hvad der var vigtigt for mig, og noget af det ville jeg gerne prøve af, siger Teis og fortæller, at familien i september sidste år flyttede fra lejligheden i Valby til et hus med have i Egå uden for Aarhus.

- En beslutning om at komme tilbage til rødderne, konstaterer Teis, der sammen med sin familie nu nyder at være tættere på hans forældre og gamle venner i Struer.


Hvis det ikke havde været for coronaen, havde vi ikke boet i Jylland nu, og jeg havde ikke skrevet en bog. Pandemien gjorde, at der blev tid til at stoppe op.

Teis Gjervig, journalist og forfatter


En anden drøm, der blev ført ud i livet, var at skrive den bog, som han havde fået grundidéen til for mere end ti år siden.

- Hvis det ikke havde været for coronaen, havde vi ikke boet i Jylland nu, og jeg havde ikke skrevet en bog. Pandemien gjorde, at der blev tid til at stoppe op, forklarer Teis, der i dag arbejder som freelancer.

Mere om bogen

Romanen "Du kan drukne på mange måder" udkom på Forlaget Rød Panda den 17. juni.

Bogen beskrives som en humoristisk og barsk fortælling om konsekvenserne af de valg, vi tager - og ikke tager.

Den handler om bibliotekaren Jens, der flytter til Læsø for at finde ro til at skrive en novellesamling, men en nat står en overvægtig kvinde og hendes lille mand pludselig i hans stue i håbet om at få en lille en til halsen ....

Bogen kan blandt andet købes hos Bog & Idé i Struer.

Annonce

Større omsorg

Debutroman er fortællingen om en række skæve eksistenser, der finder hinanden i en verden, de har svært ved at finde deres plads i. Og selvom den foregår på Læsø, har Teis Gjervig altså hentet masser af inspiration fra sin barndom i Struer.

- Der er noget enormt genkendeligt for mig i mindre samfund. Både trygheden og det nære, men også lysten til nogle gange at kunne forsvinde i mængden, fortæller han.

- Det er følelsen af at være en del af noget mindre - på godt og ondt, som han udtrykker det.

"Du kan drukne på mange måder" er en fortælling, der sætter fokus på angst, alkohol og forliste drømme. Foto: Forsiden af bogen

Og netop længslen efter noget mere, men også det at finde et sted, hvor man hører til, spiller en central rolle i hans roman.

- I København kender du ikke historien bag den forhutlede på bænken. Der er han eller hun bare én i mængden. Sådan er det ikke der, hvor jeg kommer fra. Det kan have sin fordele og ulemper. Man kan være mere dømmende i de mindre samfund, men viser samtidig en større omsorg. Måske netop fordi man ved, hvorfor det er gået folk, som det er gået dem, forklarer Teis Gjervig, der altså har tilbragt en stor del af sit voksenliv væk fra Vestjylland.

På trods af det - eller måske netop på grund af det - fylder forholdet til barndomsbyen meget.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bente og Gustav bor på ti kvadratmeter halvdelen af året

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tid til en timeout!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Byen er fuld af lycra - en guide til dig, der heller ikke fatter det fede ved cykelløb

Kultur

Tak for blodet: For tredje gang er donorerne inviteret til fest

Ugeavisen Struer

Christophers talent supplerer SU'en - og nu skal han til verdensmesterskaberne

Ugeavisen Struer

Har du guld i gemmerne? Dine gamle ting kan give gysser

Ugeavisen Struer

Du er selv en dyr pige

Ugeavisen Struer

Har stået tomt i ti måneder: Hvem vil åbne en forretning i Struer?

Ugeavisen Struer

Et halvt år efter ny lov: I dag er vi næsten alle "posedamer"

Ugeavisen Struer

Bøger er ikke noget, man smider på bålet

Ugeavisen Struer

Han har allerede kompetencerne - nu bruger han dem bare på en anden måde

Ugeavisen Struer

Den store troubadour vender tilbage til Thyholm

Ugeavisen Struer

Malou vandt juniorbagedysten - nu kommer hun til Struer

Ugeavisen Struer

Nedslidt legeplads på Thyholm skiftes ud

Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugeavisen Struer

Festival satser på at sælge 950 billetter

Ugeavisen Struer

Kennet var tæt på at drukne: - Jeg prøvede bare at bevare roen, men det var vildt ubehageligt

Ugeavisen Struer

I uge 29 kan man ikke komme i kontakt med borgerservice eller jobcentret: Kommunen ferielukker

Ugeavisen Struer

Kurs mod Struers kyster

Ugeavisen Struer

Hos Per har der ikke været kød på bordet i 25 år - til gengæld er han kendt som Kryddermanden

Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Holstebro Onsdag

Politiet står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Struer

Engelsk fodboldstjerne indgår samarbejde med B&O

Annonce