Annonce
Ugeavisen Struer

Forjuls-fest på Struer Bøf & Bowl

Thyborøngruppen Grandfætters er klar til en festlig aften på Struer Bøf & Bowl. Arkivfoto: Morten Stricker
Annonce

STRUER: Lørdag den 2. november er der lagt op til en festlig aften på Struer Bøf & Bowl.

- Vi byder på god mad - wienerschnitzel mit alles - samt underholdning med anekdoter fra Thyborøn-gruppen The Grandfætters, og det er da en god start på november måned, hvor vi jo også har andre arrangementer som Mortensaften, fortæller Lilian Lassen fra Struer Bøf & Bowl.

Historien om The Grandfætters starter for godt 15 år siden i musiklokalet på Thyborøn Skole. Her mødtes Christian Stausholm Holm, Anders Toft Bro og Allan Toft Josephsen for at spille sammen - ofte efter undervisning i den lokale musikskole.

- Vi er vokset op med musik, hvor fællessang i familiens skød var helt almindeligt. Og selvfølgelig har vi som børn også mange gange været med til Tørfisk-koncerterne, som vi jo har tætte familiemæssige relationer til. På den måde blev der skabt en ambition hos os om på et tidspunkt at komme ud at spille for rigtige mennesker, siger Christian Stausholm Holm.

- Jeg kan ikke huske så meget om selve undervisningen, men bedre at vi bare satte os sammen og fik lært at spille en række sange. Så vi er vel en form for selvlærte musikere, mener Anders Toft Bro, der er yngste mand i The Grandfætters.

Trio'en husker godt den første rigtige koncert.

- Det var i Aktivitetscentret i Thyborøn, og aftalen var, at vi hver skulle have 200 kroner for jobbet. Mod slutningen af koncerten kunne vi se, at en hat blev sendt rundt - og der blev lagt mange sedler i. Da hatten nåede frem til arrangørerne, så lød beskeden: "Der er afregnet med musikken, så vi sender lige hatten den anden vej, så I kan tage jeres penge igen!" Det var vi godt nok ikke helt tilfredse med, fortæller Christian Stausholm Holm.

Fra starten lå det også klart, at gruppens navn skulle være The Grandfætters. Den korte version er, at Anders’ farmor er søster til Allans morfar, der er bror til Christians farmor, der er søster til den anden Christians morfars kone. Og i den moderne betydning af ordet grandfætter holder argumentationen, fordi drengene har samme oldeforældre. Og derfor hedder de naturligvis The Grandfætters.

Christian Toft Bro kom med i bandet i 2009.

- Vi havde haft ham med i bandet ved særlige lejligheder, når vi spillede de lidt større jobs på nogle festival'er, så han var ikke helt ukendt for os, huske Allan Josephsen.

Med fire mand i The Grandfætters åbnede der sig også med tiden nye musikalske muligheder. Og i den sammenhæng spiller Christian Toft Bro en væsentlig rolle.

The Grandfætters er kendt for de gode sange om deres hjemstavn - og for de mange anekdoter, der knytter sig til sangene.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce