Struer: Fransk-portugisiske Oliver Antunes sætter sig til musikskolens flygel for at give koncert med sin trio. Det sker torsdag den 7. april klokken 20.
Olivier Antunes er født for 47 år siden i Paris, men er vokset op på Als og modtog sin musikalske uddannelse på Vestjysk Musikkkonservatorium i Esbjerg. Derfra trådte han blot 22 år gammel ind på den store jazzscene, da han blev "opdaget" af saxofonisten Jesper Thilo, som tog ham med i sin kvartet. Og så fik karrieren fart på.
I 1999 modtog han Ben Webster-prisen i selskab med Alex Riel og Niels-Henning Ørsted Pedersen og blev kort efter nomineret til to grammyer.
Han har bassisten Anders Fjelsted og trommeslageren Janus Templeton med sig ved koncerten.