Annonce
Ugeavisen Struer

Fri mig for jeres traditioner

Ugens klummeskribent er Stine Kjærside, journalist på Ugeavisen. Foto: Johan Gadegaard.

Jeg skal giftes.

På den første dag i vores sommerferie gik min kæreste på knæ og friede til mig, og jeg sagde pænt ja tak. Og græd måske også lidt. Af glæde, altså.

Efter et par ugers betænkningstid blev vi hurtigt enige om, hvor festen skal holdes og fik en idé om, hvor mange og hvem der skal med til festen.

Annonce

Der er meget, der skal undersøges i forbindelse med en bryllupsfest, og selvom vi endnu ingen idé har om, hvad vi skal have på af tøj, eller hvordan menuen skal byde på, så er der allerede nu en ting, der står rimeligt fast:

Vi kommer til at smyge os uden om nogle traditioner så godt, som vi kan.

For hvis jeg skal være helt ærlig,  så er der godt nok nogle traditioner, der trænger til at gå i glemmebogen hurtigst muligt. Helst i går.

Eksempelvis har min kommende mand ikke bedt om tilladelse til at fri til mig, eller på nogen måde spurgt nogen om det. Altså, udover mig, selvfølgelig. Men vi lever i det 21. århundrede, og det er ikke mine forældre, der skal sige god for, at jeg kan gifte mig.

Af samme årsag skal min far heller ikke følge mig ned ad kirkegulvet. Jeg er ikke et objekt, der overgår fra en ejer til en ny - og i øvrigt skal vi slet heller ikke giftes i en kirke. Der er ingen af os, der er medlem af Folkekirken.

Til middagen vil jeg virkelig advokere for, at folk skal holde op med at klinke på glas eller tallerkener for at få min kæreste og jeg til at kysse i alle mulige underlige positioner ved og under bordet. Vi skal kysse på hinanden resten af livet - behøver vi så lige at gøre det 400 gange midt i maden?

Og monstro det ikke ville være en god idé at lade være med at overdynge brud eller gom i kindkys fra alle gæsterne, så snart den ene part formaster sig til at forlade lokalet for at tømme blæren. Vi er stadig godt i gang med en verdensomspændende pandemi, folkens.

Og når folk minder mig om, at brudevalsen skal danses inden midnat, for ellers er ægteskabet dødsdømt, så bliver jeg simpelthen så demonstrativ, at jeg overvejer at insistere på først at gøre det klokken tre om natten. Hvis det overhovedet er noget, vi skal gøre. Vi er ikke de dansende typer normalt - hvorfor skulle vi så, på denne dag, som skal være så rar, kaste os ud i noget, vi ikke selv bryder os om?


Traditioner kan også være med til at fastholde os i usunde vaner, mønstre og tankegange, især når vi ikke tænker over, hvorfor traditionerne er en del af vores liv.


Traditioner kan være en god ting, for de kan være med til at bringe os i den rette stemning. Eksempelvis føles det først rigtigt som jul for mig, når jeg har været til det årlige gløgg-arrangement hjemme ved mine forældre en af de første weekender i december.

Men traditioner kan også være med til at fastholde os i usunde vaner, mønstre og tankegange, især når vi ikke tænker over, hvorfor traditionerne er en del af vores liv - eksempelvis idéen om, at en kvinde skal "gives" fra familien til ægtemanden foran alteret ved brylluppet.

Min kæreste og jeg vil stadig gerne have et bryllup. Det er jo også en tradition. Vi kunne bare gå ned på rådhuset efter arbejde i dag og få det juridiske bag et ægteskab ordnet, men det er ikke det, vi ønsker. Vi vil gerne fejre en af de største dage i vores liv sammen med de mennesker, vi er tætte på.

Jeg kan godt høre, at alt det her lyder vældig pragmatisk og knap så romantisk, som et bryllup jo ellers plejer at være. Men pragmatik betyder vel bare, at man er nødt til at kunne se meningen med noget, før man gør det, og det er okay med mig.

Jeg kan ikke se, hvad klinken på glassene, at brudeparret ikke må se hinanden før i kirken, tomme coladåser bundet bag på en bil og alt det andet har med min kærlighed til min kommende mand at gøre.

Jeg vil bare gerne giftes og fejre det med dem, der betyder noget for os, uden at vi skal holde på alle mulige forældede former, og så komme i gang med det der ægteskab.

Måske lave vores egne traditioner? Men med den indbyggede regel, at det også skal være en tradition, at andre ikke skal tvangsindlægges til dem.

Denne klumme er udtryk for skribentens egen mening - og afspejler ikke nødvendigvis avisens holdning.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Simmi dyrker blå kartofler og lilla bønner - nu har hun brug for din hjælp

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Lokal julegaveordning presser priserne i bund for butikkerne

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restaurant åbner igen, men udfordringen er ikke løst endnu

Ugeavisen Struer

Hent aftensmaden i skoven: Sådan sanker du bær

Ugeavisen Struer

Læg dine feriedage strategisk og få størst gavn af dem

Ugeavisen Struer

Jo, far skal tvinges på barsel for ligestillingen

Ugeavisen Struer

Annette ville gå 100 kilometer på 20 timer, men undervejs måtte hun ringe til lægen

Ugeavisen Struer

Brug sensommeren på at frostsikre huset

Ugeavisen Struer

Giftig plante spreder sig: Sådan får du bugt med den

Ugeavisen Struer

Bliv klogere på sukker og sundhed

Ugeavisen Struer

Hvordan er det at være barn af en psykopat?

Ugeavisen Struer

Endnu en organisation er på jagt efter flere indsamlere

Ugeavisen Struer

Pia er dagplejer for sit eget barn: - Det er et kæmpe privilegie

Ugeavisen Struer

Nederst på listen: Ivan stiller op for fjerde gang, men han vil slet ikke ind

Ugeavisen Struer

Folkemusik møder jazz på Venø

Holstebro Onsdag

Symfoniorkester spiller musik fra kendte film

Ugeavisen Struer

Din gamle cykel kan blive både dyr og livsfarlig

Ugeavisen Struer

Dansk-irsk sanger giver akustisk koncert

Ugeavisen Struer

En hævn uden udløbsdato

Ugeavisen Struer

Jeg kan godt - jeg vil bare ikke

Ugeavisen Struer

Ejendomsmæglerkæde åbner butik i gågaden

Ugeavisen Struer

700 kom til deres fester - nu råber forening på hjælp

Ugeavisen Struer

Et nyt motionstilbud til børn og unge

Annonce