Annonce
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Frihed

Charlotte Rønhoff, sognepræst i Gimsing, Struer. Privatfoto
Annonce

Struer: Friheden tager vi for givet. Med mindre vi har begået en forbrydelse og bliver frihedsberøvet, så lever vi normalt sådan, at vi har friheden til at handle, tænke, tro og tale, som vi har lyst til.

Det er en menneskerettighed.

For mange af os er dette 'lockdown' første gang i vores liv, vi oplever, at frihed ikke er en selvfølge, fordi der sættes regler for, hvor mange vi må være sammen, og hvor vi må tage hen, og hvad vi må lave i det offentlige rum.

Endda har vi levet med i en del uger nu, at gør vi ikke, som der bliver sagt fra øverste sted, så kan det ende i udgangsforbud.

Vi har måttet indse, at friheden er noget, man kan skrue på og regulere. Som en belønning, hvis vi har opført os pænt, og der så vil åbnes stille og kontrolleret op, og modsat kan friheden indskrænkes yderligere, hvis vi ikke overholder reglerne.

Vi har heldigvis haft lov til at gå ture i naturen, og derude, hvor alt er mere stille end vanligt, kan vi høre fuglene synge for os, og også lærken har stemt i.

Vi kommer heller ikke til, at mødes 4.-5. maj i år for at mindes og fejre dengang, hvor danskerne fik friheden tilbage efter den besættelse, der betød, at vi mere eller mindre havde været lukket inde i fem år.

Vi kommer altså ikke til, at samles for at byde velkommen til Lærkelil og prise lærken, der letter. Men vi synger stadig, og hver morgen er vi stået op og har sunget med hver vort næb alene og alligevel sammen med Faber og mange tusind andre.

Og højskolesangbogen er i denne tid røget op på 1. pladsen på bestsellerlisten. For vi husker Grundtvigs ord om, at et syngende folk ikke kan gå til grunde.

Vi synger, ligesom man sang for 75 år siden for at fejre friheden, og de kommende uger synger vi derhjemme i køkken og stue netop om lærken, som er troens fugl. Den lille fugl stemmer i, og den fortæller, at vi ikke skal give op, for vi får friheden tilbage.

Vi synger dermed for de ældre på plejehjemmene og de, der sidder alene derhjemme, der ikke har set deres kære i lang tid nu. Vi synger for de unge, der savner vennerne, og som må indse, at mange af sommerens planer ikke bliver til noget, og deres drømme krakelerer.

Vi synger for de, der har set deres livsgrundlag smuldre, og for hvem det hele nu er økonomisk uoverskueligt. Vi synger for alle, der har knoklet og fortsat gør det for at passe og pleje de syge og alle, der holder hjulene i gang. Vi synger for os alle sammen, alle os, der har brug for at tro på, at det bliver godt igen.

En lærke lettet, og tusind fulgte, og vi ser og hører dem, og vi husker, at Gud tager vare på os alle, de, der har mistet, og os, der lider savn og afsavn. Vi synger i troen på, at der snart bliver åbnet ukontrolleret op igen for alle sluser af livsglæde og kærlighed.

Så når du går ud og hører lærkens stemme, så husk at den er troens rette fugl, og den svæver over os, som den gør det hvert eneste forår, og den passer på sine kære, og den vil ikke ufred og strid, men bare leve livet.

Ligesom vi bare vil, os der heller ikke ønsker ufred, selv om vi takler denne svære tid med manglende frihed på forskellig vis.

Lad os holde modet oppe ved at synge sammen hver for sig. Synge om friheden, der vil vende tilbage.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Det store gys udebliver

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce