Annonce
Ugeavisen Struer

Giftig plante spreder sig: Sådan får du bugt med den

Den vilde pastinak er let at genkende i det danske landskab. Det er nemlig den eneste skærmplante med gule blomsterskærme, hvorimod de fleste andre - herunder bjørnekloen - har hvide skærme. Foto: Miljøstyrelsen/Free
Vild pastinak har for alvor gjort sit indtog i Danmark i løbet af de seneste år. Planten er giftig for mennesker og farlig for andre planter.

Du har formentlig spottet de gule skærme langs grøftekanten, og måske har den bjørneklo-lignende plante tilmed gjort sit indtog i din have.

Vild pastinak, som planten hedder, er på hastig fremmarch i Danmark, og selv om den gule farve pynter i landskabet, skal du være på vagt, hvis du støder på den.

Det er nemlig ikke den slags pastinak, du kan smide i aftensmaden. Planten er både giftig for mennesker og farlig for andre planter.

Annonce

- Pastinak er en ikke-hjemmehørende art, der er bragt hertil fra Sydeuropa, og samtidig er den invasiv, forklarer Gerbrich Koudenburg, som er AC fuldmægtig i enheden Arter & Naturbeskyttelse i Miljøstyrelsen.

- Pastinakken har en høj spredningsevne og vokser godt i grøftekanter og græsarealer, og det betyder, at den kan udkonkurrere de hjemmehørende arter, siger hun.

Gift kan give pigmentfejl

Derudover er planten giftig. Giften findes i alle dele af planten, og får du den på din hud og udsætter huden for sollys, kan det medføre både vabler og sår. Det kan også give pigmentfejl, advarer Miljøstyrelsen.

- Rører man planten, skal man skynde sig at vaske sig med sæbe og derefter gå med tøj, der dækker det sted, som har haft berøring med planten, siger Gerbrich Koudenburg.

Rører man planten, skal man skynde sig at vaske sig med sæbe og derefter gå med tøj, der dækker det sted, som har haft berøring med planten.

Gerbrich Koudenburg, fuldmægtig i enheden Arter og Naturbeskyttelse i Miljøstyrelsen

Huden skal være tildækket i mindst 48 timer.

Annonce

Fysisk bekæmpelse

Har den vilde pastinak sneget sig ind i din have, kan du godt slippe af med den igen, men det kræver lidt arbejde - både nu og formentlig igen til foråret.

Kend den giftige plante

  • Pastinakken er en grov skærmplante. Den er i familie med blandt andet skvalderkål og bjørneklo.
  • Pastinakkens blomsterskærme er gule. De fleste andre vilde skærmplanter i Danmark har hvide blomster.
  • Planten kan blive en til to meter høj med op til 40 centimeter lange blade. Stænglen er glat, kantet eller furet.
  • Frøene er flade, ovale og cirka fire millimeter lange. I gennemsnit sætter en plante knap 1000 frø, som kan bevare spiringsevnen i op til fire år.

- Den skal bekæmpes fysisk, siger anlægsgartner og landskabsarkitekt Berit Rørbøl, som er haveekspert hos Videncentret Bolius.

- Den spreder sig ved at sætte frø. Så man kan godt nøjes med at fjerne det øverste af planten, men vil man være helt sikker, skal man have rødderne med, fortsætter hun.

Annonce

Beskyt dig ekstra

Sørg for at beskytte dig godt, så du ikke får giften på hænderne. Almindelige havehandsker er typisk ikke nok, for plantesaften kan løbe igennem stoffet.

Planterne kan dog allerede have spredt sig, og derfor skal du være opmærksom på området igen i de kommende år.

- Frøene kan sagtens ligge i jorden i nogle år, før de spirer, siger Berit Rørbøl.

Når du skal skille dig af med den invasive plante, er der to muligheder. Enten kan du smide den i en affaldssæk og sende den på lossepladsen som småt brændbart.

Alternativt kan du lade den visne og dø i din have. Men hold den langt væk fra kompostbunken eller anden våd jord, hvor den kan slå rod på ny.

- Man kan lægge planterne et tørt sted, hvor man kan holde øje med dem, mens de tørrer ud og komposterer, siger Gerbrich Koudenburg fra Miljøstyrelsen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Vær visionær og drop sognerådspolitikken

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Mads har vundet guld i noget, vi alle har gjort på et værtshus

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Ti år som borgmester: Familielivet har fungeret - takket være min kone

Ugeavisen Struer

Ausumgaard kunne melde udsolgt på en måned

Ugeavisen Struer

Taiyo skal være model, mens mor kæmper for et ordentligt liv for ham og hans venner

Ugeavisen Struer

Besked fra konen: Så plant da den æbleplantage

Ugeavisen Struer

Til Milles fødselsdag kommer sandheden frem

Ugeavisen Struer

Johanne droppede ud af gymnasiet og gik i butikslære: Nu har hun fået en pris

Ugeavisen Struer

Skytte vandt hele fem guldmedaljer ved én turnering

Ugeavisen Struer

Oplev nedtonede versioner af Peter Sommers sange

Ugeavisen Struer

Når ny udstilling åbner, bliver det med masser af indslag

Ugeavisen Struer

Hør om biologien bag sundhed og trivsel

Ugeavisen Struer

Nye embedsmænd i broderlogen

Ugeavisen Struer

Tv-dommer kommer til Thyholm

Ugeavisen Struer

Test og vaccination i samme ramme: Bliv stukket i gågaden

Ugeavisen Struer

Sogneaften om allehelgen og halloween

Ugeavisen Struer

En by med midterskilning

Ugeavisen Struer

Golf reddede Jeanettes liv: - På golfbanen er der ikke nogen der kan se, at du er skør i bolden

Ugeavisen Struer

Minister klipper den røde snor ved ny nærpolitistation

Ugeavisen Struer

Åbner selvbetjening: Køb blomster og gaver hver dag året rundt

Ugeavisen Struer

Hør kunstnere introducere deres egen kunst

Ugeavisen Struer

Forsangeren fra Carpark North giver solokoncert

Ugeavisen Struer

Se på fugle hos bilforhandleren

Annonce