Annonce
Ugeavisen Struer

Golf reddede Jeanettes liv: - På golfbanen er der ikke nogen der kan se, at du er skør i bolden

Struer Golfklub er hjemmebane for Fredagsgolf, et nyt tilbud for udsatte og sårbare borgere. Foto: Morten Stricker
Et nyt initiativ i Struer Golfklub har til formål at få udsatte og sårbare borgere ud i naturen og tilbage på fode med golfspil.

Humlum: Det kan være hårdt at være arbejdsløs. Det ved Jeanette Juul Quaade. For hende var oplevelsen at gå uden job og blive mødt af det, hun selv kalder et jobcenter, der ikke hørte hende, så slem, at hun endte med stress og depression.

- Til sidst var jeg selvmordstruet, siger hun nøgternt.

Det er nemmere at snakke om den dag i dag, selvom der stadig dukker lidt tårer op i øjnene, fordi det hele er forbi. Fordi hun står ude på golfbanen, som hun har gjort så mange gange før. Fordi golf endte med at blive det, der gjorde, at Jeanette kom ud af stressen og depressionen, og nu har etableret fredagsgolf ved Struer Golfklub i Humlum.

Annonce

Men mere om det senere.

Skør i bolden

Det er fredag eftermiddag, og selvom himlen er overskyet, og vejrudsigten truer med regn, så står der ved driving rangen tre entusiastiske elever.

De foretager alle den samme manøvre: Stikker bagdelen lidt ud, læner overkroppen forover, træder et par mikroskopiske skridt frem og tilbage med fødderne, til de føler, at de står korrekt. Og så svinger de golfkøllen mod bolden - og krydser fingre. Hvert slag afsluttes med ros fra underviser Michael Pedersen og deres medgolfere. Det hele foregår helt stille og roligt og med mulighed for den enkelte spiller for at interagere med sine medspillere eller koncentrere sig helt og holdent om bold og kølle, hvis det er det, man vil. Når de er færdige med at øve sig, går turen med køllerne hen til par tre-banen, hvor de spiller match.

Efter det skal de spise sammen og uddele præmie til den, der har klaret sig bedst. Pris for hele molevitten? 20 kroner.

Sind - Landsforeningen for psykisk sundhed fik i forbindelse med coronaepidemien og de tilhørende nedlukninger ti millioner kroner i form af oplevelsesmidler, der skulle bruges på at give udsatte og sårbare mennesker muligheden for en oplevelse. Og nogle af pengene er nået til Struer, hvor Jeanette Juul Quaade, der er formand for Sind Vestjylland, har etableret Fredagsklub i Struer Golfklub.

Her kan socialt udsatte og alle typer mennesker, der er sårbare, få en pause fra tankerne, hverdagen og det, der tynger, og prøve kræfter med golfspillet.

Og der er en grund til, at det lige skulle være golf:

- På golfbanen er der ikke nogen der kan se, at du er skør i bolden, siger Jeanette Juul Quade.

Annonce

Reddede mit liv

Hun er selv en af spillerne. Hun har været oppe på omkring 25 timers ugentlig golf. For nogle år siden fik Jeanette stress.

- Jeg begyndte at gå ture, fordi det sagde de allesammen, at man skulle. Men der gik jeg bare og tudede. Så blev jeg anbefalet at prøve golf, og i stedet for at tude i naturen på gåturene så fokuserede jeg på golfbolden, fortæller Jeanette.

Jeanette Juul Quaade var primus motor bag projektet, hvor Mikkel Kragh Andræe og andre sårbare borgere kan få en mental pause fra hverdagen. Foto: Morten Stricker

Golf kan man nemlig ikke spille, hvis man ikke er i psykisk balance, mener Jeanette. Samtidig kan golf spilles af de fleste, det kræver ikke nogen større viden eller kunnen, man får trænet motorikken og kommer ud i den friske luft. Altsammen noget, der er godt for ens mentale helbred.

Jeanette er ikke selv bleg for at konstatere, at golf blev vendepunktet for hende.

I stedet for at tude i naturen på gåturene så fokuserede jeg på golfbolden.

Jeanette Juul Quaade

- Golf reddede mit. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Når man er psykisk sårbar så handler det om at finde det, der kan trække os tilbage, og jeg så et kæmpe potentiale i golf. Man kommer hinanden ved, der opstår et fællesskab, og vi har nogle rigtigt søde hjælpere fra golfklubben, fortæller hun om årsagen til, at hun har startet Fredagsgolf.

Foreløbigt har det været lidt trægt med deltagere. Denne fredag var de som sagt blot tre golfspillere afsted. En af dem var 23-årige Mikkel Kragh Andreæ. Han er født med en hjerneskade, nedsat hørelse samt epilepsi. Men det betyder alt sammen ikke noget på golfbanen.

- Jeg har spillet golf i seks til syv år. Det er rart at nyde naturen og vise de andre, at jeg godt kan, siger han, mens han skubber golfbaggen med køllerne videre til de ni huller, der skal spilles efter træningsrunden.

Til daglig arbejder han på Via Nova, hvor han blandt andet arbejder med at samle ting for lokale firmaer.

- Golf giver et godt afbræk, og det er fedt at kunne imponere de andre, konstaterer Mikkel.

Annonce

Skaber netværk

Jeanette så gerne, at endnu flere sårbare og udsatte mennesker kom til Fredagsgolf. Hjælpere og pårørende er også velkomne, fortæller hun. Og arbejdsløse.

Efter at bolden forsvandt i et buskads, så alle deltagerne måtte ud og lede, kom Mikkel Krah Andræe stærkt tilbage på banen med sine medspilleres støtte. Foto: Morten Stricker

- Golfbanen er faktisk et oplagt sted at møde en ny potentiel arbejdsgiver, for golf kan også være med til at skabe netværk, og det er en af grundene til, at det er godt for dem, der står uden for arbejdsmarkedet, siger hun.

Fredagsgolf fortsætter foreløbigt indtil december, hvorefter det stopper for sæsonen. Håbet er, at det starter op igen til næste år. Men lige nu handler det om at gennemgå de ni huller, der er i par tre-banen, med færrest slag. Vinderen får en præmie, og så skal deltagerne spise sammen oppe i caféen på golfbanen. Måske snakke lidt om deres udfordringer og mærke fællesskabet.

- Det er det golf kan, konstaterer Jeanette, inden hun lægger an til endnu et slag.

Golf og mental sundhed

- Undersøgelser har vist, at den fysiske aktivitet i golf har en overordnet positiv indvirkning på wellness og mental sundhed. Spillets aktiviteter såsom at man går hjælper med at reducere stress, angst og depression.

- Golf frigiver samtidig aggression, når man skal slå til bolden, hvilket kan være et godt fysisk afløb for ens frustrationer og vrede.

- Forskere fra University of Pennsylvania har analyseret en halv million menneskers søvnmønster, og det viste sig, at det bedste, man kan gøre, for at sove bedre, er, at kombinere fysisk aktivitet med mental koncentration, hvilket man gør i golf.

- Golf er en social sport, så de sociale færdigheder bliver også trænet ude på banen, i og med, at man taler med hinanden.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Vær visionær og drop sognerådspolitikken

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Mads har vundet guld i noget, vi alle har gjort på et værtshus

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Ti år som borgmester: Familielivet har fungeret - takket være min kone

Ugeavisen Struer

Ausumgaard kunne melde udsolgt på en måned

Ugeavisen Struer

Taiyo skal være model, mens mor kæmper for et ordentligt liv for ham og hans venner

Ugeavisen Struer

Besked fra konen: Så plant da den æbleplantage

Ugeavisen Struer

Til Milles fødselsdag kommer sandheden frem

Ugeavisen Struer

Johanne droppede ud af gymnasiet og gik i butikslære: Nu har hun fået en pris

Ugeavisen Struer

Skytte vandt hele fem guldmedaljer ved én turnering

Ugeavisen Struer

Oplev nedtonede versioner af Peter Sommers sange

Ugeavisen Struer

Når ny udstilling åbner, bliver det med masser af indslag

Ugeavisen Struer

Hør om biologien bag sundhed og trivsel

Ugeavisen Struer

Nye embedsmænd i broderlogen

Ugeavisen Struer

Tv-dommer kommer til Thyholm

Ugeavisen Struer

Test og vaccination i samme ramme: Bliv stukket i gågaden

Ugeavisen Struer

Sogneaften om allehelgen og halloween

Ugeavisen Struer

En by med midterskilning

Ugeavisen Struer

Golf reddede Jeanettes liv: - På golfbanen er der ikke nogen der kan se, at du er skør i bolden

Ugeavisen Struer

Minister klipper den røde snor ved ny nærpolitistation

Ugeavisen Struer

Åbner selvbetjening: Køb blomster og gaver hver dag året rundt

Ugeavisen Struer

Hør kunstnere introducere deres egen kunst

Ugeavisen Struer

Forsangeren fra Carpark North giver solokoncert

Ugeavisen Struer

Se på fugle hos bilforhandleren

Annonce