Annonce
Ugeavisen Struer

Grethe overvandt Covid-19: Nu går det fremad igen

Grethe Hestbech er nu igen at finde i hjemmet i Struer. Arkivfoto: Morten Stricker
78-årige Grethe Hestbech, som i mange år sad i byrådet i Struer, er nu hjemme igen og raskmeldt efter at have været indlagt på intensiv med Covid-19
Annonce

Struer: Det mangeårige byrådsmedlem for SF i Struer, Grethe Hestbech, blev i midten af april indlagt med Covid-19 på Herning Sygehus.

Omkring en uge senere blev hun overført til intensivafdelingen og lagt i respirator.

Nu kan Grethe Hestbech i sit hjem i Struer selv fortælle, at her har hun faktisk været de seneste tre uger.

Hun er raskmeldt, udskrevet og på vej til at finde sig selv igen, som hun udtrykker det.

- Jeg kunne ikke rigtig huske, dengang jeg kom hjem, og jeg var så dårlig, at jeg næsten ikke kunne gå, forklarer Grethe Hestbech.

- Jeg tænkte, om jeg var ved at blive deprimeret. Jeg havde sluppet alle tøjler, så nu skulle jeg jo faktisk til at starte et nyt liv igen for mig selv, tilføjer hun.

Det var svært.

- Et er, at man er syg, men den genoptræning, man skal i gang med igen nu - det er ikke engang et år siden, jeg var igennem det samme, siger Grethe Hestbech:

- Det er barskt, og man står der og kigger på sig selv og tænker; "Gider du i det hele taget? Hvad vil du bruge din tid på?"

Annonce

Husker ikke meget

Grethe Hestbechs svar blev et ja og et det må jeg finde ud af.

- Jeg kan mærke, at det begynder at gå fremad nu, men jeg har været meget forvirret. Den første tid hjemme var det som om, at de havde tømt det hele ud, da jeg lå i respirator.

Energien og det med at huske er begyndt at vende tilbage, men det er svært, når man som Grethe Hestbech ikke har den helt store tålmodighed.

- Der skal ske noget, og jeg syntes jo, at det tog for lang tid, siger hun og forklarer, at hun nu så småt igen begynder at være klar til at bevæge sig ud i bybilledet.

- Jeg skal finde ud af, hvordan man lever det her pensionistliv. Jeg har jo altid arbejdet.

Det er begrænset, hvad Grethe Hestbech husker fra den lange indlæggelse, og det er måske godt det samme, som hun siger:

- Det kunne lige så godt være gået til den ene som den anden side. Det var så langt ude.

Der bliver nu i stedet kigget fremad.

- Mit mål er at blive, som jeg var før, så jeg kan passe mig selv, og jeg har jo også min kolonihave. Den skulle jeg jo gerne ud i igen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Mange indbrud i varebiler

Ugeavisen Struer

Struer Fri Fagskole udvider

Annonce