Annonce
Ugeavisen Struer

Guidet fælleslæsning

Bibliotekar Katrine Frandsen, Struer Bibliotek. PR-billede
Annonce

Jeg er så heldig, at jeg har fået mulighed for at være frivillig læseguide ved Læseforeningen. Litteratur er en meget stor del af min hverdag - både gennem mit arbejde på biblioteket, men også privat, hvor jeg læser 70-80 bøger om året.

Så da jeg fik muligheden for at blive læseguide, slog jeg straks til, og jeg har ikke fortrudt. Jeg synes, det er fascinerende, hvordan læsning kan bruges til at skabe fællesskabsfølelse og give hjernen en pause fra hverdagen, fordi man får læst en tekst, og så snakker man om den og er tilstede i nuet.

Men hvad er guidet fælleslæsning egentlig?

Guidet fælleslæsning går ud på, at en læseguide læser op af en novelle og bagefter et digt, som denne har taget med. Deltagerne får en kopi, så de kan læse med. I læsningen bliver der holdt pauser, hvor der er plads til refleksion og snak om teksten. Det giver en følelse af fællesskab, når man sidder sammen og lytter.

Det kræver ingen forberedelse at deltage i læsningen, og alle kan være med. Det synes jeg er med til at give nogle rigtig gode snakke, fordi deltagerne nogle gange kommer fra helt forskellige steder, har forskellige uddannelser, baggrund, alder osv.

Annonce

Læseforeningens arbejde

Læseforeningen har altid gang i mange forskellige læsegrupper, der henvender sig til forskellige målgrupper, fx er der læsegrupper med ensomme ældre i Aarhus og grupper for borgere, der står udenfor arbejdsmarkedet i København.

Jeg synes altid, det er spændende at gå ind på læseforeningens hjemmeside, og se hvilke nye tiltag og grupper, der er lige nu.

Læseforeningen har også en læsegruppe hver mandag på Holstebro Bibliotek, det er en åben læsegruppe, hvor alle uanset alder, baggrund mv er velkomne. Jeg deles om gruppen med en anden læseguide. Gruppen hedder ’Wellness for hjernen’ og gruppens formål er netop at give en pause fra en travl hverdag og bekymringer. Deltagerne vælger altid selv, hvor meget de vil dele med resten af gruppen, der er ikke nogen facitliste, udover at alle gerne skal gå derfra og have fået sagt det de gerne ville og have haft en god oplevelse.

Annonce

Hold Hjernen Frisk på biblioteket

Igennem mit arbejde på Struer Bibliotek skal jeg være med til at lave guidet fælleslæsning som en del af projektet, Hold Hjernen Frisk, hvor seniorer imellem 60 og 75 kan deltage i et forløb til foråret, hvor vi mødes 8 gange, og har fokus på både mental og fysisk velvære. Den fysiske del bliver for eksempel gåture rundt i byen, og den mentale er guidet fælleslæsning, hvor vi skal skabe fællesskab, give plads til alle og måske også blive udfordret lidt, ved at læse og snakke om nogle tekster, man måske ikke selv ville have valgt.

Jeg glæder mig rigtig meget både til at lave guidet fælleslæsning i Holstebro og Struer til foråret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restauration undrer sig over annonceret generalforsamling: Vi har ikke lavet en aftale med LA

Annonce