Annonce
Ugeavisen Struer

- Hav tålmodighed og se det store perspektiv

Det er blandt andet på Trekanten, at turistforeningens formand gerne ser havneplanens visioner ført ud i livet i fremtiden med kreative byrum og spændende boliger. Foto: Morten Stricker
Turistforeningens formand mener kritikere af havneplan må holde igen - planen rækker nemlig langt ud i fremtiden
Annonce

Struer: Et dynamisk byrum med kreative oaser og spændende arkitektur.

Sådan lyder drømmemålet for udviklingen af Struer Havn, hvis man spørger formanden for Struer-Egnens Turistforening, restauratør Kirstine Christensen.

Hun mener, at det er alt for tidligt at kritisere planen. For der er turistmæssige værdier at hente i visionært nybyggeri og et godt havnemiljø.

- Der er tale om en plan, der er baseret på et grundigt og stort arbejde af Struer Kommune, der har inddraget alle aktører på og ved havnen. Alle er blevet hørt, og planen skal ses i meget langt tidsperspektiv. Jeg kan godt forstå, at nogle gerne ville have, at der ikke sker de store forandringer. Men der skal altså ske noget med området, der 350 dage om året ligger vindomsust hen. Der blev fjernet tre store siloer, fordi der skulle gøre plads for noget andet. Som det er i dag, så pynter det ikke, siger Kirstine Christensen.

Hun mener, det er oplagt, at der skabes nye og små byrum på havnen.

- Struer mangler ikke flere store pladser. Der er brug for boliger, og der tiltrækkes ikke nye kreative borgere, hvis der ikke skabes kreative boliger, byrum og arkitektur. Lykkes det, så er der altså også turister, der vil komme for at opleve det, siger Kirstine Christensen.

- Dem, der skal leve med det her i færdig form, er ikke borgerne i Struer anno 2020. Det er nærmere dem, der går på gymnasiet i dag. Skal vi have dem til at bosætte sig i Struer, så skal der også være spændende boliger og byrum på havnen, mener Kirstine Christensen.

Dem der skal leve med det her i færdig form er ikke borgerne i Struer anno 2020. Det er nærmere dem, der går på gymnasiet i dag.

Kirstine Christensen, formand for Struer-Egnens Turistforening

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce