Annonce
Ugeavisen Struer

Hellere leve på en halvdårlig deal end slet ikke at være i live?

Ugens klummeskribent er Stine Kjærside, journalist på Ugeavisen Struer. Foto: Johan Gadegaard.

Jeg sidder med mine høretelefoner i, mens jeg skriver disse linjer. Det er fire minutter, siden jeg ringede op til min læge for at få en tid, men jeg er nummer fem i køen.

Det gør mig egentlig ikke noget. De har formentlig coronatravlt ved lægen, og jeg ved faktisk ikke, om jeg overhovedet har lyst til at få en tid.

Det er ikke en hvilken som helst tid.

Annonce

For fire år siden blev min far testet positiv for genet HLA-B27. Det er en vævstype, som op mod ti procent af befolkningen har, der øger risikoen for at få Bechterews Sygdom med 10-20 gange.

”Desuden er der en øget familiær forekomst af Bechterews sygdom,” lyder det på sundhed.dk.

Genet er altså arveligt. Og Bechterews Sygdom, eller Morbus Bechterew, som det også hedder, er en autoimmun sygdom, som ikke kan kureres.

Hos min far har sygdommen betydet smerter og næsten kronisk regnbuehindebetændelse. Øjnene bliver langsomt dårligere med tiden, for hver gang han skal tage medicinen. For nok fjerner medicinen symptomerne, men den nedbryder også langsomt hans krop, hvilket er en kende ironisk.


Hvis du kunne tage en test, der kunne fortælle dig, at du om præcis fem år og to dage ville få kræft eller en anden sygdom, dødelig eller ikke-dødelig, ville du så tage den?


Nu er der gået otte minutter. Jeg er stadig nummer fem i køen.

”Cirka hver tredje, der lider af sygdommen, har smerter og hævelse i skuldre, hofter og knæled. Sygdommen kan imidlertid også påvirke andre ting i kroppen, specielt øjne, hjerteklapper og lunger. Sygdommen kan medføre svær misdannelse af ryggen,” fortsætter sundhed.dk.

I de allerværste tilfælde er der tale om førtidspension og et liv med kroniske smerter. Dem er der heldigvis få af.

Min storesøster er blevet testet for genet også. Hun har det.

Nu er det altså min tur. Hvis jeg ellers vil.

Hvis du kunne tage en test, der kunne fortælle dig, at du om præcis fem år og to dage ville få kræft eller en anden sygdom, dødelig eller ikke-dødelig, ville du så tage den? Hvad tror du, det ville gøre ved dig? For mit vedkommende er jeg bange for, at det ville starte et nedtællingsur. Som ville stresse mig hvert minut til hele tiden at huske at nyde tiden lige nu – for om x antal minutter er det slut. Det virker ikke som et liv for mig.

Derfor har jeg også ignoreret de symptomer på Morbus Bechterew, som jeg har haft i nogle år. Faktisk lige siden jeg i 2012 fik en slem madforgiftning, der gjorde, at jeg måtte en tur på sygehuset og få ekstra væske.

”Nyere forskning tyder på, at bakterier eller andre mikroorganismer kan udløse sygdommen,” fortæller sundhed.dk mig.

15 minutter er der gået. Jeg er rykket ned til at være nummer tre i telefonkøen nu.

Nogle ting kan være meget gode at blive tjekket for. Hvis alle kvinder i ens familie har haft brystkræft, og en test kunne vise, at man selv havde 95 procent risiko for det, så kunne man aktivt vælge at tage chancen eller få fjernet brysterne for at tage det i opløbet. Undgå chokket, lade være med at spekulere over det.

- Dengang jeg skulle være mor, kunne man ikke tjekke for diverse sygdomme. Det kan man jo nu, og det er måske ikke altid en god ting, påpeger min kollega, da jeg vender dilemmaet med hende.

18 minutter. Jeg er nummer to.

Min fars sygdom blev formentlig udløst for mange år siden, da han fik tyfus af at spise på en fortovsrestaurant i Brasilien som ung. Så i princippet ville jeg vel bare kunne lade være med at spise på fortovsrestauranter med tvivlsomme hygiejneforhold. Men hvad nu, hvis jeg gerne vil det? Hvad nu, hvis jeg begynder at ændre på min adfærd, min eventyrlyst, fordi testen viser, at jeg har det gen, som kan udløse sygdommen, og at det gør, at jeg bliver bange?

Hvis jeg afholder mig selv fra at gøre ting, som jeg egentlig gerne vil, fordi der er en risiko for, at jeg udløser en autoimmun sygdom i min egen krop?

Hvis man nu faktisk render rundt og er syg uden at vide det, så tror jeg på, at man bliver syg, idet man får det at vide. Lidt ligesom folk, der kan gå rundt med en brækket finger i dagevis, som først får rigtig slemme smerter, idet fingeren bliver konstateret brækket.

21 minutter. Stadig nummer to.

Så lever jeg vel ikke sådan helt rigtigt. Med risiko og det hele. Hvis jeg holder mig tilbage, og kun spiser dampede grøntsager uden salt og går tidligt i seng hver aften, fordi jeg er bange for at blive syg. Jeg har aldrig forstået det med, at det man ikke ved, har man ikke ondt af. Jeg vil hellere vide det, så jeg kan tage de rette forbehold.

Men det ved jeg ikke, om jeg vil her.

24 minutter. Nu er jeg først i køen.

Måske overreagerer jeg også helt vildt. Jeg spurgte min far, om han ville have taget gentesten, dengang han var ung, hvis den havde eksisteret.

-Ja, det tror jeg, at jeg ville, siger han.

- Hellere være i live på en halvdårlig deal end slet ikke at være her, var hans argumentation.

Måske han har ret.

Nu blev det min tur.

Nå. Man kan slet ikke bestille en gentest hos sekretæren, det skal gøres hos lægen. Som jeg så først kan få fat på om morgenen mellem 8 og 9. Nu er klokken halv elleve.

Så behøver jeg jo ikke beslutte noget før i morgen. Jeg dør jo i øvrigt heller ikke hverken i dag eller i morgen, medmindre jeg er virkelig uheldig.

Måske det nok skal gå altsammen. Hvis jeg altså bare lader være med at spise på fortovsrestauranter i Sydamerika.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bente og Gustav bor på ti kvadratmeter halvdelen af året

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tid til en timeout!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Byen er fuld af lycra - en guide til dig, der heller ikke fatter det fede ved cykelløb

Kultur

Tak for blodet: For tredje gang er donorerne inviteret til fest

Ugeavisen Struer

Christophers talent supplerer SU'en - og nu skal han til verdensmesterskaberne

Ugeavisen Struer

Har du guld i gemmerne? Dine gamle ting kan give gysser

Ugeavisen Struer

Du er selv en dyr pige

Ugeavisen Struer

Har stået tomt i ti måneder: Hvem vil åbne en forretning i Struer?

Ugeavisen Struer

Et halvt år efter ny lov: I dag er vi næsten alle "posedamer"

Ugeavisen Struer

Bøger er ikke noget, man smider på bålet

Ugeavisen Struer

Han har allerede kompetencerne - nu bruger han dem bare på en anden måde

Ugeavisen Struer

Den store troubadour vender tilbage til Thyholm

Ugeavisen Struer

Malou vandt juniorbagedysten - nu kommer hun til Struer

Ugeavisen Struer

Nedslidt legeplads på Thyholm skiftes ud

Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugeavisen Struer

Festival satser på at sælge 950 billetter

Ugeavisen Struer

Kennet var tæt på at drukne: - Jeg prøvede bare at bevare roen, men det var vildt ubehageligt

Ugeavisen Struer

I uge 29 kan man ikke komme i kontakt med borgerservice eller jobcentret: Kommunen ferielukker

Ugeavisen Struer

Kurs mod Struers kyster

Ugeavisen Struer

Hos Per har der ikke været kød på bordet i 25 år - til gengæld er han kendt som Kryddermanden

Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Holstebro Onsdag

Politiet står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Struer

Engelsk fodboldstjerne indgår samarbejde med B&O

Annonce