Annonce
Ugeavisen Struer

Her ender det tit med rugbrød, selvom Gitte elsker at lave mad

Ugeavisen er i denne uge taget i køkkenet med Gitte Søndergaard Laursen, indehaveren af Gittes Mad. Foto: Morten Stricker.
Hos Gitte Søndergaard Laursen er der sjældent gang i gryderne til aftensmaden, for det er der til gengæld på hendes arbejde: Så bliver det mest til rugbrød derhjemme

Struer: Den kan godt se lidt sørgelig ud ved første øjekast, sådan en ostemad. Et stykke rugbrød, lidt smør, en skive ost og så lidt rød peberfrugt på toppen, og der er serveret.

- Men en ostemad ved man hvad er, siger Gitte Søndergaard Laursen.

Det er derfor, det tit ender med at være det, hun får til aftensmad. Det, og så det faktum at hun lever af at lave mad - og så er det ikke nødvendigvis lige det, man også har lyst til at gøre, når man kommer hjem efter en lang dag ved gryderne.

Annonce

- Sådan tror jeg, at de fleste kokke er. Når jeg har gået rundt i mad hele dagen, så er jeg faktisk mæt bare af dufte. Så er det tit rugbrødsmaden, det ender med, siger hun.

Selvom Gitte faktisk elsker at lave mad.

Fra hobby til levebrød

I denne måned er det 15 år siden, at Gitte Søndergaard Laursen fik sit CVR-nummer.

- Men det er nu ikke noget, jeg har tænkt meget over, og det er ikke noget, jeg vil markere som sådan, siger Gitte, som i dag har cateringfirmaet Gittes Mad, der udover at drive kantinen i Businesspark Struer også laver mad til private selskaber.

I den tid har hun været vidt omkring i madbranchen, fra iskiosken på havnen til Café Petit, StruerHallerne og meget mere.

- Jeg kom her (i businessparken, red.) for fem år siden, og her er jeg endnu. Det er jeg glad for, siger hun.

Når det bare er Gitte derhjemme, så bliver aftensmaden tit en rugbrødsmad. Hun gør lidt mere ud af det, hvis hun får gæster, fortæller hun. Foto: Morten Stricker.

Det med mad har altid fyldt meget for hende, selvom hun oprindeligt tog uddannelsen som laborant efter et par ture jorden rundt med rygsæk.

- Min mor var kogekone, og jeg kommer fra et hjem, hvor alting blev lavet fra bunden, og madlavning har altid været min hobby. Nu har jeg så bare gjort det til mit levebrød, siger Gitte.

Det med, at tingene er lavet fra bunden, det er vigtigt for hende, både i forretningen men også privat.


Jeg har været på kokkeskole i Thailand, og synes virkelig, at det er et køkken med mange spændende smage.

Gitte Søndergaard Laursen


- Det falder mig naturligt at lave mad, for så ved man også, hvilke ingredienser der er i maden. Der kan købes utroligt meget dårlig mad i dag, som er fyldt med tilsætningsstoffer, og det er bare ikke særlig godt, siger Gitte.

Annonce

Mere fra bunden

Som selvstændig med mange timer på jobbet hver uge er der dog ikke plads til, at Gitte nørder meget rundt i køkkenet derhjemme. Mest når hun får gæster.

- Men så kan jeg også finde på at give den hele armen. Jeg kan godt selv lide klassisk dansk mad som flæskesteg - det er fantastisk! Eller boller i karry. Men jeg kan også godt finde på at lave thai-inspireret mad - igen hvor jeg gerne laver det hele fra bunden. Jeg har været på kokkeskole i Thailand, og synes virkelig, at det er et køkken med mange spændende smage, siger Gitte.

Hun synes også, at de grønne retter uden kød, som er så populære for tiden, er interessante.

Noget af det bedste er dog, når andre inviterer hende til aftensmad, hvad enten det er den hjemmelavede slags eller ude i byen.

Opskrift: Thailandsk kylling med cashewnødder (Gai Phat Met Ma Muang Himmaphan) med ris

Nok laver Gitte Søndergaard Laursen mest rugbrødsmadder til sig selv, men når hun får gæster står hun gerne og knokler i køkkenet. Her er en af retterne, som gæster i hendes hjem kan blive budt på.

Til 4-6 personer

Du skal bruge:

1 dl ris pr. person, gerne jasminris, 800 gram kylling, inderfilet eller bryst, i strimler, 1 bundt forårsløg, 2 røde peberfrugter, 150 gram cashewnødder, 3 fed hvidløg, 2 spsk. vegetabilsk olie, 2 spsk. fishsauce, 3 spsk. østerssauce, 1 tsk. sukker.

Sådan gør du:

Varm en pande op, og rist cashewnødderne til de bliver gyldne. Vær over dem, så de ikke får for meget.

Hak forårsløg halvt i fint, og halvt i groft, så du får to forskellige teksturer.

Skær peberfrugterne i tynde, aflange strimler, og hak hvidløget fint.

Varm olien op i en wok eller pande.

Tilsæt hvidløg, og vend dem hurtigt i olien.

Tilsæt så kyllingen, og rør godt rundt. Pas på det ikke brænder fast.

Tilsæt fishsauce, når kyllingen har fået lidt farve. Tilsæt herefter østerssauce og rør det hele godt sammen.

Tilsæt cashewnødder, peberfrugt og sukker. Rør det hele godt sammen, og tag panden af blusset.

Tilsæt til sidst  forårsløg og servér.

- Jeg hører tit den med, at folk bliver nervøse, hvis jeg skal spise hjemme hos dem, fordi jeg arbejder med mad til daglig, men jeg er muligvis den aller nemmeste gæst at have ved middagsbordet. Jeg behøver ikke fancy mad, bare det smager godt, er veltilberedt og lavet med passion. Det er klart det vigtigste, siger Gitte.

Hun går også op i økologi og i at undgå madspild - både på arbejdspladsen og privat.

- Det med økologi er jeg ikke fanatisk omkring, men jeg synes, det er vigtigt. I forhold til madspild, så er der ikke noget af den slags hjemme hos mig selv. Og her i kantinen går vi også op i, at alting bliver brugt, siger Gitte, der blandt andet tilbyder brugerne af kantinen i businessparken, at de kan tage rester med hjem fra dagens frokost for billige penge for at undgå at skulle smide det ud.

Hun tror på, at gamle dyder som ingen madspild og mere madlavning fra bunden er på vej til at blive mere normalt igen. Hvor vi før gjorde, hvad vi kunne for at købe hurtigt og nemt, så ser Gitte en større tendens til, at forbrugerne stiller krav til deres madvarer.

- Jeg tror, at folk begynder at komme mere back to basics, for her under corona har der været bedre tid til det. Folk bliver måske bedre til at stille spørgsmålstegn ved, hvad der er i deres mad, og flere foretrækker den rene vare. Det håber jeg fortsætter, siger hun.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bente og Gustav bor på ti kvadratmeter halvdelen af året

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tid til en timeout!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Byen er fuld af lycra - en guide til dig, der heller ikke fatter det fede ved cykelløb

Kultur

Tak for blodet: For tredje gang er donorerne inviteret til fest

Ugeavisen Struer

Christophers talent supplerer SU'en - og nu skal han til verdensmesterskaberne

Ugeavisen Struer

Har du guld i gemmerne? Dine gamle ting kan give gysser

Ugeavisen Struer

Du er selv en dyr pige

Ugeavisen Struer

Har stået tomt i ti måneder: Hvem vil åbne en forretning i Struer?

Ugeavisen Struer

Et halvt år efter ny lov: I dag er vi næsten alle "posedamer"

Ugeavisen Struer

Bøger er ikke noget, man smider på bålet

Ugeavisen Struer

Han har allerede kompetencerne - nu bruger han dem bare på en anden måde

Ugeavisen Struer

Den store troubadour vender tilbage til Thyholm

Ugeavisen Struer

Malou vandt juniorbagedysten - nu kommer hun til Struer

Ugeavisen Struer

Nedslidt legeplads på Thyholm skiftes ud

Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugeavisen Struer

Festival satser på at sælge 950 billetter

Ugeavisen Struer

Kennet var tæt på at drukne: - Jeg prøvede bare at bevare roen, men det var vildt ubehageligt

Ugeavisen Struer

I uge 29 kan man ikke komme i kontakt med borgerservice eller jobcentret: Kommunen ferielukker

Ugeavisen Struer

Kurs mod Struers kyster

Ugeavisen Struer

Hos Per har der ikke været kød på bordet i 25 år - til gengæld er han kendt som Kryddermanden

Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Holstebro Onsdag

Politiet står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Struer

Engelsk fodboldstjerne indgår samarbejde med B&O

Annonce