Annonce
Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Erik Maigaard Nielsen bor på Stentofterne, hvor vejen er med i Nabohjælp-ordningen, og han holder gerne øje med forbipasserende biler. Foto: Morten Stricker
På en stikvej til Stentofterne vogter Erik Majgaard Nielsen over vejens huse, og vejen er tilmeldt Nabohjælp. - Jeg synes, det hjælper, siger han

Struer: Erik Maigaard Nielsen følger opmærksomt bilen, der lige er drejet ind ved hans adresse på Stentoften i Struer, med øjnene. Han har ikke set den før. Normalt vil det betyde, at han holder øje med, om nogen stiger ud og skal besøge nogle af naboerne på stikvejen med i alt ni huse, eller om de bare kører rundt på den lukkede vej, tilsyneladende uden ærinde.

- Når det sker, så plejer jeg enten at skrive bilens nummerplade ned eller spørge dem, hvad deres ærinde er her, siger Erik Maigaard Nielsen.

Ingen besøgende undslipper hans blik, så længe den pensionerede slagtermedarbejder er hjemme i huset, men det er der også en grund til.

Annonce

Stentofterne i Struer er en af de veje i Struer, der oplever flest indbrud i huse for tiden.

På Erik Maigaard Nielsens lille stikvej har der været seks indbrud i fem huse.

- Det ene fik indbrud to gange over tre uger, siger han.

Med i Nabohjælp

- Det får da en til at tænke på, hvornår det mon er vores tur. Det må være forfærdeligt at komme hjem til et hus, hvor der har været indbrud, og alt er gennemrodet, siger Erik Maigaard Nielsen.

Sådan snyder du tyven i ferien

Arrangér feriehjælp med dine betroede naboer i Nabohjælps app.

Tænk over, hvor synlige dine værdifulde genstande er fra gaden. Kan man se dine designermøbler gennem vinduerne?

Efterlad lidt opvask, vasketøj eller børnenes legetøj fremme - det signalerer, at der er nogen hjemme.

Sæt en timer på din radio og dit lys eller brug et fake-tv, der får det til at se ud som om, at dit tv er tændt.

Lås dine redskaber og dit værktøj inde i redskabsskuret, så de ikke kan bruges til at bryde ind.

Klip hækken ned til 1,6 meter. Dermed minimerer du de gode gemmesteder omkring boligen.

Læs mere om Nabohjælp på www.nabohjælp.dk og om, hvordan du sikrer din bolig på www.dkr.dk.

Derfor foreslog hans kone, Birthe, til et møde blandt naboerne, at de skulle tilmelde sig Nabohjælp. Med Nabohjælp er det muligt at gøre naboerne opmærksomme på, at man er på ferie, så de ved det og kan holde lidt ekstra øje med huset. Og det er et hverv, som Erik Maigaard Nielsen tager meget seriøst.

- Jeg synes, vi allesammen er gode til lige at gå over til de andres huse og se, om alt ser ud, som det skal og få det til at se beboet ud ved at parkere vores egne biler i deres indkørsel. Der skal ikke ret meget til, bruger han som eksempel.


Det giver lidt en utryg følelse med alle de indbrud

Erik Damgaard Nielsen


Men han har også tidligere slået græsset for de bortrejste naboer, og hans kone har hængt vasketøjet op i haven, ligesom de tømmer postkassen og godt kan finde på at lægge deres eget skrald i naboens container.

Erik Maigaard Nielsen har ikke selv haft indbrud, men det har fem andre huse på stikvejen i alt seks gange. Foto: Morten Stricker

- Alt hvad man kan finde på, så det ser ud som om, der er nogen hjemme, siger Erik Maigaard Nielsen.

Han har boet i huset på Stentofterne siden 1980, og parret har endnu ikke selv haft indbrud.

- Dengang var det ikke sikkert, man låste døren, hvis man bare lige skulle over og købe ind, men det gør man jo i dag. Det giver lidt en utryg følelse med alle de indbrud, siger han.

Nogle af naboerne har taget konsekvenserne og installeret kamera på deres egen grund, som filmer alle, der kommer ind på deres makrikel. Så langt har Erik Majgaard Nielsen ikke taget den endnu.

- Men jeg har kraftigt overvejet det, siger han.

Annonce

Tror det hjælper

Som det er nu, er parret dog ikke selv nervøse for indbrud, når de tager på ferie. Erik Majgaard Nielsen tror på den præventive effekt i Nabohjælp, og han har konceptets klistermærke hængende både på hoveddøren, postkassen og et af husets vinduer ud mod baghaven.

- Jeg tror på, at det hjælper. Hvis indbrudstyvene kan se, at der holder en bil i indkørslen, eller at postkassen er tømt og græsset slået, så tror jeg ikke, de tør. Og når vi kigger efter, som vi gør. Det er mere om natten, hvor vi ikke lige kan holde øje med det hele, men det kan man jo ikke gøre så meget ved, siger han.

Er man tilmeldt Nabohjælp kan man få gode råd til at forebygge indbrud hos hinanden, og gøre brug af konceptets interne system til at kommunikere med naboer. På Erik Majgaard Nielsens del af Stentofterne bruger de dog den gammeldags metode:

De går hen og ringer på hos naboen og snakker.

- Vi kender hinanden allesammen, så det kan vi ligeså godt gøre, siger han.

Tjekliste når du feriehjælper naboen

Når det er din tur til at passe naboens hjem, er din fornemmeste opgave at få det til at se ud som om, der er nogen hjemme.

Smid lidt skrald i skraldespanden uden for og kør den på plads, hvis den står og flagrer.

Tøm postkassen eller skub posten helt ind.

Parker din cykel eller bil i indkørslen.

Hvis du kan, så gå en runde om huset for at se, om alt er ok.

Send Alt-ok beskeder til naboen via appen, så han eller hun trygt at holde ferie.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bente og Gustav bor på ti kvadratmeter halvdelen af året

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tid til en timeout!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Byen er fuld af lycra - en guide til dig, der heller ikke fatter det fede ved cykelløb

Kultur

Tak for blodet: For tredje gang er donorerne inviteret til fest

Ugeavisen Struer

Christophers talent supplerer SU'en - og nu skal han til verdensmesterskaberne

Ugeavisen Struer

Har du guld i gemmerne? Dine gamle ting kan give gysser

Ugeavisen Struer

Du er selv en dyr pige

Ugeavisen Struer

Har stået tomt i ti måneder: Hvem vil åbne en forretning i Struer?

Ugeavisen Struer

Et halvt år efter ny lov: I dag er vi næsten alle "posedamer"

Ugeavisen Struer

Bøger er ikke noget, man smider på bålet

Ugeavisen Struer

Han har allerede kompetencerne - nu bruger han dem bare på en anden måde

Ugeavisen Struer

Den store troubadour vender tilbage til Thyholm

Ugeavisen Struer

Malou vandt juniorbagedysten - nu kommer hun til Struer

Ugeavisen Struer

Nedslidt legeplads på Thyholm skiftes ud

Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugeavisen Struer

Festival satser på at sælge 950 billetter

Ugeavisen Struer

Kennet var tæt på at drukne: - Jeg prøvede bare at bevare roen, men det var vildt ubehageligt

Ugeavisen Struer

I uge 29 kan man ikke komme i kontakt med borgerservice eller jobcentret: Kommunen ferielukker

Ugeavisen Struer

Kurs mod Struers kyster

Ugeavisen Struer

Hos Per har der ikke været kød på bordet i 25 år - til gengæld er han kendt som Kryddermanden

Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Holstebro Onsdag

Politiet står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Struer

Engelsk fodboldstjerne indgår samarbejde med B&O

Annonce