Annonce
Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugens klummeskribent er Stine Kjærside, journalist på Ugeavisen Struer. Foto: Johan Gadegaard.

Jeg ved godt, at jeg nu muligvis genstarter en krig, der nærmest er ældre end danmarkshistorien selv. Men jeg føler, at jeg bliver nødt til det.

For nogle uger siden satte min kæreste og jeg os i sofaen og tændte for TV2 Play. Vi skulle se "Hvide Sande", den nye krimiserie, der har fået støtte fra blandt andet den vestjyske filmpulje og Ringkøbing-Skjern Kommune. Nu var der blevet skrevet så meget om den, og vi havde venner fra Hvide Sande, der var med som statister.

Hvis du har boet i en hule de seneste par uger, så er det en krimiserie, der foregår i Hvide Sande, hvor en mandlig og en kvindelig politibetjent skal infiltrere området og blende ind som tilflyttere for at løse en mordgåde.

Annonce

Allerede i første afsnit blev jeg irriteret.

For her blev vi introduceret for stort set samtlige stereotype opfattelser der findes af vestjyder. Vi er lukkede, nærmest uhøflige over for fremmede, vi betaler ikke skat, men hylder i stedet sort arbejde, alle kender alle, vi smugler sprut og cigaretter, og vi er så bondske og indskrænkede, at vi ikke kan se udover den sørgelige, lillebitte miniby, vi bor i. Hvor der i øvrigt aldrig sker noget, og udvikling er et fremmed begreb.

Det var så det, Ringkøbing-Skjern Kommunes støttekroner gik til. Gad vide, om lokalpolitikerne føler sig røvrendte?

Det er ikke som i København, må man forstå. Underforstået, at verden starter midt på Østerbro og stopper, så snart vi når uden for København K.


- Men I er jo helt normale, udbrød en kvindelig GoMore-passager, som min kæreste og jeg kørte med fra København, efter at vi selv havde besøgt venner der, da hun fandt ud af, at vi ikke var på vej til Jylland på besøg, men i stedet på vej hjem.


Ja, der er forskel på at bo i København og Hvide Sande. Eller Struer, for den sags skyld. Men hvem er det, der har bestemt, at det ene er bedre end det andet?

Jeg har boet i København. Og Aarhus. Bare lige for at understrege, at jeg godt kender til storbylivet. Da min kæreste og jeg for nogle år siden ville købe hus, skulle vi tage den endelige beslutning - ville vi blive boende her i Vestjylland, eller ville vi rykke til en større by? Vi valgte Vestjylland. Og det har vi ikke fortrudt.

Men jeg tror ikke, jeg er alene om at opleve, at folk ser ned på mig eller har bestemte opfattelser af, hvordan jeg er, fordi mit postnummer er, som det er.

- Men I er jo helt normale, udbrød en kvindelig GoMore-passager, som min kæreste og jeg kørte med fra København, efter at vi selv havde besøgt venner der, da hun fandt ud af, at vi ikke var på vej til Jylland på besøg, men i stedet på vej hjem.

Ja tak. Du er til gengæld enormt fordomsfuld. Og det menneskesyn hjælper stereotyper som dem i "Hvide Sande" ikke på.

Jeg har ikke noget imod københavnere eller folk, der beslutter sig for, at det bedste sted at være for dem er i midten af hovedstaden. Fred være med det. Hvorfor i alverden skulle jeg have en holdning til det?

Så hvorfor gælder den ikke modsat? Jeg oplever langt flere københavnere, der nærmest har ondt af mig, fordi de går ud fra, at jeg har været nødsaget til at bosætte mig langt fra hovedstaden. Som ikke ser sig for gode til at komme med nedladende kommentarer om det sted, jeg har valgt at bosætte mig - eller om jyder generelt. Hvilket åbenbart er helt okay. Fordi det bedste er jo København, ikke?

Ja, det er det sikkert for nogen. Og så er det da dejligt for dem, at det er en mulighed. Hvis vi så kunne nå dertil, hvor alle indså, at andre ikke nødvendigvis vil det samme som dem, og at det er okay, så er vi nået rigtig langt.

Før vi gør det, så kan jeg ikke se, at det kun er de fiktive vestjyder i en krimiserie, der er indskrænkede.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bente og Gustav bor på ti kvadratmeter halvdelen af året

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tid til en timeout!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Byen er fuld af lycra - en guide til dig, der heller ikke fatter det fede ved cykelløb

Kultur

Tak for blodet: For tredje gang er donorerne inviteret til fest

Ugeavisen Struer

Christophers talent supplerer SU'en - og nu skal han til verdensmesterskaberne

Ugeavisen Struer

Har du guld i gemmerne? Dine gamle ting kan give gysser

Ugeavisen Struer

Du er selv en dyr pige

Ugeavisen Struer

Har stået tomt i ti måneder: Hvem vil åbne en forretning i Struer?

Ugeavisen Struer

Et halvt år efter ny lov: I dag er vi næsten alle "posedamer"

Ugeavisen Struer

Bøger er ikke noget, man smider på bålet

Ugeavisen Struer

Han har allerede kompetencerne - nu bruger han dem bare på en anden måde

Ugeavisen Struer

Den store troubadour vender tilbage til Thyholm

Ugeavisen Struer

Malou vandt juniorbagedysten - nu kommer hun til Struer

Ugeavisen Struer

Nedslidt legeplads på Thyholm skiftes ud

Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugeavisen Struer

Festival satser på at sælge 950 billetter

Ugeavisen Struer

Kennet var tæt på at drukne: - Jeg prøvede bare at bevare roen, men det var vildt ubehageligt

Ugeavisen Struer

I uge 29 kan man ikke komme i kontakt med borgerservice eller jobcentret: Kommunen ferielukker

Ugeavisen Struer

Kurs mod Struers kyster

Ugeavisen Struer

Hos Per har der ikke været kød på bordet i 25 år - til gengæld er han kendt som Kryddermanden

Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Holstebro Onsdag

Politiet står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Struer

Hvordan føles den første bog i dag?

Annonce