Annonce
Ugeavisen Struer

Hvem er det, vi viser hensyn til?

Denne uges klummeskribent er John Jørgensen, der har stiftet sit eget parti ved navn, "Fiskerlussing". Foto: Morten Stricker

Chaufføren kom gående mod mig med et stort smil og hilste, "godmorgen". Bag ham kunne jeg se hans varevogn, som han hensynsfuldt havde parkeret med to hjul helt inde over cykelstien, så det var umuligt at passere den.

"Godmorgen", hilste jeg tilbage og kom til at tænke på hvor almindeligt, det er, at vi viser hensyn til dem, der er i samme båd som os selv. Han tog flot hensyn til de øvrige billister, der ikke skulle ned i fart eller dreje udenom, men skænkede det ikke en tanke, at den handicappede på sin trehjulede cykel måtte op på fortovet for at passere.

Sådan er det ofte i vores hverdag, og jeg genkender det fra mig selv. Det er nemmere at forstå handlinger og holdninger, der bunder i vores eget ståsted - både i trafikken og i tilværelsen.

Annonce

Så længe vi er raske og arbejder, ønsker vi højere løn og mindre skat. Når vi bliver forældre, ønsker vi bedre normering i daginstitutioner og gode skoler. Bliver vi arbejdsløse, ønsker vi bedre understøttelse, og når vi bliver ældre eller syge, ønsker vi bedre pleje og omsorg.

Det er særligt aktuelt for os i disse kommunalvalgs-tider, hvor vi skal tage stilling til hvem, vi ønsker, der skal forme fremtiden i vores lokalområde, og i hvilken retning udviklingen skal gå. 

Så kan man jo begynde at spekulere i, om vores tendens til at vise hensyn til vores ligesindede kan have en påvirkning på udviklingen i et lokalområde ud fra den demografiske udvikling.

Her i Vestjylland oplever vi eksempelvis, at vores unge flytter til større byer for at uddanne sig, og mange vender ikke tilbage. Vi bliver som befolkning derfor ældre, og vi vælgeres fokus rettes mere mod en egnsudvikling, der tager hensyn til pleje og omsorg end mod de unges muligheder. Udviklingen bliver dermed selvforstærkende.

Men vi synes egentlig selv, at vi er både fornuftige og hensynsfulde. Det er de andre, der ikke fatter en meter.

Måske ville det være en sund øvelse for os, hvis vi i det daglige prøvede at tænke lidt mere over, om vi kan vise hensyn over for dem, der er vores modsætninger, eller som har helt andre forudsætninger i livet, end vi selv har.

Hvis vi ser på trafikken som eksempel, hvor hårde trafikanter føler fællesskab med hinanden og bløde trafikanter det samme, har vi nok alle oplevet at sidde bag rattet og tænke, at cyklisterne kører med hovedet under armen. Eller måske har man prøvet at sidde på en cykel og tænke, at det er utroligt at dem, der sidder i en varm og tør bil, har så travlt med at komme videre, at de udsætter én for fare.

Hvis vi tænker sådan i et samfundsperspektiv, så er det, at det begynder at blive svært at bygge det samfund, som vi - rent teoretisk - mener, vi skal leve i.

Men vi synes egentlig selv, at vi er både fornuftige og hensynsfulde. Det er de andre, der ikke fatter en meter.

Hvis vi tænker sådan i et samfundsperspektiv, så er det, at det begynder at blive svært at bygge det samfund, som vi - rent teoretisk - mener, vi skal leve i. Et samfund, hvor der er plads til alle, og hvor vi kan være individer i en flok samtidigt med, at vi sørger for, at ingen lades i stikken på grund af, at deres individuelle ydeevne eller livssituation er anderledes end vores egen.

Vi snakker meget om velfærdssamfundet, men spørger måske knap så ofte os selv om, hvad vi forstår ved velfærd. Er det noget, som kan måles i et regneark, eller er det mere baseret på de ting, vi gør og føler for hinanden?

Er det et spørgsmål om penge eller et spørgsmål om, hvordan vi føler os omfavnet, værdsat og accepteret af det samfund, vi er en del af? Er det et spørgsmål om at kunne føle empati og vise hensyn over for dem, der er allerlængst væk fra vores eget ståsted i livet?

Jeg har ikke svarene, men spørgsmålene holder mig konstant nysgerrig i forhold til, hvordan vi mennesker lever med hinanden.

Om den venlige morgenfriske chauffør har nogen anelse om, hvilke tanker hans hensynsfulde parkering satte i gang hos mig, ved jeg ikke. Men jeg tror det næppe.

Annonce
Ugeavisen Struer

Hanne og Bent er imponerede over den opbakning, de har fået

Annonce
Holstebro Onsdag

Tag cyklen med i bussen

Annonce
Ugeavisen Struer

Bliver du også misundelig?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Jens havde en hård start med elbil - men han fortryder ikke

Ugeavisen Struer

I Struer mangler byrådet noget helt essentielt: - Det er meget ærgerligt

Ugeavisen Struer

Skal Anders And & Co drage på eventyr i lokalområdet?

Ugeavisen Struer

Hvornår må vi komme på arbejde igen?

Ugeavisen Struer

Er der et godt, nyt år i vente?

Ugeavisen Struer

- Jeg gider ikke blive sat i bås - kun som 'hende SF'eren'

Annonce