Annonce
Ugeavisen Struer

Hvidbjerg Bank: Overskud på 14,4 millioner

Hvidbjerg Bank har haft vækst i både udlån og indlån i løbet af de første ni måneder af 2020. Arkivfoto: Morten Stricker.
Hvidbjerg Bank offentliggør regnskabet for de første ni måneder af 2020
Annonce

Hvidbjerg: Hvidbjerg Bank kommer ud af de første ni måneder af 2020 med et resultat på 14,4 millioner kroner før skat.

- Et tilfredsstillende resultat, vurderer bankdirektør Jens Odgaard i en pressemeddelelse, som blev udsendt samtidig med regnskabet.

Forventninger til det samlede resultat i 2020 er derfor de samme som før coronakrisen med en forventning om et overskud i intervallet mellem 13 og 18 millioner kroner.

Alt sammen på baggrund af et højt aktivitetsniveau.

"Danmark har i 2020 været påvirket af den globale corona-pandemi og de afledte konsekvenser heraf. Men efter nedlukningen af samfundet i foråret, vendte økonomien stærkt tilbage igen, godt hjulpet af forskellige kompensationsordninger", bemærker Hvidbjerg Bank i den udsendte pressemeddelelse.

Udlånet er således øget med 20 millioner kroner. Det er en vækst på 2,5 procent, og indlånet er vokset med 52 millioner kroner eller 5,6 procent.


Nu ser vi corona blusse op i samfundet igen, og vi vil i den forbindelse fortsat være i tæt kontakt med vores kunder.

Jens Odgaard, direktør, Hvidbjerg Bank


Som en følge af Corona-pandemien har Hvidbjerg Bank i 2020 hensat yderligere otte millioner kroner som et ledelsesmæssigt skøn til imødegåelse af fremtidige nedskrivninger.

Banken vil løbende overveje at afsætte yderligere beløb i ledelsesmæssige skøn, efterhånden som pandemien trækker ud.

Som udgangspunkt med et håb om, at de fleste klarer sig gennem krisen.

- Vi har siden marts haft stor fokus på at støtte op om kunderne under coronakrisen. Vi har haft kontakt til berørte erhvervskunder, for at drøfte kompensationsordninger og eventuelt stille yderligere likviditet til rådighed, så de er kommet så godt igennem krisen som muligt. Nu ser vi corona blusse op i samfundet igen, og vi vil i den forbindelse fortsat være i tæt kontakt med kunderne, siger Jens Odgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce