Annonce
Ugeavisen Struer

Hvilket spor skal jeg følge - og hvor fører det mig hen?

23-årige Kira Goul-Jensen, der er eventkoordinator-elev på Struer Bibliotek og for Center for Kultur, Fritid og Lokalområder, står bag klummen. Privatfoto
Unge i mindre byer flytter tit efter drømmene, men hvem siger, at drømme ikke kan opfyldes i Struer?
Annonce

Struer: Sådan lyder spørgsmålet, alle unge stiller sig. Et spørgsmål, der for nogen er let at svare på og for andre en stor belastning, stressfaktor og et pres.

Jeg husker tydeligt, da jeg blev student på Struer Statsgymnasium i 2016.

Tre år med utallige opgaver og afleveringer i lange baner var nu ovre, og jeg kunne fyldt med glæde og stolthed tage min røde hue på - sammen med alle mine venner, klassekammerater og dem, som jeg skålede med i byen hver weekend.

Men hvad skulle der nu ske? Det gik op for én, at man nu skulle træde ind i et nyt og skræmmende kapitel. Et skræmmende kapitel fordi det, man har kendt til fra barnsben, har været skolen.

Mødetid klokken 8 og når man har fri, skal man hjem og lave lektier. I 12 år har jeg haft den samme rutine hver dag. Jeg har vidst, hvad jeg skulle og har dermed skabt en tryghed i det.


Men da jeg skulle til at stige på toget, blev jeg usikker, for var det nu også det, jeg ville? Så jeg vendte mig om, gik væk fra banegården og søgte i stedet arbejde. Jeg valgte altså at tage et sabbatår.

Kira Goul-Jensen, eventkoordinator-elev


Nu skulle jeg til at begå mig i noget nyt. Tage et valg om hvilken uddannelse jeg nu ville læse til, så jeg en dag kan få mig et job og tjene penge til hus, bryllup, bil, rejser og ja, børn.

Bare tanken om det gør én helt forpustet. Jeg har altid været en kontrolfreak. Én, der ville have styr på alt - også fremtiden. Men min fremtid var uvis, da jeg for første gang ikke vidste, hvad jeg ville.

Annonce

Du ligner en sygeplejerske

Jeg synes, at det var en stor beslutning. Skulle jeg studere videre, og hvis ja hvad skulle jeg så studere? Skulle jeg tage ud og rejse og se verden, og hvis ja hvor hen?

Eller skulle jeg tage et sabbatår og få en pause fra skole, tjene nogle penge og måske i sabbatåret finde ud af, hvad jeg gerne vil med mit liv?

Siden jeg var lille, troede jeg, at jeg ville være sygeplejerske -også fordi min kære mormor så mig som en sygeplejerske. Som hun sagde: "Du ligner en sygeplejerske".

Men da jeg skulle til at stige på toget, blev jeg usikker, for var det nu også det, jeg ville? Så jeg vendte mig om, gik væk fra banegården og søgte i stedet arbejde. Jeg valgte altså at tage et sabbatår.

Dog endte mit sabbatår med at vare mere end tre år. Her prøvede jeg en masse forskelligt af. Jeg har altid vidst, at jeg ville arbejde med noget, hvor jeg var med til at skabe glæde på selv de mest regnfulde dage.

Annonce

Omfavner følelsen af kontrol

Så hvilket tog skulle jeg stige ombord på?

Efter at have arbejdet forskellige steder, begyndte jeg at se hvilket spor, jeg skulle følge. Jeg fandt ud af, hvad det var, der interesserede mig, og hvor mit potentiale lå. Det lå faktisk lige foran mine fødder hele tiden, hvis bare jeg havde set ordentligt efter.

Jeg har altid været styret af at planlægge alting og gerne i rigtig god tid. Følelsen af kontrol giver mig en form for tryghed. Så hvorfor ikke benytte sig af den egenskab, der allerede er en stor del af min personlighed og min daglige rytme. Den del af mig, som fylder meget i forvejen, og som jeg allerede er god til.

Jeg koordinerer mit liv hver dag og langt ud i fremtiden. Den egenskab skal jeg da også benytte mig af i min arbejdstid.

Jeg fandt uddannelsen, der dækker mine behov. Både i ønsket om at sprede liv og glade dage men også i forhold til mit kontrolfreak-gen, der gerne vil, at alt er koordineret og tilrettelagt.  Jeg blev derfor eventkoordinator.

Følg med næste gang i serien "Ung i Struer", når næste klumme udgives til december.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Sejlhuse tæt på udsolgt

Ugeavisen Struer

Ugens ord: Magt og ansvar

Annonce