Annonce
Ugeavisen Struer

Hvordan føles den første bog i dag?

Ugeavisen har snakket med fire forfattere med lokalt islæt om deres første bog, for er man stadig stolt af den flere år senere?

Struer: Skuespilleren Ove Sprogøe, som mange nok især husker som Egon Olsen i Olsen-banden-filmene, så sjældent sine egne film. Det var ikke en rar oplevelse for ham, skulle han have udtalt. For produktet var lavet, og der var ikke noget, han kunne gøre om, hvis han ikke kunne lide sin egen præstation i en scene.

Prøv at tænke tilbage. Kan du huske din første fremlæggelse på arbejdet eller talen til din bedste vens bryllup? Får du ondt i maven af at tænke på det i dag, ville du ændre noget, hvis det var nu, du skulle lave det?

Tænk så, hvordan det må føles, hvis det er udkommet på skrift, trykt sort på hvidt, i indbundet form. Ugeavisen har talt med fire lokale forfattere og bedt dem forholde sig til den første bog, de fik udgivet. Hvordan har de det med den, nu her bagefter, hvor de er blevet klogere og måske bedre til at skrive?

Annonce
Jens Laursen-Schmidt bor i Struer og arbejder som product manager. Hans første bog udkom faktisk for 20 år siden: En undervisningsbog i nationaløkonomi. Privatfoto

Jens Laursen-Schmidt, udgav romanen "Det ku' være værre" i 2003. Er ved at skrive bog nummer tre:

Hvorfor ville du skrive en bog?

Jeg har altid godt kunnet lide at skrive, og jeg kan godt lide den proces, der ligger i det, hvor man også bliver klogere på sig selv.

Hvor lang tid tog det dig, og hvor fik du idéen fra?

Med min anden bog handlede det blandt andet om, at jeg blev provokeret af noget, vores tidligere statsminister sagde i en nytårstale. Min provokation kunne jeg godt have skrevet om i et læserbrev eller en kommentar på nettet, men der var flere nuancer i det, så jeg besluttede mig i stedet for at vise det fra den anden side - gennem min bog. Det tog mig nok omkring tre år - med pauser - at skrive den første bog.

Hvordan har du det med din første bog i dag?

Når jeg læser den igennem nu, så kan jeg godt tænke "Hold kæft, hvorfor skrev du det?". Jeg anser faktisk lidt min første roman som en slags prøveroman. Der er en masse dumme fejl i den, fordi jeg ikke var god nok til at skære de ting fra, som ikke var nødvendige, så den endte med at blive meget lang. Jeg er langt mere tilfreds med min bog nummer to.

Er der noget, du ville have gjort anderledes, hvis det skulle ske i dag?

Jeg ville helt klart have skrevet den på en anden måde. Den jeg skriver på nu, bliver jeg hurtigere færdig med, fordi de store linjer er tænkt igennem. Med den første skete udviklingen undervejs, så det er en helt anden måde at skrive på.

Hvordan blev den taget imod?

Den endte da på bibliotekerne, men der blev ikke solgt særligt mange derudover. Min seneste roman findes også som e-bog, og det gør en forskel. Jeg tror, de fleste foretrækker e-bøger i dag.

Hvad har det, at du har skrevet en bog, gjort for dig?

Karrieremæssigt har det ikke gjort noget, for det er irrelevant i forhold til det, jeg laver til daglig. Det er et fritidsprojekt - nogle dyrker tomater, andre skriver bøger. Men det er da et boost i nogle sammenhænge at kunne kalde mig selv forfatter.

Marie-Louise Hansen kommer fra Struer, men bor i dag i Ringsted, hvor hun arbejder som kommunikationsmedarbejder. Privatfoto

Marie-Louise Hansen, udgav romanen "Olgas bog" i 2019, som vandt Debutantprisen. Er ved at skrive bog nummer to:

Hvorfor ville du skrive en bog?

Da jeg var teenager, troede jeg, at jeg skulle være digter, men efterfølgende havde jeg ikke behov for at skrive i mange år. Jeg tog det op igen, da jeg var sidst i 30'erne. Det var der, jeg fik motivationen tilbage, måske fordi jeg var kørt træt i mit arbejde som tekstforfatter, som jeg havde dengang.

Hvor lang tid tog det dig, og hvor fik du idéen fra?

Jeg så en udstilling på Ovartaci-museet i Aarhus, hvor jeg mødte Olga Larsen, der selv er psykisk syg og udstillede værker. Det er hende, den første bog er inspireret af. Det tog mig lang tid at få udgivet en bog, for inden "Olgas bog" havde jeg færdiggjort flere manuskripter, som jeg havde forsøgt at få udgivet.

Selve skriveprocessen med "Olgas bog" var omkring et halvt år. Før det brugte jeg omkring et år på at lave research til bogen og finde den rette stemme til bogen. Jeg kan godt bruge lang tid på at forberede mig og researche, men når jeg først har fundet hovedkarakterens eller bogens stemme, så kører det som regel.

Hvordan har du det med din første bog i dag?

Jeg er virkelig glad for den! Jeg er naturligvis stolt af, at den vandt Debutantprisen, men jeg er også glad for, at mit forlag gav mig mulighed for at komme ud med den bog, jeg gerne ville. Det var ikke sådan, at jeg afleverede manuskriptet, og så blev det hele lavet om. Den bog er meget mig, og det betyder meget for mig.

Er der noget, du ville have gjort anderledes, hvis det skulle ske i dag?

Bogen er faktisk blevet meget, som jeg gerne ville have den, og jeg er endnu ikke stødt på noget, hvor jeg tænker, at det skulle have stået anderledes.

Hvordan blev den taget imod?

Generelt rigtigt godt, og anmeldelserne var gode. Jeg synes ikke, at min bog er svært tilgængelig eller svær at læse, men det synes nogle. Jeg har hørt nogle sige, at man skal læse den på samme måde, som når man spiser meget mørk chokolade - i små bidder. Og det, synes jeg, egentligt er en meget fin beskrivelse af den.

Hvad har det, at du har skrevet en bog, gjort for dig?

Jeg føler, at det har været nemmere at komme i konkret dialog med redaktører og sende nye manuskripter direkte til redaktører, i stedet for at de kommer ned i bunken af uopfordrede manuskripter. Og så tænker jeg måske, at der vil være lidt mere opmærksomhed omkring min næste bog, nu hvor den første vandt en pris. Men det er også noget, der forpligter.

Dan Elgaard bor i Struer, og arbejder til daglig i Struer Kommune. Privatfoto

Dan Elgaard, udgav romanen "Frelse" i 2020. Ønsker pt. ikke at udgive flere bøger:

Hvorfor ville du skrive en bog?

Jeg fik en bypass-operation for nogle år siden på grund af et hjertesvigt i forbindelse med lungebetændelse. Det var ret alvorligt, og jeg brugte lang tid på at komme tilbage til livet. Der fandt jeg ud af, at jeg ville have et eller andet, som jeg kunne efterlade mig, hvis jeg nu skulle dø før tid. Og så har jeg altid gerne villet skrive en bog.

Hvor lang tid tog det dig, og hvor fik du idéen fra?

Jeg tænker meget i scener i mit hoved, så jeg havde faktisk gået med historien i mit hoved i tre til fire år, før jeg fik den skrevet. Idéerne kom til mig som scener, som jeg fik koblet sammen. Alt var på plads, jeg vidste, hvad handlingen var. Så det tog mig kun en måned at skrive den. Det var også en ret intens måned, hvor jeg skrev nærmest 24 timer i døgnet. Sådan føltes det ikke dengang, men det kan jeg jo godt se nu, at det var.

Hvordan har du det med bogen i dag?

Rigtigt godt. Jeg læste den igen for en måneds tid siden, og jeg synes selv, den er spændende, på trods af, at jeg har læst den flere gange.

Er der noget, du ville have gjort anderledes, hvis det skulle ske i dag?

Jeg ville have valgt et andet udgivelsestidspunkt. Den udkom et par måneder før corona, og i den måned var salgstallet fint, men alting stoppede jo, da Danmark lukkede ned. Det gjaldt også alle planlagte foredrag, bogmesser, køb og så videre. Den nåede ikke rigtig at få momentum.

Hvordan blev den taget imod?

Min bog solgte omkring 50 eksemplarer på to måneder, inden alting lukkede ned, og det er cirka en bog om dagen, hvilket, jeg synes, er flot. Samtidig var anmeldelserne helt i top, men bogen nåede ikke at vise sit værd. Derfor har jeg også besluttet mig for, at bog nummer to ikke udkommer, selvom den er færdig.

Hvad har det, at du har skrevet en bog, gjort for dig?

Personligt har det haft stor betydning. Jeg er stolt af, at jeg gjorde det. Jeg ved, at der er mange derude, der går rundt med en bog i maven, men som aldrig får gjort noget ved det, så det er jeg stolt over, at jeg gjorde. Jeg er ikke skuffet over, at bogen ikke solgte mere, end den gjorde, for det var jo ikke, fordi det var en dårlig bog. Starten var jo dog, og en global pandemi kan man ikke gøre så meget ved. Mit mål var at få min bog udgivet, og det opnåede jeg.

Jacob Munkholm Jensen er opvokset i Struer. Han bor i dag i Risskov, og arbejder som onlineredaktør for Danmarks Jægerforbund. Privatfoto

Jacob Munkholm Jensen, udgav romanen "Operation Pandoras Æske" i 2011. Har snart udgivet 13 bøger:

Hvorfor ville du skrive en bog?

Jeg har altid gerne villet fortælle historier. Som lille tegnede jeg meget tegneserier, men jeg tegnede ikke godt nok til at kunne få mit budskab ordentligt ud. Det frustrerede mig, og i stedet begyndte jeg at skrive. I dag er jeg journalist, og det er jo også et udtryk for en formidlingsglæde. Ofte kan man ikke fortælle alt det, man vil, på den plads der er i avisen, og så må man jo gøre noget andet.

Hvor lang tid tog det dig, og hvor fik du idéen fra?

Det tog lang tid, nok tre år fra jeg begyndte, til bogen var udgivet. Idéen fik jeg fra en tur til Berlin i 2008, hvor vi var på guidet tur nede i katakomberne under byen, som inspirerede mig vildt meget. Anden Verdenskrig, som min første bog handlede om, har altid interesseret mig, og historie har generelt altid været en inspirationskilde for mig.

Inden da havde jeg skrevet flere manuskripter, helt tilbage fra min gymnasietid, som aldrig kom videre.

Hvordan har du det med bogen i dag?

Jeg har det godt med den. Det var en fin måde at starte en forfatterkarriere ud på, synes jeg. Men jeg kommer aldrig til at skrive så omfangsrig en bog igen, men generelt har jeg det godt med den. Ens første bog glemmer man ikke.

Er der noget, du ville have gjort anderledes, hvis det skulle ske i dag?

Jeg ville gøre den kortere! I dag ville jeg være mere konsekvent og dræbe nogle flere darlings, som man kalder det på journalistsprog. Jeg har skrevet lange romaner siden, men ikke så lange. Det var også en stor moppedreng på over 600 sider. Derudover udvikler man jo hele tiden sit sprog, så jeg ville nok have skrevet den i et andet sprog i dag.

Hvordan blev den taget imod?

Den fik gode anmeldelser generelt, men en dårlig intern lektørudtalelse på bibliotekerne, hvilket slog mig helt ud. Det havde nær taget hele gejsten fra mig. Man lægger så mange kræfter i at skrive en bog og giver så meget af sig selv, så at blive hakket ned på få linjer på den måde, det var hårdt. Det har jeg vænnet mig til som journalist, at man ind i mellem kan få nogle tæsk, men som forfatter er man altid sårbar over for den kritik.

Hvad har det, at du har skrevet en bog, gjort for dig?

Jeg ved ikke rigtigt om det har gjort så meget karrieremæssigt, der er det måske mere noget til CV'et. Først og fremmest har jeg måske lært at udnytte tiden. Hvis jeg har to fritimer og gerne vil skrive, så kan jeg godt arbejde på et manuskript i de to timer, hvor jeg tidligere skulle have mindst et døgn, før jeg kunne begynde. Så jeg har lært at arbejde mere effektivt med den tid, der nu er, når man er forfatter i fritiden.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bente og Gustav bor på ti kvadratmeter halvdelen af året

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tid til en timeout!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Byen er fuld af lycra - en guide til dig, der heller ikke fatter det fede ved cykelløb

Kultur

Tak for blodet: For tredje gang er donorerne inviteret til fest

Ugeavisen Struer

Christophers talent supplerer SU'en - og nu skal han til verdensmesterskaberne

Ugeavisen Struer

Har du guld i gemmerne? Dine gamle ting kan give gysser

Ugeavisen Struer

Du er selv en dyr pige

Ugeavisen Struer

Har stået tomt i ti måneder: Hvem vil åbne en forretning i Struer?

Ugeavisen Struer

Et halvt år efter ny lov: I dag er vi næsten alle "posedamer"

Ugeavisen Struer

Bøger er ikke noget, man smider på bålet

Ugeavisen Struer

Han har allerede kompetencerne - nu bruger han dem bare på en anden måde

Ugeavisen Struer

Den store troubadour vender tilbage til Thyholm

Ugeavisen Struer

Malou vandt juniorbagedysten - nu kommer hun til Struer

Ugeavisen Struer

Nedslidt legeplads på Thyholm skiftes ud

Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugeavisen Struer

Festival satser på at sælge 950 billetter

Ugeavisen Struer

Kennet var tæt på at drukne: - Jeg prøvede bare at bevare roen, men det var vildt ubehageligt

Ugeavisen Struer

I uge 29 kan man ikke komme i kontakt med borgerservice eller jobcentret: Kommunen ferielukker

Ugeavisen Struer

Kurs mod Struers kyster

Ugeavisen Struer

Hos Per har der ikke været kød på bordet i 25 år - til gengæld er han kendt som Kryddermanden

Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Holstebro Onsdag

Politiet står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Struer

Engelsk fodboldstjerne indgår samarbejde med B&O

Annonce