Annonce
Ugeavisen Struer

Hvornår blev vi alle så voksenmagelige?

Stine Kjærside er journalist på Ugeavisen Struer. Foto: Johan Gadegaard.

Har du nogensinde hilst et gigantisk regnvejr velkommen på din solferie?

Nej?

Det har jeg.

Annonce

I 2014 rejste jeg med en veninde rundt i de amerikanske stater i to måneders tid. Vi var på SU, så vores budget var meget stramt, og det betød, at vi store dele af tiden sov krummet sammen på bagsædet af en bil, tog bad på fastfoodrestauranternes toiletter langs landevejene og levede af peanutbutter & jelly-sandwiches, der lå i 40 graders varme i bagagerummet.

Vi var badet i sved om natten - uden mulighed for aircondition, og vi havde stort set ikke selv nogen kontrol over, hvor turen gik hen næste dag, for det afhang helt og aldeles af, hvad der var billigst.

Det var en af de bedste ferier, jeg nogensinde har været på.

I dag - blot seks år senere - er mine ferier helt anderledes. Det er noget med firestjernede hoteller, lange flyture til luksuriøse destinationer og god mad og vin i rigelige mængder. Og det stopper ikke der. Den lille etværelses-lejlighed er blevet til et 140 kvadratmeter stort hus, DSB Orange er blevet til en pålidelig og rummelig bil, og det billigste hakkede okse/svinekød er blevet til slagterens bedste udskæring. Smurt ind i økologi, naturligvis. Sådan går det ofte, når man begynder at tjene rigtige penge og glemmer, at livet faktisk også var helt okay, dengang man kun havde sin SU.


Nu skal der nærmest privat butler og førsteklasse til, før vi overhovedet føler, at vi forkæler os selv.


Kort sagt: Jeg er blevet voksenmagelig. Og hvis du, kære læser, selv er kommet ud over SU-tiden og har fået både fuldtidsløn og pensionsopsparing, så er du også. Uanset, om du vil vedkende dig det eller ej. Og det er super ærgerligt, fordi jo mere magelige vi bliver, jo mere forkælede bliver vi, og jo mindre værdsætter vi alt det, der er lige for næsen af os, men som vi ikke længere kan se det gode i, fordi vi er blevet vant til noget andet, som vi har valgt at kategorisere som "bedre". Vi joker alle tit med, at man som studerende er nødt til at spise sørgelige spaghettirester med ketchup. Men hånden på hjertet: Hvem er jer derude tænker tilbage til jeres studietid og tænker "Ih, hvor ville jeg bare ønske, at jeg havde haft flere penge"? Var det ikke netop en fed tid, fordi der ikke var mange penge?

Mere vil have mere, og det er farligt. Engang var det en fed ferie, hvis man kunne få lov at drikke bajere sammen med vennerne til Roskilde Festival, eller bare komme på cykeltur med telt uden sine forældre. Nu skal der nærmest privat butler og førsteklasse til, før vi overhovedet føler, at vi forkæler os selv. Mindre kan nok også gøre det, men overdrivelse fremmer forståelsen: Vi er blevet vant til mere, større, dyrere.

Men er det bedre?

Jeg skal overhovedet ikke spille hellig: Jeg elsker luksushoteller- og restauranter. Men jeg forsøger at huske mig selv på, at det ikke er det, der afgør, om en ferie - eller bare en helt almindelig dag derhjemme - bliver god.

For på rundturen med min veninde i USA, midt i alt det, der for alle os voksenmagelige mennesker kan synes som ren elendighed, begyndte det en dag at regne. Lige netop den dag, hvor vi for fjerde gang var vågnet med kondensvand på indersiden af bilruden på grund af kvælende varme. Vi var ude at gå, da himlen åbnede sig og sendte kaskader af kølende, frisk vand lige ned i hovederne på os.

For de fleste ferierende voksenmagelige er regn i vejen. Det ødelægger muligheden for at ligge ved den strand, man har betalt i dyre domme for at være i nærheden af. Men når man ikke har været i et rum med aircondition i flere dage, så er kølige regndråber meget, meget velkomne. Vi var ligeglade med, at strandturen nu var ødelagt, eller om vi blev våde. Vi smilede stort, smed armene ud til siden og bød regnen ind. Med taknemmelighed.

Jeg husker regnen i USA, og jeg har lovet mig selv, at jeg vil stræbe efter aldrig at blive for voksenmagelig.

For når man ikke har så meget, så kan selv et regnvejr være helt fantastisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

De forsvundne kulturhuse

Annonce