Annonce
Ugeavisen Struer

Ingen gule ærter i år - men penge blev der uddelt

En generalforsamling blev det ikke til for Gamle Drenge i år, men penge er der blevet uddelt. Privatfoto
Annonce

Struer: Gamle Drenge Struers årlige generalforsamling nåede også at blive coronaramt. Det oplyses i en pressemeddelelse.

Få dage inden afholdelsen blev forsamlingsforbuddet ændret, så det normale antal deltagere ikke ville kunne samles. Bestyrelsen besluttede derfor at aflyse selve generalforsamlingen.

Men i disse trange tider syntes bestyrelsen for Gamle Drenge, at det var ekstra vigtigt stadig at støtte idrætten i Struer, så de har indsat i alt 110.500 kroner på 24 foreningers konti.

Det faldt på et tørt sted ifølge de mange takkemails, der er blevet sendt til Gamle Drenge, lyder det i pressemeddelelsen.

Mange var dog kede af, at de måtte gå glip af de traditionelle gule ærter, men formand Tonni Jensen udtaler:

- Vi håber, at vi kan gøre det godt igen til næste generalforsamling. Så må vi jo give en ekstra øl.

Foreningen valgte i stedet at tage ud til et par af støttemodtagerne og overgive et donationsbevis.

- I øjeblikket, hvor foreningslivet er så hårdt ramt økonomisk, er det vigtigt, at vi støtter op om det. Så Gamle Drenge er altid interesserede i nye støttemedlemmer, såvel firmaer som private, siger Tonni Jensen.

mola

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatterforedrag aflyst

Annonce