Annonce
Ugeavisen Struer

Is-mutter udvider forretningen med en pølsevogn: - Jeg havde ellers sagt nej til at sælge bøfsandwich igen

Karin Kristiansen har investeret i en pølsevogn, hvor sønnen Martin skal være manden med ansvaret for den daglige produktion. Foto: Johan Gadegaard
Karin Kristiansen, som i år har indledt sin anden sæson med Limfjordens Ishus, åbner nu også Limfjordens Pølsevogn, hvor sønnen skal være daglig leder.

Struer: Der er gang i rigtig meget på havnen i Struer for øjeblikket, og lige midt i det hele står endnu en ny ting.

Karin Kristiansen, som forpagter ishuset på havnen, har investeret i en pølsevogn.

- Jeg har også pølser i ishuset, men når køen er lang, tager det for lang tid at stå med brød og skulle varme det op, fortæller is-mutter, som 56-årige Karin Kristiansen også bliver kaldt.

Annonce

- Og så er jeg mange gange blevet spurgt, om jeg vil sælge bøfsandwich, ligesom jeg gjorde i Holstebro.

Det havde hun egentlig sagt nej til, men så overmandede lysten hende alligevel til sidst.

- I Holstebro havde jeg en grillhytte på Banetoften ved Netto og Birn, forklarer Karin Kristiansen.

Den åbnede hun for nu ni år siden og drev i knapt to år. Siden har Karin Kristiansen blandt andet kørt bus i nogle år, indtil hun i 2020 kastede sig over ishuset på havnen i Struer.

- Det er en 7-8 år siden, jeg stoppede (i Holstebro, red.), men folk kommer her og spørger, om jeg kommer til at sælge bøfsandwich, så de må have været gode.

Mere liv på vej

Muligheden for at få grillbar-delen med i det eksisterende ishus er blevet undersøgt, men det kan ikke lade sig gøre, som rammerne er nu.

- Jeg har spurgt Premier Is, som ejer bygningen, men de ville ikke være med til at udvide iskiosken, så jeg kunne få det samlet i en bygning, forklarer Karin Kristiansen.


Jeg ved ikke, om det er min store drøm, men det er hyggeligt at stå i en pølsevogn, og jeg hjalp hende også i den gamle, så jeg kan det meste af det.

Martin Kristiansen, Bremdal


Kigger man rent forretningsmæssigt på sagen, er der ifølge hende ikke nok salg i is alene forår og efterår.

I hvert fald ikke, hvis man ønsker at have åbent hver dag.

- Jeg har ikke lyst til kun at have åbent i weekenderne. Jeg vil gerne have åbent hver dag på samme tid, siger Karin Kristiansen.

Grunden til, at satset kommer nu, er også den megen aktivitet på havnen i Struer.

- Der kommer mere liv hernede med Fun Park, minigolf, en ny legeplads og et grillområde, hvor de måske også kommer til at mangle lidt pomfritter, lyder det fra Karin Kristiansen.

Annonce

Mor som chef

I den nye pølsevogn, som har fået navnet Limfjordens Pølsevogn - efter Limfjordens Ishus - kommer Karin Kristiansens 32-årige søn, Martin Kristiansen, til at svinge taktstokken.

Og åbningsdagen er faktisk endt med at blive den dag, han fylder 33 år - onsdag den 19. maj.

- Jeg har ringet efter ham, når jeg har haft travlt, og nu fik han så en drøm om at komme i en pølsevogn, da moren sagde, at det var en god idé, forklarer Karin Kristiansen med et smil.

Karin Kristiansen er i gang med sin anden sæson som is-mutter på havnen i Struer. Foto: Johan Gadegaard

Spørger man sønnen selv, så bliver det da lidt specielt at skulle have mor som chef, men det skal nok gå.

- Både min kone og jeg hjælper til i ishuset, så det bliver nok ikke så meget anderledes, lyder det fra Martin Kristiansen, der ligesom sin mor bor i Bremdal.

- Jeg har altid sagt, at jeg ikke var så glad for at stå i det ishus, og så sagde hun, at hvis jeg ville, kunne jeg få lov at få ansvaret for pølsevognen, og det sagde jeg ja til, fortæller sønnen:

- Jeg ved ikke, om det er min store drøm, men det er hyggeligt at stå i en pølsevogn, og jeg hjalp hende også i den gamle, så jeg kan det meste af det.

Når vejret bliver lidt bedre, vil pølsevogns-åbningen blive fejret med et lidt større arrangement.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Midt- og vestjyder pendler længere end nogensinde før

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Aktiv Onsdag bevarede sin gnist under coronaen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatter til debutroman: Der er en identitet i at være fra Struer

Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Annonce