Annonce
Ugeavisen Struer

Jeg husker stadig hans skuffelse

Ugens klummeskribent er Kirstine Ørts Thingstrup, psykoterapeut. Foto: Morten Stricker

Hvor skal du holde jul i år? Er du færdig med at købe julegaver? Helt uskyldige og naturlige spørgsmål her ti dage før juleaften. Og alligevel kan det være svært at svare på, hvis der stadig er tvivl eller konflikter i familien om, hvordan julen skal holdes. Julen er også kompromiser og skuffelser.

Hele følelsesregisteret kommer i spil, når det handler om jul og familieliv. Det er som om, julen virker som forstørrelsesglas på både glæder og sorger.

Sangeren Pauline synger: ”Alle vil jo bare være noget for nogen – alle vil jo bare elskes af nogen”.

Annonce

Vi vil gerne gøre noget for andre og opleve, at vi betyder noget. Vi siger ”god jul” eller ”glædelig jul" til hinanden. ”Hils derhjemme og kan I have en rigtig god jul” – og - ”jo tak og i lige måde”. Der bliver smilet og vinket. Dejlig julestemning breder sig både i butikker og i hjemmene. For de fleste, men ikke for alle.

I min praksis møder jeg mennesker, der helst ville hoppe over julen. Sorg og smerte rusker ekstra hårdt i juletiden. Det kan være den første jul efter en skilsmisse, hvor familien nu er splittet op. Det kan være den første jul efter at have mistet et barn, sin ægtefælle eller en forælder. Det gør ondt indeni. Så kan forståelse fra familie og venner gøre godt. Også ekstra varme knus og hilsner.

I min praksis møder jeg mennesker, der helst ville hoppe over julen. Sorg og smerte rusker ekstra hårdt i juletiden.

Omvendt kan glæden blive forstørret. Det kan være det er første år sammen som familie med et lille barn eller sit barnebarn. Det kan få hjertet til at "svulme op”. Sjovt udtryk, men også vældig beskrivende for den lykke, man kan føle i kroppen af taknemmelighed.

Vi rykker sammen og mærker fællesskab, eller vi mærker det modsatte - at vi savner fællesskabet. Traditionerne holder rammen for os, og vi vil helst gøre, som vi plejer. Men når nye familier skal flettes sammen, kan der gå kuk i, hvad der skal prioriteres.

Jeg husker, da jeg var ung og skulle holde jul med min kæreste hos min mor for første gang. Vi skulle som altid have flæskesteg og medisterpølse. Han var vant til at få and. Uha, der er følelser i mad og især julemaden. Det er mange år siden, men jeg husker stadig hans skuffelse. Vi kan sagtens være enige om, at det ikke var et stort problem. Men, men - hvilken tone, duft, tradition der bliver slået an juleaften er slet ikke at spøge med. Juletraditionerne har vi jo med fra barndommen og dermed som en del af den fælles forståelse og tryghed. Er der én mandel i risalamanden eller flere? Får børnene en særlig portion med mandel i eller skal de kunne klare at blive skuffet? Pakker man én gave op af gangen eller får alle gaver på én gang? Går vi i kirke eller ej? Går man om juletræet og synger? Eller synger man slet ikke?

Vi bliver alle lidt som børn, når det handler om julen. Det, vi forbinder med vores egne juleminder, husker vi simpelthen med alle sanser. Derfor er det ikke nemt at ændre traditionerne. Minderne er stærke omkring jul og vi har brug for at komme "hjem" til jul. Måske allermest brug for at være lidt barn igen.

Da vores børn var små, havde vi en tradition med at sætte risengrød op på loftet til nissen lillejuleaften. Julemorgen var risengrøden spist, og der lå en gave til børnene ved siden af skålen. Efterhånden blev de jo så store, at mistroen indtraf. Var det mor, der spiste grøden? De sneg sig op på loftet og gemte grøden rigtig grundigt for at teste, hvad der var sandt. Jeg måtte lede med lommelygte mellem masser af skrammel på det gamle stuehusloft. Omsider fandt jeg den gemte grød, og alt kunne blive som det plejede. Skålen var tom, og gaverne lå der. Men tvivlen havde ødelagt magien om nissen på loftet. ”Det er altså dig, mor”, sagde de. Det er ikke så sjovt at få frataget noget af den barnlige uskyld og troen på nissen og julemanden. Hvert år den 23. december snakker vi om, da julegrøden blev gemt. Sådan har alle særlige sjove eller vigtige erindringer, der bliver delt hvert år op til jul. Minder er sammenhængskraft.

Det vigtigste er, at vi har hinanden og kan være noget for nogen.

Med ønsket om at du må få - den bedst mulige jul - i år.

Annonce
Ugeavisen Struer

Hanne og Bent er imponerede over den opbakning, de har fået

Annonce
Holstebro Onsdag

Tag cyklen med i bussen

Annonce
Ugeavisen Struer

Bliver du også misundelig?

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Jens havde en hård start med elbil - men han fortryder ikke

Ugeavisen Struer

I Struer mangler byrådet noget helt essentielt: - Det er meget ærgerligt

Ugeavisen Struer

Skal Anders And & Co drage på eventyr i lokalområdet?

Ugeavisen Struer

Hvornår må vi komme på arbejde igen?

Ugeavisen Struer

Er der et godt, nyt år i vente?

Ugeavisen Struer

- Jeg gider ikke blive sat i bås - kun som 'hende SF'eren'

Annonce