Annonce
Ugeavisen Struer

Jeg kan godt - jeg vil bare ikke

Ugens klummeskribent er Stine Kjærside, journalist på Ugeavisen. Foto: Johan Gadegaard.

For et par uger siden var jeg indbudt til stor fest. Et vennepar skulle giftes, og 94 gæster i alle aldre havde takket ja til at deltage.

Det var en dejlig dag, der levede op til alle daværende gældende coronaregler, (selv efter at baren var åbnet), og jeg hyggede mig.

Men der var noget, der ikke var som før coronakrisen. For det første fik jeg tre vabler i løbet af små tre timer af at gå i de stiletter, som ellers har fulgt mig troligt til alle fester og selskaber i flere år. Jeg var ikke længere vant til høje hæle - for der har immervæk ikke været mange anledninger til at iføre sig den slags det seneste halvandet års tid.

Annonce

For det andet var det en virkelig mærkelig følelse at sidde i et så stort lokale fyldt med mennesker. Jeg er ikke længere vant til at falde i snak med fremmede ved et bord til en fest, men nærmere at fremmede er nogle, man helst skal holde sig fra - i hvert fald indtil man har set dem spritte hænder.

Og sidst men ikke mindst, så gik det op for mig, at jeg faktisk ikke har savnet det. Forstå mig ret, det var en god og hyggelig aften, og jeg var glad for at være inviteret med, men hvis der er noget, coronanedlukningerne har lært mig, så er det, at jeg faktisk er ret så introvert.

Der er nogle, der får energi af at være sammen med andre mennesker, og andre, der bedst lader op alene i stilhed. Jeg tilhører det sidste segment. Jeg elsker at være alene, og det kræver meget af min energi at være social - uanset om det så er mine bedste venner eller fremmede, jeg skal være sammen med.

Da jeg boede for mig selv, var noget af det bedste, jeg vidste, når jeg fik fri fra arbejde om fredagen, og jeg ikke havde nogle planer. I de tilfælde kunne jeg sagtens gå en hel weekend uden at tale med andre mennesker, men bare lukke mig inde i min egen lille hule, hvor jeg kun skulle tage stilling til mig selv.

Det gik op for mig til bryllupsfesten, at det hele nu starter igen. Det med forpligtelserne, den alt for knappe tid og det med altid at føle sig lidt bagud.

Det var fantastisk, og jeg var altid meget mere veludhvilet om mandagen, end hvis jeg havde skullet alt muligt i løbet af weekenden.

Under coronanedlukningerne dukkede mit overskud op igen. Jeg vidste faktisk ikke rigtigt, at det var væk, men når jeg ikke skulle transportere mig fra mit hjem til min arbejdsplads, kun havde kontakt med kollegerne over Skype eller mail og måtte vinke til veninderne på afstand, så fik jeg en helt fornyet energi. Jeg skulle ikke forholde mig til bestyrelsesmøder, kaffeaftaler, familiefødselsdage og middagsselskaber. Jeg kunne sådan set bare holde fri, når jeg havde fri.

Og det resulterede i, at vasketøjskurven stort set altid var i bund, aftensmaden var hjemmelavet fra bunden, min læselyst kom tilbage sammen med min lyst til at løbe og ja, jeg var en af dem med en boblende surdejsbaby på køkkenbordet. Corona gjorde det okay at sige nej til sociale arrangementer, og det var fedt.

Det gik op for mig til bryllupsfesten, at det hele nu starter igen. Det med forpligtelserne, den alt for knappe tid og det med altid at føle sig lidt bagud. Og det gjorde mig helt ked af det.

Corona var skidt for rigtigt mange ting, men jeg tror ikke, jeg er den eneste, der opdagede, at jeg måske levede mit liv lidt for meget i overhalingsbanen før, og at det måske ikke var helt sundt. I hvert fald begynder man at høre om flere og flere, der drosler ned på ambitionerne enten på jobbet eller i fritiden for til gengæld at leve et mere stille liv.

Det vil jeg også.

Så jeg har taget en beslutning: Fra nu af vil jeg kun deltage i sociale ting, hvis jeg virkelig gerne vil. Ikke fordi jeg føler mig forpligtet - for hvem er det, der får noget ud af det? Hvem gider at have en gæst, som egentlig ikke rigtig har hverken lyst eller overskud til at være der?

Så hvis du en dag inviterer mig til et eller andet, og jeg siger nej, så må du ikke tage det personligt. Det er ikke, fordi jeg ikke gider være sammen med dig - til gengæld kan du være helt sikker på, at jeg er 100 procent klar på socialt samvær, hvis jeg siger ja.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Simmi dyrker blå kartofler og lilla bønner - nu har hun brug for din hjælp

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Lokal julegaveordning presser priserne i bund for butikkerne

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restaurant åbner igen, men udfordringen er ikke løst endnu

Ugeavisen Struer

Læg dine feriedage strategisk og få størst gavn af dem

Ugeavisen Struer

Hent aftensmaden i skoven: Sådan sanker du bær

Ugeavisen Struer

Brug sensommeren på at frostsikre huset

Ugeavisen Struer

Jo, far skal tvinges på barsel for ligestillingen

Ugeavisen Struer

Annette ville gå 100 kilometer på 20 timer, men undervejs måtte hun ringe til lægen

Ugeavisen Struer

Giftig plante spreder sig: Sådan får du bugt med den

Ugeavisen Struer

Bliv klogere på sukker og sundhed

Ugeavisen Struer

Hvordan er det at være barn af en psykopat?

Ugeavisen Struer

Endnu en organisation er på jagt efter flere indsamlere

Ugeavisen Struer

Pia er dagplejer for sit eget barn: - Det er et kæmpe privilegie

Ugeavisen Struer

Nederst på listen: Ivan stiller op for fjerde gang, men han vil slet ikke ind

Ugeavisen Struer

Folkemusik møder jazz på Venø

Holstebro Onsdag

Symfoniorkester spiller musik fra kendte film

Ugeavisen Struer

Din gamle cykel kan blive både dyr og livsfarlig

Ugeavisen Struer

Dansk-irsk sanger giver akustisk koncert

Ugeavisen Struer

En hævn uden udløbsdato

Ugeavisen Struer

Jeg kan godt - jeg vil bare ikke

Ugeavisen Struer

Ejendomsmæglerkæde åbner butik i gågaden

Ugeavisen Struer

700 kom til deres fester - nu råber forening på hjælp

Ugeavisen Struer

Et nyt motionstilbud til børn og unge

Annonce