Annonce
Ugeavisen Struer

- Jeg kan nogle gange godt være lidt bange for, hvad folk tænker, når de ser min have

Ulla Fredenslund har tilmeldt sin have Giftfri Have, for hun går meget op i, at dyrke sin have uden giftstoffer af nogen art. Foto: Morten Stricker.
Skvalderkål, mælkebøtter og andre planter, som nogle haveejere fjerner med stor præcision, må gerne være i Ullas have. Det kan nemlig spises, og hun er ikke nødvendigvis enig i, at det er ukrudt.

Struer: Der nogle få blomster rundt om i Ulla Fredenslunds have. Blandt andre nogle, som hun hev op ved rødderne i sin nu afdøde mors have og genplantede i sin egen.

- Så føles det lidt, som om hun stadig er med mig, siger Ulla Fredenslund.

Ellers er der mest buske og træer i haven, der denne tidlige majdag mest af alt var grøn. Bortset fra på skråningen op mod naboen til den ene side, hvor små, gule vorterod vokser i massevis over det hele. Særligt efter at Ulla Fredenslund i den første coronanedlukning ryddede skråningen for tunge træer, der tog store dele af sollyset.

Annonce

Nogle vil måske kalde vorterod for en uønsket plante.

Sådan ser Ulla Fredenslund ikke på den. Hun ser heller ikke mosset i græsplænen, mælkebøtterne, brændenælderne eller skvalderkålene som havepest eller ukrudt.

- Det handler om at gøre sine fjender til venner, mener Ulla Fredenslund.

Så er der serveret

I 2017 blev der ifølge Danmarks Naturfredningsforening solgt 20 ton gift, der skulle forhindre ukrudt og skadedyr i danske haver. Men selvom produkterne gør det nemmere at holde haven fri for ukrudt og uønskede dyr som snegle, så skader havegift vores grundvand, økosystemet, mennesker og dyr.

Hun har gjort sig til venner med ukrudtet, eksempelvis skvalderkålen som på billedet her, som hun bruger i madlavningen. Foto: Morten Stricker.

Derfor er Danmarks Naturfredningsforening gået sammen med Landsforeningen Praktisk Økologi om at skabe initiativet "Giftfri Have", der har over 23.000 tilmeldte haver.

Heriblandt Ulla Fredenslunds i Struer. Hun har aldrig brugt gift i sin have.

- Det var slet ikke noget, jeg tænkte over, så det har aldrig været med i overvejelserne, siger hun.

Hun er ellers godt bekendt med gift, og hvad det kan gøre ved en have, for hun er landmandsdatter og havde en far, der gik rundt med giften på ryggen og sprøjtede på markerne og havens roser.

For Ulla handler det om at være i balance med naturen og acceptere, at nogle planter simpelthen kan finde på at dukke op.

- Naturen var her længe før os, og det, synes jeg, man skal være ydmyg overfor. Det er jo os, der har fundet på, at skvalderkål og mælkebøtter er ukrudt, og at en have skal se ud på en bestemt måde for at være smuk, siger hun.

Giftfrie haver

At tilmelde sin have til Giftfri Have er et løfte, men der er ikke nogen, der kommer og tjekker efter, om din have nu også er giftfri.

I januar 2021 var der registreret 23.611 giftfri haver i hele Danmark, svarende til 37.705,1 hektar jord.

I Struer Kommune er omkring 40 haver tilmeldt.

Formålet er at motivere haveejerne til at droppe giften i haven og dermed spare grundvand, natur og mennesker for påvirkning fra sprøjtegift.

I Ullas have må ukrudtet gerne være der. Meget af det betragter hun som mad, som eksempelvis skvalderkålen, som hun gerne putter i smoothies, juice, æggekagen eller laver til chips.


Det er lidt ligesom med rengøring. Hvis man bare tager en smule ad gangen, så er det ikke alt for meget arbejde

Ulla Fredenslund


- Din have er et velfungerende økosystem. Mange af de planter, som vi kalder ukrudt, har jo medicinske egenskaber, og endnu flere kan spises. Vi fjerner rent faktisk mad fra vores egen have. Det er altså lidt skørt, hvis man tænker over det, siger hun.

Mere end 23.000 danske haver er tilmeldt giftfri have-initiativet. Foto: Morten Stricker.

Det er dog ikke sådan, at hendes 600 kvadratmeter store have er utæmmet vildnis. Overhovedet ikke. Græsset bliver slået, hækkene klippet til og de mest invasive arter, som Ulla helst ikke vil have for mange af, bliver der luget ud i. Ifølge Ulla handler det om at få tage lugningen i opløbet.

- Det er lidt ligesom med rengøring. Hvis man bare tager en smule ad gangen, så er det ikke alt for meget arbejde, siger hun.

Annonce

Symbiose

Det tænker man måske ikke så meget over, når man bare gerne vil have, at roserne og resten af haven står helt skarpt, men en have er også et velfungerende økosystem, der gavner både planter og dyr. Insekter og fugle har det godt med træer, buske og urter, mens mikroorganismer og små dyr i jorden omsætter dødt plantemateriale til næring for planterne. Pindsvinene spiser snegle. Det hele spiller sammen i haven, hvis man holder igen med giften.

Ulla kan ind i mellem godt blive lidt nervøs  for, hvad andre tænker, når de ser hendes have. Men det er vigtigere for hende, at hun ikke bruger gift. - For naturen var her længe før os, som hun siger. Foto: Morten Stricker.

Ulla Fredenslund har dog nogle følgeregler. Tidligere har hun brugt meget tid på at få styr på brombærbuskene i den ene ende af haven, som fik lov at overtage lidt for meget jord. Ukrudtet har også tendens til at vokse meget hurtigt, og Ulla vil aldrig lade det overtage i en sådan grad, at det sniger sig ind på naboernes grunde.

Gå giftfri

Her er nogle gode råd til dig, hvis du også overvejer at droppe giften i haven, uden at det hele vokser til i ukrudt:

1. Væn dig til løbende vedligeholdelse. Når man ikke benytter sig af gift i haven, er det ifølge Ulla Fredenslund lettest at få bugt med uønskede planter ved løbende at vedligeholde haven. Ser du en mælkebøtte, så hiv den op, nu du alligevel går forbi den.

2. Start med et lille område. Hvis det virker for uoverskueligt, at hele haven er giftfri, så kan det være en idé at starte med et mindre, afgrænset område.

3. Vær nysgerrig. Hvis nye planter pludselig dukker op i dit tulipanbed eller under din rhododendron, så lad være med straks at se det som uønskede gevækster. Find ud af, hvilken plante der er tale om. Måske er den spiselig, eller får en smuk blomst? Google og plantebøger er din ven.

4. Bliv venner med fjenderne. Det er svært helt at slippe for ukrudtsagtige planter som mælkebøtter og skvalderkål i en giftfri have, så i stedet for at irritere dig over dem og se dem som fjender, så bliv i stedet venner med dem. Indfør det spiselige ukrudt i din mad - så får det ny funktion, eller se det som en spændende variation i det du selv har plantet.

5. Du kan stadig få hjælp. Man må også godt skyde genvej; Giftfri Haver anbefaler følgende bekæmpelsesmidler til haven som er giftfri: Kvartssand som afskrækkelsesmiddel, feromoner som lokkemiddel i fælder, bivoks til beskyttelse af sår på træer, kogende vand mod myrer.

- Man skal selvfølgelig tilpasse sig, og det skal gerne se pænt ud. Jeg kan nogle gange godt være lidt bange for, hvad folk tænker, når de ser min have. Tænker de, at den ser utæmmet ud? Hvis jeg boede på landet, og ikke midt inde i byen, så var jeg måske lidt mere afslappet omkring det, siger hun.

En ting er i hvert fald sikkert; Ulla Fredenslund kommer ikke til at gøre brug af gift i sin have.

- Vi mennesker er kommet lidt langt væk fra naturen, tænker jeg nogle gange. Men jeg oplever, at flere og flere er ved at indse, at vi er nødt til at leve i symbiose med naturen. Og mælkebøtter smager altså godt, siger hun med et smil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Det perfekte sabbatår

Annonce