Annonce
Ugeavisen Struer

Jegindø musikfester igen

Topnavn ved årets Jegindøfestival er Henning Stærk. PR Foto
Jegindø Borgerforening er klar til at gentage succesen med musikfestival igen - i år med Henning Stærk som topnavn 26. juli.
Annonce

Jegindø: Efter succes i fjor er Jegindø Borgerforening igen i år klar til at lave en festival - denne gang fredag 26. juli.

Konceptet bliver dog anderledes i år. I fjor var alle musikere amatører, der spillede gratis - selv lydmanden stillede sin kunnen gratis til rådighed.

I år har er der blevet hyret et lyd- og lysfirma, og navnene på plakaten er blevet større.

Et tilsagn om et større sponsorat fra et lokalt firma sikrede således, at årets hovednavn er Henning Stærk.

Som i fjor er det Ernst "Trille" Trillingsgaard, tidligere direktør for Ålborg Kongres og Kultur center og barnefødt på Jegindø, der åbner festivalen.

Billyboppers lukker festivalen med gedigen 1950´er rock´n´roll. PR Foto
Annonce

Country og rock´n´roll

Festivalen byder også på Knud Høirup "Æ Hugger" - Limfjordstrubaduren fra Løgstør, Wild Mountain kendt fra X- faktor, Hans Dueholm, der er operasanger og skuespiller, Ole Lindskov, der er kendt i countrykredse, Æ Holm med venner, der også erkendt fra X- faktor og desuden en af de kræfter, der er med til at lave festivalen, og Lydspor, der er et lokalt kopibandet fra Hvidbjerg.

Festivalen slutter med Billybobbers, som leverer en rendyrket rock´n´roll fra 50'erne med en fed sceneoptræden.

Ud over dette vil der være kræmmere, veteranbiler, Hop & Rul, samt andre børn aktiviteter med mere.

Med alt dette har vi valgt at tage en beskeden entre, og børn under 12 år kommer gratis ind.

Billetter kan købes i forsalg hos Døgneren Hvidbjerg, Tømmerstuen Hvidbjerg, og Æ Skipperhus Jegindø. Og selvfølgelig på dagen ved indgangen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restauration undrer sig over annonceret generalforsamling: Vi har ikke lavet en aftale med LA

Annonce