Annonce
Ugeavisen Struer

Juleshow i Folkets Hus

Jesper Lundgaard har i år Susanne Elmark med i sit juleshow. PR-billede
Annonce

STRUER: Sanger og entertainer Jesper Lundgaard er atter klar med sit populære juleshow Årets Danske Julekoncert sammen med gæstesolisten Susanne Elmark.

20. november byder på skønsang af danske og engelske julesange og masser af musikalske overraskelser, humor, livsglæde og fællessang, når sanger og entertainer Jesper Lundgaard igen indtager Folkets Hus i Struer med sin julekoncert.

På sin 10-års jubilæumsturné for Årets Danske Julekoncert i 2018 viste Jesper Lundgaard nye højder for sit populære juleshow. Koncertsalene var fyldte og showet større end nogensinde før. I 2019 sættes barren endnu højere.

Med sig på scenen har Jesper Lundgaard sit erfarne 6-mandsorkester med både guitar, klaver, trommer, bas og blæsere og derudover et blændende kor - alle ledet af den trofaste kapelmester Edi Premate.

Det er med stolthed, at Jesper Lundgaard kan meddele, at årets gæstesolist er den internationale sangstjerne Susanne Elmark, der gennem årene har sunget i de største koncert- og operahuse over hele verden. Susannes smukke stemme og hendes utrolige scenenærvær vil med garanti blive en stor oplevelse for publikum. Sammen med Jesper vil Susanne krydre aftenen med nogle af de største duetter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Børnefestival i Bulderby

Ugeavisen Struer

Grums i drikkevandet

Ugeavisen Struer

Det er ikke så ringe endda

Annonce