Annonce
Ugeavisen Struer

Klar til første spadestik til kunstgræsbane

Karsten Lund er formand for både Struer Kunstgræs og Struer Boldklub. Han står ved den gamle sandbane i Struer Idrætspark - det er her, den nye kunstgræsbane skal anlægges. Arkivfoto: Allan Damgaard
Annonce

Struer: Det bliver Struers borgmester Niels Viggo Lynghøj (S), der skal tage det første spadestik til den nye kunstgræsbane, der skal etableres på boldbanerne ved Struer Energi Park.

Det kommer til at foregå torsdag den 1. august klokken 14.

Det er Struer Kunstgræs, der står bag opførelsen af den nye kunstgræsbane. Struer Kunstgræs omfatter fodboldklubberne i Struer, Linde, Hjerm, Resen-Humlum og Bremdal, og det betyder, at kunstgræsbanen er for alle de involverede klubber.

Fodboldklubben på Thyholm har som den eneste i Struer Kommune valgt at stå uden for samarbejdet, fordi klubben har mulighed for at benytte kunstgræsbanen på Lyngs Idrætsefterskole.

Ved arrangementet den 1. august er Struer Kunstgræs vært ved en lille forfriskning til repræsentanter for de medvirkende klubber.

Der bliver tale om en miljøvenlig kunstgræsbane i Struer, og det var blandt andet den miljøvenlige bane, der var årsagen til, at politikerne i Struer Byråd ad flere omgange bevilgede i alt 5,1 millioner kroner til projektet. Struer Kunstgræs har desuden selv samlet 850.000 kroner ind til banen.

De fleste kunstgræsbaner i Danmark har et gummigranulat i underlaget, og det kan forurene i naturen. Den nye bane i Struer får et granulat af kork, og det forurener ikke.

Hvis det går efter planen, kan de lokale fodboldspillere få kunstgræs under støvlerne omkring efterårsferien, hvor udendørssæsonen ellers typisk ville slutte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Sejlhuse tæt på udsolgt

Ugeavisen Struer

Ugens ord: Magt og ansvar

Annonce