Annonce
Ugeavisen Struer

Kunderne er tilbage i caféerne

Café KC genåbnede mandag formiddag, og det var længe ventet af både indehavere og gæster. Foto: Johan Gadegaard
Og indehaverne har glædet sig meget til at genåbne spisestederne - naturligvis med en række restriktioner som følge af coronatiden
Annonce

STRUER: - Jeg har næsten ikke lukket et øje hele natten af ren spænding og glæde over, at vi mandag formiddag kunne åbne Café KC efter godt to måneders nedlukning. Vi er så glade.

Det var den hurtige udmelding fra Belinda Falk Knudsen, der sammen med gemalen Bo står for driften af caféen på Østergade i Struer.

Der er plads til 30 spisende gæster i Café KC, og der er flyttet rundt på bordene, så der er den nødvendige afstand mellem gæsterne. Naturligvis er der også håndsprit placeret i caféen.

- Vi overtog jo Café KC den 1. oktober sidste år, så vi har ikke det nøjagtige tal på tabet i omsætningen, men jeg vil anslå, at tabet svarer nogenlunde til halvdelen af den omsætning, vi ville have haft siden oktober uden corona, siger Bo Falk Knudsen.

I nedlukningsperioden har han brugt nogen tid på at få ordnet nogle renoveringer inden døre i lokalerne, mens udlejer Kaj Nygaard har renoveret facaden.

- Det er vi meget glade for, men den største glæde er dog at se de mange kunder, der er troppet op allerede på den første åbningsdag. Og med flere bordreservationer på plads i den kommende tid, så skal vi nok klare situationen, fastslår Belinda.

Indehaverne af Café KC har også ansøgt om økonomisk støtte fra hjælpepakkerne.

- Selv om vi har haft take-away, mens caféen har været lukket, så mangler vi da indtjening, så enhver hjælp vil gavne os, siger de to indehavere.

Naturligvis er der særlige restriktioner på caféerne, og Bo Falk Knudsen sørger for afspritning og klargøring til de næste gæster. Foto: Johan Gadegaard
Annonce

Åbning over al forventning

Også på Café Bott i Fiskergade var der godt fyldt op i lokalet på en regnfuld mandag formiddag.

- Vi har reduceret antallet af siddepladser i caféen fra 26 til 14, så flere gæster måtte lige vente med at komme ind, da der var mest travlt efter genåbningen. Det har været fantastisk at opleve den store opbakning fra den første dag, siger Helle Bott.

Hun har blandt andet brugt nedlukningsperioden til at ansøge om flere pladser til udendøres servering - og det er bevilget både lige foran caféen og ved brobuerne.

- Vi har taget situationen med godt humør, for det nytter jo ikke noget at brokke sig. Nu er caféen igang igen og indrettet efter restriktionerne om afstand og antal gæster, og vi håber på en god håndsrækning fra hjælpepakkerne. Nu venter en rigtig god sommer på hele området, så vi skal nok komme igennem krisen, siger Helle Bott med et smil.

Spisestedet Den Glade Pingvin åbner onsdag den 20. maj.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restauration undrer sig over annonceret generalforsamling: Vi har ikke lavet en aftale med LA

Annonce