Annonce
Ugeavisen Struer

Kunst af musikere og musik af kunstnere på Gimsinghoved

- Når jeg maler, gør jeg mig faktisk stor umage med ikke at tænke for meget over, hvad det er, jeg står og laver. fortæller Troels Trier om sin kunst. Billedet her er et af dem, multikunstneren udstiller på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter i Struer.
Fem kunstnere, der har det til fælles, at de også er noget ved musikken, udstiller deres billeder på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter frem til efteråret.

Struer: "Jeg er på rekreation - og jeg vil ikke bytte for en million...."

Hvis du ikke længere er nogen årsunge, kan du nok ikke lade være med at synge linjerne fra sangen, som Troels Trier med sin rustne stemme sang og udødeliggjorde dengang i 1989.

Men Troels Trier, der i dag er fyldt 81 år, kan andet og mere end at synge og spille. Han er også kunstner, og musikken og kunsten har han til fælles med de fire andre kunstnere, der fra på fredag den 19. juni udstiller deres malerier på Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter.

Annonce

Malere & Musikere hedder udstillingen, som har været længe undervejs. Oprindeligt var udstillingen nemlig planlagt til sidste år, men på grund af coronaen var Gimsinghoved nødt til at rykke den frem til juni i år.

- Det er jo en stor udstilling med nogle populære kunstnere, som har mange jern i ilden, og man er nødt til at holde tungen lige i munden for at kunne indgå aftaler med dem, fortæller Rie Nyborg, der er daglig leder på centret.

Hun glæder sig over, at det nu endelig er lykkes at få udstillingen i hus med de fem musikere, der også er seriøse med deres kunst. De fem er foruden Troels Trier, Kaare Norge, Carsten Dahl, Ole Fick og Erik Clausen.

Gimsinghoved Kunst- og Kulturcenter holder fernisering for et indbudt publikum på fredag den 18. juni, og det bliver den første fernisering siden januar 2020.

- Så vi satser på godt vejr og på at bruge haven, for vi må jo ikke samles så mange inden døre, siger Rie Nyborg, der har pavilloner i baghånden, hvis vejrguderne ikke er med arrangementet.


Troels Trier er altid festlig - både i tale, i sine malerier og i sin musik. Han forstår at levere varen - og altid med et twist af humor.

Rie Nyborg, daglig leder


Fire af kunstnerne er til stede ved åbningen af udstillingen. Troels Trier har lovet at levere åbningstalen, hvor han også giver et nummer fra forestillingen "Fra Røde Mor til Grøn Far".

Hele forestillingen opføres i forbindelse med udstillingen den 2. september på Gimsinghoved . Carsten Dahl, der er kendt for sin jazzmusik, giver en solokoncert den 9. september, og Kaare Norge spiller solo ved en koncert allerede den 22. juni - den er i øvrigt udsolgt.

På den måde bliver der leveret kunst af musikerne og musik af kunstnerne.

- Troels Trier er altid festlig - både i tale, i sine malerier og i sin musik. Han forstår at levere varen - og altid med et twist af humor, siger Rie Nyborg.

Troels Trier kan bedst betegnes som en multikunstner. Musikalsk er han kendt for sin rolle som frontfigur i Røde Mors Rockcirkus og senere fra det mangeårige samarbejde med hustruen, Rebecca Brüel.

Sådan tog Troels Trier sig ud for snart 25 år siden. Nu kan man på Gimsinghoved opleve hans talent som kunstmaler. Arkivfoto: Søren Steffen/Ritzau Scanpix

Kaare Norge, der er 57 år, er konservatorie-uddannet og klassisk guitarist og komponist. Sideløbende med sin musikalske karriere har han de seneste 20 år arbejdet som en engageret billedkunstner. Naturalistiske scenarier er guitaristens inspirationskilde til landskabsmalerierne.

Kaare Norge er kendt for sit guitarspil, men han kan også male smukke landskabsmalerier.

Carsten Dahl, der er 53 år, anses for at være en af de mest innovative og geniale improviserende musikere herhjemme. Carsten Dahl ønsker, at man som beskuer ser ind i en prisme, når man kigger på hans landskabsmalerier og hører hans musik.

- På Gimsinghoved kan vi næsten sige, at han er vores huspianist, og han havde sin store andel i, at vi i sin tid fik et Steinway-flygel, fortæller den daglige leder.

Ole Fick, 72 år, var med i bandet Burnin Red Ivanhoe, hvor han både har spillet guitar og været forsanger. Han er også skuespiller og har medvirket i mange børneprogrammer.

- Han er en vanvittig dygtig maler. Han maler nærmest fotografisk og er surrealistisk i sit udtryk, fortæller Rie Nyborg.

Erik Clausen, 79 år, er musikalsk kendt for at være med i Røde Mors Rock Cirkus og for sit hit,  Mormors kolonihavehus fra 1978, som han skrev teksten til. Han har optrådt som skuespiller, instruktør og manuskriptforfatter og er nok mest kendt for sine film og som debattør på venstrefløjen.

Erik Clausen, der ikke alene er kunstmaler, men også bygningsmaler, har især arbejdet med maleriet og tegningen. Han har deltaget i en række censurerede udstillinger og har modtaget Statens Kunstfonds tre-årige arbejdslegat som billedkunstner.

Malere & Musikere vises på Gimsinghoved Kunst - og Kulturcenter frem til den 19. september.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Bente og Gustav bor på ti kvadratmeter halvdelen af året

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Tid til en timeout!

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Byen er fuld af lycra - en guide til dig, der heller ikke fatter det fede ved cykelløb

Kultur

Tak for blodet: For tredje gang er donorerne inviteret til fest

Ugeavisen Struer

Christophers talent supplerer SU'en - og nu skal han til verdensmesterskaberne

Ugeavisen Struer

Har du guld i gemmerne? Dine gamle ting kan give gysser

Ugeavisen Struer

Du er selv en dyr pige

Ugeavisen Struer

Har stået tomt i ti måneder: Hvem vil åbne en forretning i Struer?

Ugeavisen Struer

Et halvt år efter ny lov: I dag er vi næsten alle "posedamer"

Ugeavisen Struer

Bøger er ikke noget, man smider på bålet

Ugeavisen Struer

Han har allerede kompetencerne - nu bruger han dem bare på en anden måde

Ugeavisen Struer

Den store troubadour vender tilbage til Thyholm

Ugeavisen Struer

Malou vandt juniorbagedysten - nu kommer hun til Struer

Ugeavisen Struer

Nedslidt legeplads på Thyholm skiftes ud

Ugeavisen Struer

Hvem er det, der har bestemt, at det er federe at bo i København?

Ugeavisen Struer

Festival satser på at sælge 950 billetter

Ugeavisen Struer

Kennet var tæt på at drukne: - Jeg prøvede bare at bevare roen, men det var vildt ubehageligt

Ugeavisen Struer

I uge 29 kan man ikke komme i kontakt med borgerservice eller jobcentret: Kommunen ferielukker

Ugeavisen Struer

Kurs mod Struers kyster

Ugeavisen Struer

Hos Per har der ikke været kød på bordet i 25 år - til gengæld er han kendt som Kryddermanden

Ugeavisen Struer

Her holder Erik øje med indbrudstyvene

Holstebro Onsdag

Politiet står klar med hjælp, hvis du har været udsat for kriminalitet

Ugeavisen Struer

Engelsk fodboldstjerne indgår samarbejde med B&O

Annonce