Annonce
Ugeavisen Struer

Kvindekroppen er ikke farlig - heller ikke når en 15-årig viser mave

Ugens klummeskribent er Stine Kjærside, journalist på Ugeavisen. Foto: Johan Gadegaard.

Mit hjerte blødte for de afghanske kvinder, da jeg for en uges tid siden - ligesom resten af verden - overværede Talibans indtog i Afghanistan. 20 års fremskridt, hvor kvinder igen fik rettigheder og havde lov til at uddanne sig, gå alene på gaden og iføre sig det tøj, de ville, var med ét fejet til siden. Det er forfærdeligt og direkte hjerteskærende.

Og så kan det godt være, at "det nye" Taliban siger, at kvinder gerne må uddanne sig og arbejde og "kun" skal bære hijab, når de forlader huset, og ikke den noget mere omfattende burka, det er sådan set ligegyldigt. Det er stadig udefrakommende, der føler, de har ret til at bestemme, hvordan en kvinde skal gå klædt, og det er naturligvis ikke i orden.

Og ikke fordi man ellers kan sammenligne. Men få dage efter besluttede en dansk folkeskole sig så for, at pigerne (i folkeskolealderen, husk lige det) i de ældste klasser ikke længere måtte være iført såkaldte crop tops, der er bluser eller t-shirts, der stopper midt på maven. For den slags hører til i fritiden, må man forstå. Nogle dage senere blev forbuddet da heldigvis trukket tilbage, men det ændrer ikke på det principielt skrupforkerte i overhovedet at lave sådan et forbud til at starte med.

Annonce

Skolelederen fra den pågældende skole fik understreget vanviddet ved at forklare DR, at forbuddet blandt andet er kommet til, så "alle kan koncentrere sig om det skolearbejde, der skal laves."

Okay. Så skal det forstås som om, at en 14-15-årig piges bare mave simpelthen forhindrer eksempelvis en dreng i at udføre sit skolearbejde?


Jeg synes, det er synd, at mænd i mange kulturer og holdninger nedgøres til primitive primater, der ikke skulle være i stand til at styre deres liderlige urlyst ved synet af en kvindes hår eller lidt maveskind.


Gennem tiden har der nærmest altid været et fokus på, hvad kvinder havde eller ikke havde på, og der har altid været en holdning til det. Kvindekroppen er som oftest noget, der skal gemmes væk enten i en burka eller en hijab, som i Talibans overbevisning, eller bag en bluse med en socialt bestemt passende længde. Kvinder er skrøbelige væsner, tilsyneladende, der ikke kan tænke selv og har brug for manden, den store beskytter. Alligevel er kvinders hår og hud på samme tid åbenbart så forførende farligt for mænd, at det skal gemmes væk, så de ikke bliver fristede.

Jeg synes, det er synd, at mænd i mange kulturer og holdninger nedgøres til primitive primater, der ikke skulle være i stand til at styre deres liderlige urlyst ved synet af en kvindes hår eller lidt maveskind. Og jeg synes, det er synd, at en dansk folkeskole ikke kan se det åbenlyst forkerte i at seksualisere piger i en meget ung alder.

Vi har lige været igennem to omgange meget udmattende #MeToo, venner. Var vi alligevel ikke nået længere end hertil?

Og hvor går grænsen? Hvad nu, hvis en pige i folkeskolen fik lyst til at iføre sig et par cowboybukser, som andre dømte til at være for stramme omkring numsen? Eller en trøje, som måske dækkede hele maven, men til gengæld var ærmeløs?

Skolelederen på den pågældende skole udtalte til P1, at skolen hjælper eleverne til at være "den bedste udgave af sig selv". Medmindre altså det du føler, er den bedste udgave af dig, er den, hvor du er iført en stumpet bluse.

Fordi en pige eller kvinde føler sig fri nok til at gå i det tøj, hun nu gerne vil gå i, hvis det nu er en stumpet bluse, en kort kjole eller ekstremt høje hæle, så bliver hun aldrig et objekt, der kan seksualiseres. Hendes krop, hendes tøj, hendes valg. Det kan ikke siges højt nok - og tilsyneladende heller ikke ofte nok.

Kvindekroppen er ikke farlig. Den ejes af kvinden, der beboer den - og ingen andre. Det kan aldrig nogensinde blive en piges eller kvindes ansvar, at andre har en reaktion på deres krop eller påklædning, for når det sker, så tilhører kroppen ikke længere personen, der er indehaver af den, men alle mulige andre.

Vi lever ikke i et patriarkat, modsat kvinderne i Afghanistan. Vi lever i et demokrati, og i et demokrati er en regulering af, hvilket tøj der er tilladt på en kvindekrop, ikke foreneligt med den demokratiske tankegang og værdi om, at alle mennesker er lige og frie.

Måske folkeskolen skulle tage den snak med eleverne i stedet for at lave den slags forbud.

Det ville klæde dem.

Denne klumme er udtryk for skribentens egen mening - og afspejler ikke nødvendigvis avisens holdning.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Simmi dyrker blå kartofler og lilla bønner - nu har hun brug for din hjælp

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Lokal julegaveordning presser priserne i bund for butikkerne

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restaurant åbner igen, men udfordringen er ikke løst endnu

Ugeavisen Struer

Hent aftensmaden i skoven: Sådan sanker du bær

Ugeavisen Struer

Læg dine feriedage strategisk og få størst gavn af dem

Ugeavisen Struer

Jo, far skal tvinges på barsel for ligestillingen

Ugeavisen Struer

Annette ville gå 100 kilometer på 20 timer, men undervejs måtte hun ringe til lægen

Ugeavisen Struer

Brug sensommeren på at frostsikre huset

Ugeavisen Struer

Giftig plante spreder sig: Sådan får du bugt med den

Ugeavisen Struer

Bliv klogere på sukker og sundhed

Ugeavisen Struer

Hvordan er det at være barn af en psykopat?

Ugeavisen Struer

Endnu en organisation er på jagt efter flere indsamlere

Ugeavisen Struer

Pia er dagplejer for sit eget barn: - Det er et kæmpe privilegie

Ugeavisen Struer

Nederst på listen: Ivan stiller op for fjerde gang, men han vil slet ikke ind

Ugeavisen Struer

Folkemusik møder jazz på Venø

Holstebro Onsdag

Symfoniorkester spiller musik fra kendte film

Ugeavisen Struer

Din gamle cykel kan blive både dyr og livsfarlig

Ugeavisen Struer

Dansk-irsk sanger giver akustisk koncert

Ugeavisen Struer

En hævn uden udløbsdato

Ugeavisen Struer

Jeg kan godt - jeg vil bare ikke

Ugeavisen Struer

Ejendomsmæglerkæde åbner butik i gågaden

Ugeavisen Struer

700 kom til deres fester - nu råber forening på hjælp

Ugeavisen Struer

Et nyt motionstilbud til børn og unge

Annonce