Annonce
Ugeavisen Struer

Lad os holde fast i den genfundne øjenkontakt

Provst i Struer Provsti, Birgitte Krøyer. Arkivfoto: Morten Stricker
Birgitte Krøyer, der er provst i Struer Provsti, står bag årets første "Ugens ord".
Annonce

Struer: Der er vist ingen, der har undgået at bemærke, at 2020 blev et meget anderledes år. Det blev uden tvivl det mærkeligste år i mit liv – og sikkert i mange andres også.

Og selv om det altid er vemodigt at have taget afsked med et år, så tror jeg også, vi alle sammen har set frem til at lægge 2020 bag os – og håber på noget meget bedre af det nye 2021, end vi fik af det gamle år.

Men, at noget blev mærkeligt betyder ikke kun, at det er sært, forkert eller anderledes – det betyder også, at vi må og skal mærke os det. Tænke over det – og overveje, hvad det er vi måske alligevel ikke bør lægge bag os, men tvært imod tage med os.

For i 2020 har vi ikke bare tabt meget, men måske også fundet noget.


Vi ser hinanden i øjnene, når vi hilsner på hinanden – går forbi hinanden – siger noget til hinanden. Det glæder jeg mig over – og den genopdagelse håber jeg ikke, vi lægger fra os igen, når vi forhåbentlig snart kan lægge corona-krisen bag os.

Birgitte Krøyer, provst i Struer Provsti


Vi har skullet holde afstand - har ikke måttet ses så ofte eller med ret mange og for mange ikke engang med de aller nærmeste, fordi de var særligt udsatte – og det har i den grad været et tab.

Vi mangler fællesskabet og samværet. Vidste vi det ikke før, så ved vi det i hvert fald nu, hvor vigtige vores relationer er, men vi har også fundet noget eller måske rettere genfundet noget.

Annonce

Et ordentligt håndtryk

Da min morfar for mange år siden lærte mig at give ordentlig hånd, hørte der to ting med til et rigtigt håndtryk.

For det første skulle jeg klemme, så den anden kunne mærke, at jeg mente det – og for det andet skulle jeg se den, jeg hilste på og talte til, i øjnene.

Det faste håndtryk holdt jeg fast i, men med tiden er jeg nok blevet noget sjusket med det med øjenkontakten. Man kan nemt give hånd og allerede have blikket rettet videre frem – og man kan endnu nemmere give knus og bare se forbi hinanden.

Så midt i taget og savnet af faste håndtryk og et godt knus har jeg bemærket, at vi også har fået noget tilbage – vi har genfundet øjenkontakten.

Vi ser hinanden i øjnene, når vi hilsner på hinanden – går forbi hinanden – siger noget til hinanden. Det glæder jeg mig over – og den genopdagelse håber jeg ikke, vi lægger fra os igen, når vi forhåbentlig snart kan lægge corona-krisen bag os.

Den genfundne øjenkontakt vil være en af de ting fra 2020, jeg vil tage med mig. Og giver vi os først til at mærke efter, så tænker jeg, at der er en del af det, en hård tid lærte os, der skal med….

Godt nytår!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Forfatterforedrag aflyst

Annonce