Annonce
Ugeavisen Struer

Lars 'Herreværk' er ramt af alvorlig sygdom, men afklaret: - Jeg vil gerne give butikken videre

Lars "Herreværk" Pedersen går lige nu igennem en mere end svær tid. Foto: Morten Stricker
Indehaver af tøjbutikken "Herreværk", Lars Pedersen, har fået konstateret Parkinsons. Hvordan hans liv nu skal se ud, ved han ikke, men butikken skal på andre hænder.

Struer: - Jeg har gået i halvandet år og kunnet mærke, at der var et eller andet i min krop.

Sådan begynder Lars Pedersen, som ejer og driver tøjbutikken Herreværk i Struer og har gjort det i nu ti år.

- Nu har jeg fået konstateret Parkinsons, og den her rysten bliver værre og værre, fortsætter han og kigger på sin ene hånd, der ikke er i ro, med mindre han tvinger den til det.

Annonce

- På de lange dage kan jeg mærke, at jeg simpelthen ikke kan holde til det, og jeg har jo rundet de 61 år.

Lars Pedersen har arbejdet, siden han begyndte som elev i en alder af 16 år, og i 25 år været en markant del af handelslivet i Struer, tidligere med Sportmaster.

Han har knoklet og altid været på.

- Jeg fik det konstateret i sidste uge, fortæller Lars Pedersen, som havde en mistanke, der blev bekræftet af hans gamle læge for 14 dage siden.

- Han sagde; "Lars, du har et forkert udtryk i ansigtet", forklarer Lars Pedersen:

- Det var der også nogle kunder, der havde sagt. "Du ser lidt stram ud," og det er jo ikke den måde, jeg møder folk på.

Det er ikke mig

Den tidligere læge rykkede lidt i Lars Pedersen, som han udtrykker det.

- Så bad han mig gå ned i butikken, og han kunne se min rysten.

Konklusionen var den samme, som Lars Pedersen i sidste uge fik bekræftet på et sygehus.

- Jeg blev ellers undersøgt af en neurolog sidste år på et privathospital, som sagde, at jeg ikke havde Parkinsons, så det var en barsk besked, forklarer han.

Mit ønskescenarie er, at jeg finder den rigtige til at overtage, for butikken har sin berettigelse i Struer.

Lars Pedersen, indehaver af Herreværk

Rystelserne tager til, når der er stress på for eksempel i butikken.

- Så går jeg helt levende til sidst, og det er også derfor, jeg gerne vil ud med det, så folk ved hvorfor, siger Lars Pedersen:

- Når jeg går i byen, har jeg ikke det trav, som jeg har haft, og det gør mig egentlig lidt træt af det, for det er ikke mig. Det er ikke den person, jeg er.

Annonce

Vil ikke lukke

Lars Pedersen manglede fredag formiddag, da avisen besøgte ham, stadig svar på en scanning, han onsdag havde fået lavet af sit hoved.

- Det er noget, som skal gøres, men jeg håber ikke, der er noget, siger han og fortæller, at han efterfølgende skal til en neurolog, som er specialist i medicinering af Parkinsons.

Går man med en tøjmand eller kvinde i maven, så er det nu, man skal slå til, lyder det fra Lars Pedersen. Foto: Morten Stricker

I alt dette har Lars Pedersen også formået at tage stilling til sin erhvervsmæssige situation.

- Jeg kan i princippet lukke butikken i morgen og holde ophørsudsalg, men det er ikke det, jeg har åbnet den for, forklarer han:

- Mit ønskescenarie er, at jeg finder den rigtige til at overtage, for butikken har sin berettigelse i Struer. Jeg vil gerne give den videre.

Lars Pedersen appellerer til, hvis der nu skulle gå en tøjmand eller kvinde derude.

- Jeg ved godt, at mange måske drømmer om det, men ikke har pengene til det. Der er jeg villig til at lege bank, siger han, og hertil kan man også lægge rådgiver.

- Jeg har haft tankerne om bare at komme helt væk hurtigst muligt, men når du har knoklet så meget for det, rammer det altså lige ind, fortæller Lars Pedersen:

- Da min kone og jeg kørte hjem fra sygehuset, sagde hun, at jeg skulle lave en to-do-liste. Det sætter nogle tanker i gang, men så nært forestående er det heller ikke. Jeg dør ikke i morgen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Simmi dyrker blå kartofler og lilla bønner - nu har hun brug for din hjælp

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Lokal julegaveordning presser priserne i bund for butikkerne

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Restaurant åbner igen, men udfordringen er ikke løst endnu

Ugeavisen Struer

Hent aftensmaden i skoven: Sådan sanker du bær

Ugeavisen Struer

Læg dine feriedage strategisk og få størst gavn af dem

Ugeavisen Struer

Jo, far skal tvinges på barsel for ligestillingen

Ugeavisen Struer

Annette ville gå 100 kilometer på 20 timer, men undervejs måtte hun ringe til lægen

Ugeavisen Struer

Brug sensommeren på at frostsikre huset

Ugeavisen Struer

Giftig plante spreder sig: Sådan får du bugt med den

Ugeavisen Struer

Bliv klogere på sukker og sundhed

Ugeavisen Struer

Hvordan er det at være barn af en psykopat?

Ugeavisen Struer

Endnu en organisation er på jagt efter flere indsamlere

Ugeavisen Struer

Pia er dagplejer for sit eget barn: - Det er et kæmpe privilegie

Ugeavisen Struer

Nederst på listen: Ivan stiller op for fjerde gang, men han vil slet ikke ind

Ugeavisen Struer

Folkemusik møder jazz på Venø

Holstebro Onsdag

Symfoniorkester spiller musik fra kendte film

Ugeavisen Struer

Din gamle cykel kan blive både dyr og livsfarlig

Ugeavisen Struer

Dansk-irsk sanger giver akustisk koncert

Ugeavisen Struer

En hævn uden udløbsdato

Ugeavisen Struer

Jeg kan godt - jeg vil bare ikke

Ugeavisen Struer

Ejendomsmæglerkæde åbner butik i gågaden

Ugeavisen Struer

700 kom til deres fester - nu råber forening på hjælp

Ugeavisen Struer

Et nyt motionstilbud til børn og unge

Annonce