Annonce
Ugeavisen Struer

Lions Kirsten Bang må undvære tulipansalg

Lions Club Kirsten Bang i Struer har aflyst det årlige tulipansalg på grund af Covid-19. Arkivfoto
Lions Kirsten Bang-klubben i Struer må på grund af coronarestriktionerne aflyse årets tulipansalg, men regner med at vende stærkt tilbage i 2022
Annonce

Struer: Normalt plejer kvinderne fra Lions Club Kirsten Bang i Struer netop nu at være godt i gang med den årlige tulipanaktivitet, hvor de sælger tulipaner.

Overskuddet går til arbejde med misbrugsforebyggelse og initiativer, der kan fremme det gode liv for børn og unge i Struer, og det plejer at være en pæn succes, skriver klubben selv i en pressemeddelelse. Tidligere år har salget kunnet betale teaterforestillinger for skolernes ældste elever, som efterfølgende kan arbejde med emner som mobning, overgreb, alkohol, misbrug og hvad teaterstykkerne gennem årene ellers har lagt op til at diskutere og snakke om.

I år bliver der dog ikke noget tulipansalg som følge af de nuværende Covid-19-restriktioner. Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

"I 2021 kom der desværre benspænd for salget af tulipaner, som sædvanligvis har haft byens handlende og mange virksomheder store opbakning," skriver de.

Klubben håber i stedet at kunne vende tilbage til næste år med det velgørende arbejde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce