Annonce
Ugeavisen Struer

Lions udskyder messe til april 2022

Lionsklubberne i Struer udskyder genoplivningen af tidligere tiders Struermesse til 2. og 3. april 2022. Arkivfoto : Tommy Kofoed
Udvalget bag Struermessen 2021 har på et virtuelt møde i går besluttet at aflyse Struermessen 2021
Annonce

Struer: De vidste det godt, Lionsklubberne i Struer: at det var meget optimistisk, da de sidst i oktober 2020 meldte ud, at de havde en ambition om at genoplive tidligere tiders Struer Messe i Struer Energi Park i dagene 17. og 18. april 2021.


Selv om vi var meget optimistiske, så må vi sande, at det ikke er muligt at gennemføre messen med de udsigter, der for øjeblikket er for nedlukningen af Danmark hen over foråret.

John Skov Pedersen, formand for messeudvalget, Lionsklubberne i Struer


Også for optimistiske har det vist sig. Efter et virtuelt møde besluttede udvalget bag messen således i denne uge endegyldigt at aflyse Struermessen 2021.

- Selv om vi var meget optimistiske, så må vi sande, at det ikke er muligt at gennemføre messen med de udsigter, der for øjeblikket er for nedlukningen af Danmark hen over foråret, siger udvalgets formand John Skov Pedersen i en pressemeddelelse.

Udvalget har nu i stedet besluttet at udskyde messen til 2. og 3. april næste år.

- Vi håber naturligvis, at den interesse, vi har oplevet for messen i 2021, vil bliver overført til messen i 2022, siger John Skov Pedersen.

Annonce

Bruger samme skabelon

Struermessen 2022 vil helt overordnet blive gennemført ud fra den skabelon, der allerede var besluttet for messen i 2021, dog måske med små ændringer.

Ifølge John Skov Pedersen går messeudvalget i gang med planlægningen af messen umiddelbart efter sommerferien. Sidst på året vil der så blive inviteret til informationsmøde om messen. Lions klubberne i Struer omfatter Lions Struer, Lions Kirsten Bang og den nystartede ungdomsafdeling LEO Struer.

Messen er tænkt som en kombination af salg, udstilling og præsentation af foreninger og lokale iværksættere med mere.

Tovholder for eventuelt interesserede, der endnu ikke er blevet kontaktet, er enten messekoordinator Inge Thomsen fra Lions Kirsten Bang. Man kan også henvende sig til udvalget på mail til adressen struermessen@gmail.com.

Et eventuelt overskud fra messen i 2022, vil ubeskåret blive doneret til humanitære formål først og fremmest i Struer Kommune.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Ugens ord: Den gode fred!

Annonce