Annonce
Ugeavisen Struer

Lis Sørensen i Struer: Jeg kunne mærke, at publikum sang med i deres hjerter

Lis Sørensen var i den grad glad for at spille efter fem måneders coronanedlukning. Kontakten til publikum i Struer blev hurtig etableret. Arkivfoto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Sangerinden Lis Sørensen og hendes publikum nød at være tilbage efter fem måneder uden livekoncerter. Torsdag blev det til to gange halvanden time i Folkets Hus.

Struer: Torsdag aften blev låget til kulturlivet igen taget af efter fem måneders tvungen coronadvale.

Folkets Hus i Struer var allerede klar på åbningsaftenen, og den opgave var lagt i hænderne på Lis Sørensen, der har prøvet mere eller mindre alt på den danske pop- og rockscene.

Men ikke fem måneders nedlukning på grund af en pandemi, der har ramt hele verden.

Annonce

- Vi har glædet os de sidste fem måneder til at komme i gang igen. Vi er meget glade for, at der er spillesteder, der er samarbejdsvillige, så vi kan lave to koncerter samme aften. Det er dobbelt op for os, men vi vil bare ud at spille nu, sagde Lis Sørensen, efter at hun havde givet to koncerter af halvanden times varighed.

Den musikalske menu bestod af en stribe klassiske Lis Sørensen-sange som "Tæt på ækvator", "Indtil dig igen", "Brændt", og det hele sluttede med "Stille før storm".

Der var også enkelte nye indslag som sangen "Isbjerg", der er Lis Sørensen opråb om, at vi skal forstå, at klimakampen er meget alvorlig.


Jeg synes ikke, at publikum var rustne. Jeg kunne mærke dem så meget, selv om de ikke måtte stå op og synge med. Selv om de ikke sang med, sang de med i deres hjerter.

Lis Sørensen, musiker


Efter koncerten var Lis Sørensen træt og lykkelig over, at bandet igen er ude at spille.

- Jeg er altid spændt på, om min stemme holder efter så lang en pause. Jeg har sunget hjemme og holdt musklen ved lige, men det er noget andet, når der er koncert. Heldigvis fungerede min stemme godt, sagde Lis Sørensen.

Vidunderlig start

Selv om hun har optrådt siden 1970'erne, var hun meget glad for at være tilbage på scenen i Struer.

- Det har været to vidunderlige koncerter i Struer. Meget forskellige, men det er netop det, som livemusik kan. Nu er vi trætte. Men det er dejligt at være træt på den måde. Det er længe siden, sagde Lis Sørensen, der under koncerten havde dialog med publikum om, at der er bedre tider på vej.

- Jeg synes ikke, at publikum var rustne. Jeg kunne mærke dem så meget, selv om de ikke måtte stå op og synge med. Selv om de ikke sang med, sang de med i deres hjerter, fortalte sangerinden, der ærgrer sig over, at en meget stor del af festivalsommeren er aflyst.

- Vi har vidst, at det var urealistisk med de store arrangementer. Politikerne har været alt for sent ude, og de ved ikke, hvor store investeringer der er i festivaller og koncerter. Det er meldt alt for sent ud. Nu må vi tage en uge ad gangen. Men det er skønt at være i gang, sagde Lis Sørensen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Den udhulede by

Annonce
Annonce
Ugeavisen Struer

Linse Kessler valgte Lars' campingvogn: - Jeg havde aldrig i min vildeste fantasi regnet med, at det ville komme så vidt

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Struer

Passagertal i bund: Vil sende busrute i garage

Ugeavisen Struer

Medlemmerne har nu valgt ny ledelse

Ugeavisen Struer

Musik i kirke ved solnedgang

Ugeavisen Struer

Ane Kathrine slår et slag for urterne - og du må gerne besøge hendes mojitohave

Ugeavisen Struer

Per Odgaard stopper som musikskoleleder i Struer

Ugeavisen Struer

Holder ovnen varm: Bagerkæde fra Viborg har overtaget butik på Ølbyvej

Ugeavisen Struer

Hus på kæmpegrund ved fjorden kan blive til seks nye boliger

Ugeavisen Struer

Midtpunktet sparker ferien i gang

Ugeavisen Struer

Udvalg: - Intet tilskud til kystsikring til sommerhusejere på Thyholm

Ugeavisen Struer

Kulturkaravane kommer til Struer

Ugeavisen Struer

Hop du bare i havnen: Struer får nu et havnebad

Ugeavisen Struer

Manglende vind og tordenbrag udfordrede sejlere under kapsejlads

Ugeavisen Struer

Nadja boksede sin debutkamp for landsholdet

Ugeavisen Struer

Efter yogatræningen kan man se på kunst

Ugeavisen Struer

Bjarne har genåbnet lukket butik i Struer

Ugeavisen Struer

Ny budrunde: Kommunen forsøger igen at sælge nedlagt plejehjem

Ugeavisen Struer

En Google-søgning på ordene 'lyd' og 'investor' førte til Struer: Dorte opdagede en verden langt fra sure mediechefer i København

Ugeavisen Struer

Endelig kunne ældre spise sammen

Holstebro Onsdag

Ulfborg-kunstner viser over 100 værker frem

Ugeavisen Struer

Kunst af musikere og musik af kunstnere på Gimsinghoved

Ugeavisen Struer

Kurset for lærere og pædagoger satte fokus på unges misbrug

Annonce